Antal besøg:

Click here to try it FREE
Nyheder 2011
23/12-2011 Alle venner, bekendte, hvalpekøbere og familie ønskes en dejlig Jul og et rigtig godt Nyt år I 2012.

Jeg har fået tilsendt dejlige billeder af mine "hvalpe", herunder et Zolo x Wiona barn på 3 år, Diego dejlige dreng. 

Desuden har Kristine sendt dette søde billede af lille Tosca, ses på forsiden, man kan se charmen i hele hendes lille dejlige hoved.
Det er så dejligt når man får de skønne beretninger om hvalpene, så man kan se at de har det rigtig godt og er højt værdsat i familierne. Tak til alle fra F-kuldet som er så søde til at holde mig opdateret:)

Et stort tillykke til Tykhøjetgårds Samson som er blevet 10 år her i efteråret, hans kuldbror har jeg desværre ikke kontakt til, så jeg ved ikke om han også lever endnu, de er vores A-kuld, de to lækre drenge. Jeg vil se om jeg kan finde Conan igen og få vished om ham.
Tak til Jørgen som er så flink til at ringe og fortælle om Samson og dermed holde mig opdateret, Samson er ved at blive gammel og hører og ser ikke så godt længere.

Aiko fra E-kuldet har fundet sin nye familie og flytter ind hos dem efter nytår.

Ayo`s mor Anja har sammen med Ayo været på besøg og har bagt bernersmåkager til mig, hvor er de flotte, tak Anja.
Ayo kommer på besøg Nytårsaften da han er meget bange når der skydes så meget af, så håber jeg at mor Wiona kan berolige ham, da hun er fuldstændig upåvirket af det, det plejer at hjælpe når andre bliver nervøse.

Her har Celina virkelig fundet sin rolle som vagthund, hun er fantastisk, alle tre hunde stortrives heldigvis igen.

Lille Debbie har dannet sin egen fanklub, begge svigersønner er fuldstændig vilde med hende, hun kan bare dreje dem om sin lille faste pote, ja den ene datter er nu også meget begejstreret for hende, hun er også blevet en sjov lille størrelse, hun klovner og kigger sidelæns op på os for at se om vi nu også har set det:)
Smukke Diego fra D-kuldet 3 år gammel.
30/11 Jeg besøgte lille Freud og hans dejlige familie i lørdags, han skulle lige bruge noget længere tid på at undersøge mig, før han kom i tanker om hvor han kendte mig fra, men så kom han også mange gange og skulle lige have lidt kæl, kram og kys. Hvor er det dog nogle skønne hvalpe Celina og Goyan blev forældre til, Freud er også bare en lille lækker dreng, smuk og kærlig. Det var rigtig dejligt at se ham og hans mor og far igen, skønne mennesker, tak for frokost.
Det lykkedes mig selvfølgelig at glemme kameraet igen, skal vist snart have det permanent i bilen:)

Normalt handler denne side kun om livet med hundene, men da de også bliver påvirket af min private situation, kommer her som en undtagelse fra reglen en kort opdatering på hvad der sker i mit liv og hvorfor jeg har skiftet efternavn.
Jeg troede, jeg havde en rigtig sød og god veninde i Sanne Danielsen fra kennel Bernerkrogen, det har desværre vist sig, at hun har brugt min tillid og mit venskab til at mase sig ind på min mand, i over et år har hun kontaktet ham over facebook, så snart han loggede på, var hun der på chatten og spørge til ham, derefter har de fortsat med både facebook og sms og i sommer er hun flyttet fra sin mand, og begyndte for ikke så længe siden at opsøge min mand når han var selv i sommerhus, Finn kunne slet ikke stå for den voldsomme interesse hun viste ham og var smigret og glad og blev smaskforelsket i hende, og i de sidste par måneder har han boet oppe i sommerhuset og kommer nu sammen med min exveninde, som har vist sig at være det mest falske og forræderiske, jeg nogensinde har været ude for, i hele forløbet har hun været fuldstændig tavs overfor mig om hvad hun havde gang i med Finn. 
Finn og jeg er dog stadig gift indtil videre, der er en del at afvikle.

Ved at skrive det her, håber jeg at blive fri for at nogen på udstillinger spørger ind til hvorfor Sanne og jeg ikke længere følges ad, desuden har jeg fået mange spørgsmål til, hvorfor jeg har skiftet efternavn, nu er det nok lettere at forstå.

Resultatet er at jeg bor på gården i Gadbjerg sammen med Wiona, Celina og Debbie(fransk bulldog) indtil videre, det er jo svært at sælge huse nu om dage.
Det har været en turbulent og hård tid for mig og hundene.

Finn har overtaget Patrik, så hans side herinde bliver slettet, her skal kun være mine hunde.

Jeg var faktisk en smule bekymret over ikke længere at have Patrik som vagthund her, men er blevet beroliget, Celina har fuldstændig overtaget den rolle, jeg var faktisk lige ved selv at blive nervøs for hende, en aften jeg havde lukket dem ud, da jeg kom hjem fra arbejde, havde hun ikke opdaget, at jeg var gået ud igen og stod og kiggede på dem, hun kom så truende hen mod mig, at jeg skyndte mig at snakke til hende så hun kunne høre, at det bare var mig, så slappede hun selvfølgelig omgående af, men der var ingen tvivl om at hun var oppe på mærkerne og klar til at tage affære hvis jeg havde været en truende fremmed.

25/11 Så har Kato fundet et nyt hjem, nu mangler kun lækre Aiko at finde sin nye familie, Aiko er blid og kærlig og meget baby agtig endnu, ligesom søster Emmi. Han trives fint med andre hunde.
21/11-2011 Sikke smuk Wiona`s far Max stadig er på billederne, jeg har desværre aldrig set ham i virkeligheden, men han ser fin og kvik ud, her 8,5 år gammel og vinder af veteranklasse. Der er bare så meget af ham i Wiona.
Wiona`s mor Bernario Malwine er død i juni måned har jeg opdaget, hun blev 12 år og 3 mdr. og døde af alderdom, en flot alder for sådan en stor hund. R.I.P. smukke Malwine.

Flere har spurgt til hvordan Wiona har det ovenpå hendes mavedrejning, så jeg må hellere skynde mig at fortælle, at hun har det rigtig godt, hun er frisk og frejdig og jeg glæder mig til at tage hende med på udstilling til næste år, efter vi er begyndt at gå rigtig meget, ca. 4-5 km næsten hver dag, er hun blevet i rigtig god kondi og en helt anden glad og ivrig hund, endelig har hun nu fældet den trælse rødbrune pels af som hun har haft i år, jeg fandt ud af, at det skyldtes for meget hvede i foderet, så væk med det, så kom den sorte fine pels hurtigt igen, sikke en lettelse.

Sidste lørdag var jeg en tur i Horsens og besøge lille Tosca(Fiona) fra F-kuldet og Kristine, der var lige et par små problemer med opdragelsen som vi skulle have styr på, dejligt for så havde jeg chancen for at se hende igen, sikke en 12 ugers bamse, aldrig har jeg haft en hvalp med sådan en brystkasse, waw.
Hvor blev hun glad for at se sin "gamle" mor, hun endte faktisk helt oppe på hovedet af mig, sikke en velkomst, så dejligt at mærke at de husker en og bliver glade for gensynet. Også dejligt at se Kristine igen, vi er vist ret gode til at snakke:)

På lørdag glæder jeg mig til et gensyn med Freud, og må se om ikke jeg denne gang kan huske kameraet.
Wiona`s far Max van T`Rijkenspark på 8,5 år til højre, til venstre Max`s søster My Fleur Van T`Rijkenspark.
30/10-2011. Jeg er lige kommet hjem fra medlemsmøde i Dansk Berner Sennenklub, det var helt nye toner vi hørte der, og rigtig mange positive tiltag ser ud til at være på vej, det lyder enormt spændende det hele.

Alle hvalpene er kommet godt i vej, tusind tusind tak til jer 4 hold hvalpekøbere, aldrig har jeg fået lov at følge mine hvalpe så tæt, I er nogle fantastiske mennesker, jeg håber det fortsætter, jeg nyder det helt ufatteligt, og deres temperamenter har gjort at de hurtigt er faldet til og de udviser generelt en ro som er imponerende.
Jeg er desværre ikke altid lige hurtig til at svare, der er voldsom turbulens i mit liv lige nu, så det har knebet lidt med overskuddet og tiden.

En ting der har været med til at gøre mig meget nedtrykt, er at Emmi desværre aldrig vil kunne komme i avl, hun holder ikke i knoglerne, jeg synes jo at hun havde alt det med som jeg gerne vil bruge i videre avl, så det har været virkelig hårdt, at erkende, at der var en ting som gjorde at alle hendes fortrin ikke kunne komme videre. vi besluttede derfor at omplacere hende, hvilket gjorde virkelig ondt, hun er jo min kæmpebaby. Men der stod en helt enorm sød familie klar med et godt tilbud som jeg ikke kunne sige nej til, jeg vil aldrig kunne give hende det liv som hun har fået nu, sammen med en kastreret bernerhan Simba, og en ny mor der går hjemme og kan beskæftige hundene dagen lang og også gerne gør det.
Hun flyttede samme weekend som hvalpene, så det var virkelig noget af en åreladning, men familien besøgte os et par gange inden de kom for at hente hende, og det var det helt rigtige at gøre, vi gik ture hvor konen Lise gik med Emmi, og de var snart pot og pande, Lise er jo god til at fylde lommerne med godbidder.
Så da de kørte med hende hoppede hun selv ind i bilen og tog med dem, der var vist kun et par små klynk om aftenen hvor hun lige skulle trøstes lidt, ellers er hun bare så glad for sin nye familie, og så har de en mis, som Emmi synes er meget spændende, og de blev omgående gode venner.
Tusind tak til Lise og John for jeres gode hjertelag og de daglige billeder og smsèr der har vist at Emmi hygger sig gevaldigt, har gjort det hele noget lettere for os.
Det skal lige siges at Emmi ved ikke at hun kunne have bedre knogler, hun kan sagtens gå nogle gode ture og har aldrig haltet på bagbenene, så hun skal nok bliver en dejlig gammel hund engang.

Efter Celina er kommet af med hvalpene skal jeg lige love for at hun holder mig beskæftiget, hun vil hele tiden ud at gå, og hun er meget kommanderende, så jeg får noget motion lige nu, hvilket slet ingen skade er til.
smukke Emmi
Omplacering af disse skønne drenge
17/10-2010 Så er Freud og Ferdiand flyttet hjemmefra og vi har kun fornøjelsen af Frode nogle dage endnu, han mangler sine søskende og Celina er også lidt ked af at det tynder ud i flokken, hun går også og småpiber af og til i dag. Fiona har vi fået dejlige smser og mail om at hun tager det hel i stiv pote, det kunne ikke tage appetitten fra vores lille grovæder, glæder mig til at høre hvordan de to drenge tager det.

 Så har vi for første gang en omplacering af en af vores hvalpe, Aiko fra E-kuldet og hans sambo søger begge et nyt hjem, se herunder:

Disse to dejlige berner drenge omplaceres grundet skilsmisse.

De sælges helst samlet, men hver for sig kan komme på tale under rette omstændigheder.

 

For nærmere oplysning og svar på evt. Spørgsmål kontakt

Annika Kaimer Nielsen på 51532452.

Hundene kan ses i Albertslund.

 

Tykhøjet Gård's Eudoro Aiko

DK01289/2010

Født 24. december 2009

 

Far: Barancourt Van De Weyenberg

NHSB 2468800

Mor: Bernario Wiona

DK10593/2005

 

HD D

AD 0

OCD ej påvist

 

 

 

Bernerdotte's Arturo Kato

Avlsgodkendt I DKK DBSK

DK15619/2008
Født 6. juli 2008

Far: Ash Bono V.D. Buut Vrij Hoeve
NHSB 2514280
Mor: Berner Dotte V.'t Rijkenspark
DK01845/2007

HD A
AD 0
OCD ej påvist

 

 

Tykhøjet Gård`s Eudoro Aiko bagerst og Bernerdotte`s Arturo Kato forrest.
14/10-2011 Så blev de små tumlinger 8 uger, og vi fik lavet et kuld billede, noget som vi ellers går meget udenom, da det plejer at være svært, men Jeroen som ejer far Goyan ville meget gerne have et line op billede. De små tog helt fusen på os, for de var så søde og samarbejdsvillige, så det tog ikke lang tid, eller måske blev de bare så paf, at de sad ret pænt.Skattebasser.

De var hos dyrlægen i tirsdags, og for første gang i min tid hos Gunnar, sagde han, at de var da ekstremt lækre disse hvalpe og rolige, og det kunne jeg selvfølgelig kun give ham ret i, de er skønne, og sikke en pels, vi har aldrig haft hvalpe med så meget pels før, sjovt når det nu er Celina`s hvalpe, hun har aldrig haft den helt store pels, hvorfor hun plejer at gå under betegnelsen plysbamsen. Men Jeroen havde godtnok sagt at Goyan giver store lækre pelse, og det ser det absolut også ud til.

Fiona som vil blive kaldt Tosca er flyttet til Horsens i dag, det er simpelthen så svært at give slip på de små kære bamser, men det er det selvfølgelig hver gang.
F-kuldet 8 uger
10/10-2011 ER I klar over hvor svært det er at tage portrætter af sådan nogle små tumlinger, dette er bare en forklaring på hvorfor nogen af billederne er taget indenfor på bordet og nogen er taget udenfor i omgivelserne, der er altid mindst 1 der ser forfærdelig ud på arrangerede billeder, mens de ser så lækre ud, bare de selv har sat sig eller står eller løber. Billederne fra siden er endnu værre, de er lidt uretfærdige overfor hvalpene, jeg synes det er så svært at undgå at de skyder ryg, samtidig skulle de jo helst stå stille, suk, det er værre for hver uge der går, for de bliver jo hele tiden hurtigere.
Sjovt som dette kuld minder om C-kuldet, det der med at stille sig op og gæffe af hinanden eller en ting, bare for at høre sig selv, det har vi mest oplevet med C-kuldet, og så disse her små bamser.
De er absolut ikke tilfredse med at det regner i dag, det er rigtig svært at gå ud uden dem, for de vil jo ud og lege.


9/10-2011 Vi har haft de små uldtotter med til havet, så var 4 hvalpe pludselig meget, de er lige så nemme at holde styr på som en sæk lopper, de er blevet hurtige i bevægelserne og de galoperede og galoperede rundt på stranden, så at tage billeder af dem var ikke let, men efter en ½ times traven rundt var de alligevel ved at blive trætte, så vi kørte hjem til sommerhuset igen, hvor de fra første øjeblik ikke så meget som trak på et øjenbryn, de flyttede bare ind lørdag aften da vi nåede derop. Køreturen på 2 timer gik fint, bare der var musik i radioen, hver gang de holdt pause begyndte de at hyle op, men når næste nummer startede var der ro igen, søde små bamser.

Desværre nåede et par af de små at drikke lidt saltvand så maverne har været lidt forstyrrede i nogle dage, men vi kom hjem onsdag og nu er der ved at være styr på det igen. Solveig fra DKK kom og chippede dem onsdag eftermiddag, så nu er stamtavler og chipning på plads, på tirsdag kører vi en tur ned forbi vores ynglingsdyrlæge Gunnar Gram og bliver vaccineret og får lavet en sundhedsattest, og inden vi ser os om er de 8 uger og tumlingerne begynder at flytte hjemmefra, heldigvis over en uges tid, så vi kan nå at vænne os til det.
Jeg nyder at se de små løbe, de er alle fire så dejlig vinklede, at det er en fornøjelse at se dem bevæge sig, små kompakte nullermænd.

Ugebilleder under F-kuldet kommer senere.

Debbie er kommet i sin første løbetid, hmm hun slår bernerne med blodmængde, utroligt det bette kræ, samtidig er hun noget påvirket psykisk af det, så jeg glæder mig meget til den er overstået igen.
Ved havet for første gang, 6½ uge gamle.
30/9-2011 Hjælp vores små babyer er allerede 6 uger gamle i dag, tiden går alt for hurtigt, inden jeg ser mig om er de flyttet hjemmefra. 

De er ude det meste af dagen i dette skønne vejr, Ferdiand finder jeg dog af og til bag sofaen, der vil han gerne ind i skjul når han bliver træt. 
Det er sjovt at se at Debbie og Frode søger sammen hele tiden, Debbie søger lige gennem flokken, indtil hun når til Frode, så lægger hun forkroppen ned og opfordrer ham til leg, og han synes det er sjovt, så de leger faktisk rigtig meget af tiden, jeg ved ikke hvorfor han er bedst at lege med?

De har været med ude at køre bil i dag, føj det duede ikke, de blev nemlig sat i bur i bilen, og denne flok vil absolut ikke finde sig i at blive spærret inde, så der blev hylet noget op, men små 3 km så gik det meget godt og de sad og kiggede rundt og lyttede til radioen, vi tager nogle flere ture de næste dage.
I går fik de deres halsbånd på, det har de nu taget i stiv pote, de kløede noget på det igår, jeg troede flere gange, at der var en der haltede, men det var bare bagbenet der hele tiden var på vej op og klø i nakken, men i dag har de kun kløet der et par gange, så det er gået hurtigt med tilvænningen.

Jeg har lagt lidt billeder ind under foto af dem.





 
Så er der siesta, Frode hygger sig med at sove op ad mor.
Else (Tykhøjet Gård`s Eleonora) 21 mdr.
26/9-2011 Så er der fuld fart på F-kuldet, 5 uger og lavt flyvende, være i hvalpeaflukket, nej tak, vi vil være ude og lege og sove bag sofaen om aftenen, så er der fred og fordragelighed, små banditter, de har absolut deres egen mening om tingene. 
Hvor er jeg dog imponeret over deres temperament, de lå og sov på terrassen rundt om drivhuset da Finn kom fartende på græsplæne klipperen, de løfter lige hovedet og kigger en gang, næste omgang han tager er der ikke en der gider løfte hovedet, de sov videre uden problemer midt i larmen. Det er også vores første kuld der ignorerer når de store hunde gøer, fordi der kommer nogen, normalt farer små hvalpe ind i huset, hvilket er normal adfærd, det kunne jo være noget farligt de voksne gøer ad, men ikke F-kuldet, nej de fortsætter bare hvad de har gang i, de er fantastiske.

Som det ses herunder fik jeg lige et fantastisk billede af Han1, som kommer til at hedde Ferdiand og hans nye mor, er de ikke søde?

Vi havde igen igår en super hyggelig dag med vores fantastisk søde hvalpekøbere, det er en fornøjelse hver gang.

Vi har fået nye billeder af Else (Eleonora fra E-kuldet) smukke pige, dejligt at høre hun trives så godt.

Da Wiona blev opereret, havde jeg taget Debbie med, og fik lusket hende med ind og fik Gunnar til at checke hende for patella ( løse knæskaller) hun havde slet intet, dejligt, godtnok er hun også en bomstærk lille hund, når man kan holde til at 45 kg hund)Emmi) hopper ovenpå hende, ruller hen over hende og løber hende ned ret jævnligt, og alligevel fejler hun aldrig noget, så er hun altså stærk. Gunnar kiggede hende lidt efter og så hende ind i øjnene, hun er en lille fræk en, hva? Men nej det er hun faktisk ikke, hun er rolig og nem, men selvfølgelig er hun legesyg, hun er jo kun 8 mdr. men det meste af tiden virker hun næsten voksen.
Det er ikke svært at se forelskelsen lyse ud af de nye ejere, dejligt.
han 2 "ordner" lige Debbie
19/9-2011 I fredags blev Wiona opereret, maven blev syet fast så den ikke kunne dreje rundt igen, føj hvor var hun dårlig og havde ondt resten af dagen, heldigvis gik det noget bedre lørdag, og i dag mandag, er hun fuldstændig frisk og fredig, og lidt skør faktisk, hun hujer og løber og er så godt tilpas, så nu går det igen.
Tak til jer der sendte søde mail med gode ønsker for Wiona, det varmer rigtig meget.
I går fik jeg mail om, at Ludvig fra D-kuldet havde været ude for det samme, mens familien var på ferie i Norge, heldigvis var hans familie også klar over, at der skulle hjælp til så hurtigt som muligt, alligevel skulle der noget held til, da der var 120 km til nærmeste dyrlæge, men de fik ham reddet og han er også efterfølgende blevet opereret for at forebygge, hvad gør vi ikke for vores elskede hunde.
Det er heldigvis første gang vi prøver det, men det er sandelig også nok.

Da jeg kom hjem fra Dyrlægen fredag, var det så godt vejr at jeg skyndte mig at hente de små hvalpe, så på 4 ugers dagen var de ude for første gang, hold op hvor er jeg vild med deres temperament, de er bare så ligetil, og fuld af nysgerrighed efter at opleve. Emmi og Debbie er ved at falde over hinanden for at lege mest muligt med hvalpene, herligt at se, Emmi leger rigtig mor og ligger mere inde hos dem end Celina, som ofte er pist forsvundet når hvalpene er ude og rende i køkkenet eller udenfor. 

Søndag var hvalpekøberne på besøg igen, og jeg synes næsten at forelskelsen der lyser ud af de nye ejere, bliver større for hvert besøg, det er ihvertfald let at aflæse hvor begejstrede de alle er, det er bare rigtig dejligt.


 
Patrik bagerst, Debbie og 2 af de små 4 ugers hvalpe.
12/9-2011 Finn kom hjem med Wiona og Patrik sidste søndag eftermiddag, det var vældig hyggeligt, kun lidt knurren mellem Wiona og Celina, så vi tænkte det går fint, så hyggede vi ellers med god middag og rødvin og måske en enkelt sjus, hundene var blevet fodret inden, så der var fred og ro.
Pludselig kommer jeg til at kigge på Wiona som rejser sig og sætter sig flere gange, så tager hun et tøjdyr i munden og lægger sig, men rejser sig hurtigt igen og ser ud som om hun vil kaste op, hvad søren er der med hende udbryder jeg, og i samme sekund vidste jeg det, åh nej!! Mavedrejning, og ganske rigtigt, vi får hende rejst ordentligt op, og maven buler ud på den ene side.
Jeg flyver ind og ringer til dyrlægevagten og imens har Finn kørt bilen ud og ringet til vores naboer om en af dem vil køre mig og Wiona, i løbet af 5-10 min. er vi på vej til Egtved dyreklinik som har dyrlægevagten. Den unge dyrlæge får reddet Wiona uden at operere, med udskyldning af maveindhold og punktering af mavesækken så gassen kan komme ud.

Vi kommer hjem hen på aftenen og holder øje med hende natten igennem, næste dag kører jeg hende til Rødding hvor hun får drop og mad igen, de beholder hende et døgn og så måtte vi hente hende, vi har besluttet at hun skal opereres på fredag formiddag, hvor de syer mavesækken fast, så det ikke kan ske igen, da risikoen for at det kommer igen er stor, når de først har haft det en gang, vi tør simpelthen ikke, at løbe an på at det går lige så godt næste gang. Så først når operationen på fredag er godt overstået tør jeg at slappe af igen, det fortalte mig helt klart at hun skal blive mindst 20 år, vi kan simpelthen ikke undvære vores prinsesse.

I hvalpekassen går det godt, alle 4 hvalpe stortrives og får nu fast føde et par gange om dagen. Deres nye ejere har været og besøge dem i går, det var utrolig hyggeligt og alle var begejstrede for dem.
Der er sat nye billeder ind af dem i dag. Pigen overhaler nu 2 af drengene i vægt, hun er en lille prop, kort og bred, hun er også den eneste der halvt ligger ned på billederne, hun mente ikke hun kunne holde til at sidde op. Drengene sidder derimod så fint og var lette at fotografere. Alle fire er bare så kære og meget glade for at ligge i arm.

Celina ligner fuldstændig sig selv som hun så ud inden parring, hun klarer jobbet som mor, uden at det er, at se på hende, ganske ulig Wiona som altid har lignet et udsultet skelet når hun havde hvalpe, det er rigtig dejligt.

Faderen til hvalpene Goyan Vom Gipfelfeuer blev bedste han i Hamborg den 4/9, det er utrolig flot klaret, inden da har han lige været afsted på 2 andre udstillinger hvor han begge gange blev Excellent 4 i åben klasse ud af 26 den ene gang og 30 næste gang, så nu hvor han er 4 år, begynder han rigtig at gøre sig gældende. Grattis to Jeroen and Goyan. Stort tillykke.
Hvalpenes første måltid, 3 uger gamle.
3/9-2011 Så er hvalpene blevet 2 uger og har fået øjne, desværre havde hvalpene lige suttet ved Celina da vi tog billederne(se under F-kuld), så nogen af dem har svært ved at holde øjnene åbne, de er helt slatne af træthed. Men jeg måtte lige benytte lejligheden, mens Sanne var her til at få taget 2 ugers billederne.
De vader efterhånden rundt i hvalpekassen og en uge mere, så bliver jeg nok nødt til at åbne for den, så plejer de gerne at ville ud af kassen og besørge, og det initiativ skulle jo nødigt ødelægges. De er alle friske og tager godt på, på 2 ugers dagen ligger de fra 1580 gram til 1800 gram.

Sanne kom i aftes og vi havde egentlig aftalt, at de to hunde, hun havde med skulle blive udenfor og sove i bilen, men Celina var så fuldstændig ligeglad med, at de var der, den ene var hendes søster Ce-Me så de kender jo hinanden godt, så vi prøvede at tage dem med ind, og der var bare slet ingen problemer, Celina gik endda ud i gangen og sov af og til, mens de andre gik rundt inde i køkkenet hvor hvalpene er, hun har bare så meget styr på det hele, at jeg aldrig har set noget lignende, fuldstændig afslappet omkring dem.

Jeg har også taget stingene efter kejsersnittet, hun er altså bare fantastisk, hun lægger sig bare om på ryggen, og selvom jeg ved at noget af det gjorde ondt, så blev hun bare liggende og gav ikke et kny, helt frivilligt, hun er altså en ener.

Celina har også været med på den lange tur rundt om skoven et par gange i denne uge, ca. 4-5 km, men der kan jeg godt mærke, at hun bliver træt, så helt ovre fødselsstrabadserne er hun ikke endnu.

I morgen kommer Finn hjem sammen med Wiona og Patrik, jeg glæder mig til at se, om der nu er harmoni med Wiona også, det håber jeg.

Næste weekend kommer vores hvalpekøbere og besøger hvalpene for første gang, det bliver spændende. Jeg er både smigret og rørt over den store interesse der er omkring Celinas hvalpe, og ked af, at vi har måttet skuffe så mange, der gerne ville have haft en af dem.
29/8-2011 Det er lige før jeg kan se F-kuldet vokse mens jeg kigger på dem, det er simpelthen en fornøjelse at se sådan en trivsel, de startede med at veje fra 577 gram til 700 gram.

De første 2 dage tabte de sig, så jeg måtte afsted efter modermælkserstatning, Celina havde ikke meget mælk, hun var helt flad, så de fik på tredjedagen noget tilskud, men så gik det hurtigt fremad, og på fjerdedagen nåede de alle op over deres fødselsvægt, og Celina overtog det helt igen, og på ugedagen var den første over 1 kg, og nu sker der virkelig noget, Celina er en afslappet, men meget omhyggelig mor. Wiona og Patrik er taget hjemmefra, og det var mærkbart på Celina, hun og Wiona har meget brummen efter hinanden, Emmi og Grøffe(Debbie) må gerne gå helt tæt til hvalpene, der er ingen problemer.

Til min overraskelse har jeg nu 3 gange snuppet Emmi på fersk gerning i at patte på Celina, store skøre tøs, ufatteligt at Celina lader hende gøre det. Men hun er virkelig en kæmpebaby.

Hvalpene er virkelig Celina`s børn, aldrig har vi haft et kuld der snakker så meget, de skal være i dyb søvn, ellers lyder der en masse lyde fra dem alle 4, de er simpelthen pragtfulde og nyder allerede at ligge og hygge hos mig, det er ren livseliksir for skrukke bernermødre.
F-kuldet, 1 uge gamle
22/8-2011 Så er fødslen heldigvis helt overstået, det var en fødsel der startede godt men endte traumatisk med 5 døde hvalpe til følge, Vi må så være glade for de 4 små vidundere der overlevede, pigen var faktisk også død da hun blev født, men det lykkedes Finn at få liv i hende med kunstigt åndedræt, da alt andet var prøvet og der ikke rigtig var nogen respons, prøvede han det som sidste udvej, og miraklet skete, meget langsomt kom der liv i hende.
Vi sluttede i Rødding lørdag eftermiddag,  hun var blevet røntgenfotograferet fredag aften til at der skulle være en død hvalp tilbage i hende, og da hun ikke rigtig kunne stå på benene mere fredag aften, besluttede vi at vente til lørdag med at få den sidste hvalp ud, desværre viste det sig at Klovborg dyreklinik som havde scannet hende, røntgenfotograferet hende og mærket på hende, ikke havde ret i at der kun var 1 tilbage, der var 3 døde tilbage, jeg syntes nok dyrlægen fumlede noget i det, så jeg nægtede at lade ham foretage kejsersnit på Celina, godt jeg ikke gjorde det, for da Gunnar bedøvede hende fik hun hjertestop med det samme, heldigvis kunne Gunnar med sin expertise hurtigt hente hende tilbage, og stor var ærgrelsen og overraskelsen over at der var 3 døde hvalpe tilbage i hende, men suk, hellere 3 nye liv end Celina`s, så jeg fortryder intet, men næste gang får Gunnar ikke lov at tage i byen når vi skal have hvalpe, han havde jo uden besvær reddet mange flere hvalpe.

Vi må så bare være glade for de 4 smukke der overlevede, jeg var ellers fuldstændig vild med alle 9 hvalpe, deres aftegn var/er bare så fine, lige tilpas hvidt og ikke for meget, ingen nakkepletter eller hvide ben, lidt Loke blisser, hvilket jo bare er charmerende og alle fire er nu allerede meget berejste, og livlige hvalpe. Celina klarer bare sin nye rolle som moder så flot, hun er så påpasselig med ikke at komme til at ligge på dem, noget som hun ihvertfald ikke har arvet fra sin mor, som altid bare klaskede ned oven på sine hvalpe, så for første gang er det let at holde vagt over de nyfødte, hun klarer da bare det hele selv, til gengæld vil hun gerne have serveret mad og drikke på sengen, men det er vel heller ikke for meget forlangt.

Emmi er falsk drægtig, så vi har et værre hus af hende, hun vil have hvalpene og hyler og piber i en uendelighed og selv Wiona er fuldstædig besat af at komme ind til de små, så det er godt at det ikke regner, for de bliver godtnok sat en del uden for døren i disse dage, de to englepiger.
Celina blokker op.
1/8-2011 Sikke en weekend, til 4 dages udstillingen havde jeg tilmeldt Wiona torsdag, Emmi fredag, og Wiona og Debbie lørdag, og kun Debbie søndag. Vi vaskede Wiona, Emmi og Patrik onsdag og blev enige om at jeg vist skulle have meldt Patrik til i stedetfor Wiona, da næsten al pelsen røg af hende i vask og Patrik lignede en million. Torsdag klarede Wiona sig dog ret godt i det stærke felt og fik excellent og blev 4 vinder.
Fredag var der kun en meget smuk norsk tæve og Fru Julls flotte Filua i mellemklassen sammen med Emmi, hun fik desværre kun Very Good, hun havde lige valgt at lave en sammen låsning på ryggen, som dommeren fandt, vi havde lige selv opdaget det nogle dage før udstillingen, men kunne ikke nå at få en tid hos Tove Due, ellers var kritikken meget fin på hende.

Lørdag startede skidt med at Debbie(fransk bulldog) fik en lovende i hvalpeklasse, hun skal få større hoved blive fladere står der, kroppen er fin. Så jeg havde ikke de store forventninger til dagen.
 Men jeg nåede lige tilbage til bernerne til Sanne løb ind i ringen med Wiona, jeg kunne se af programmet, at tiderne kunne kolidere, derfor havde Sanne lovet at handle Wiona for mig. Så startede opvisningen ellers, Wiona havde en af de dage hvor hun selv havde bedt om at komme med, og dommeren viste hurtigt at hun var ret vild med Wiona, så Sanne og Wiona gav alt hvad de havde i sig og blev i sidste omgang flyttet op på vinderpladsen i åben klasse og fik CK, en nervepirrende dyst må jeg sige, efter championklassen havde været i ringen, skulle Wiona så ind til bedst i køn sammen med de andre tæver der var blevet placeret og havde fået CK, puha Jane Lamb fra GB som var dommeren forstod sandelig at holde spændingen til sidste øjeblik, jeg havde opgivet da der stod først en championtæve og så en anden foran Wiona, for så at bede Sanne og Wiona gå op foran i sidste øjeblik, og så faldt både CERTet og CACIBet til Wiona, da championtæverne ikke var danske champs, ville de nemlig ikke have sendt certet videre til Wiona, hvis ikke hun var endt som vinder af BIK, føj hvor blev der højvande, først hos mig og så kunne jeg se, at Sanne også måtte fælde en tåre, tak for al opbakningen fra gode bernervenner og tusind tak til Anni for billederne, for nu skulle Sanne og Wiona kæmpe mod Championhannen som var blevet bedst i køn af hannerne, han var så smuk og i fuld pels, en lækker finsk dreng, så det gik helt galt med tårerne igen, da dommeren rakte vindersløjfen til Sanne, og Wiona dermed blev BIR, sikke en dag. Det var så fantastisk, og tusind tusind tak til Sanne for det engagement du lagde i det, det var fantastisk og se dit og Wiona`s samarbejde, og vores skønne Wiona gav denne gang også alt hvad hun havde i sig.
Sidst på eftermiddagen skulle Wiona i store ring sammen med de andre racevindere, men der var ikke mere i hende, Sanne måtte næsten bære hende rundt, så der blev hun ikke placeret, det var jo sørme også så varmt så det tærede også på kræfterne, men hun havde også gjort det godt.
Det at vi endelig nåede målet og Wiona blev DANSK CHAMPION er bare så stort.
Denne dag vil aldrig blive glemt.


Nu skal jeg jo ikke glemme Celina, som er ved at være en dejlig rund lille dame, hun stortrives og selvom hun er tung, så kan hun stadig løbe elegant, bare ikke så længe ad gangen. Nu glæder vi os til hvalpene, som er næste punkt på programmet her i huset, Celina er begyndt at lede efter en passende hule udenfor, så om en god uges tid finder vi hvalpekassen frem. Det bliver også så godt at få små i huset igen.
20/7-2011 Yeeees Celina er med hvalpe, første tegn var da hun pludseligt nægtede at gå med på Finn`s laaaange ture oppe i sommerhuset, hun vendte simpelthen om og gik tilbage til bilen, hvilket han slet ikke opdagede med det samme, da det lige var en af de dage hvor der kom rav og gagat i rå mængder ind med tidevandet, pludselig opdagede han at hun var væk, og kunne så se hende langt ude i det fjerne hvor bilen stod, he. Derefter ville hun bare hjem til mor, og hun er stort set ikke veget fra min side siden, hun har også lidt af morgenkvalme i over en uge, man kunne simpelthen se hvor maden voksede inde i munden på hende, så i den uge fik hun ikke meget at spise, nu er hun dog vældig sulten igen, men kan allerede kun have en halv portion af gangen, det er meget tidligt, da der først er gået 5 uger på fredag.
Hun har allerede taget 8 cm på om livet, lige bag ribbene, så noget tyder på at hun slægter sin mor og far på, og får et godt stort kuld.

Vi har også lige nu regelmæssigt besøg af vores datter Hanne som kommer ud med Chihuahua hvalpe til socialisering på bernerne, den eneste jeg lige skal være lidt over er Emmi, som er vild med alt småkravl og har svært ved ikke at pærre til dem hele tiden, hvad de ikke synes er så fedt, de store er ret ligeglade med de små. Hun har lige nu to kuld hvalpe, så der skal køres nogle gange, men det er hyggeligt.
Vores kæmpebaby Emmi
1/7-2011. Tusind tak til Valerie for de skønne billeder af Brooklyn, hun er en skøn hund, hun er også blevet HD fotograferet og status er HD= A/A og AD= 0/0, så vi kan simpelthen ikke forlange mere. Thanks to you Valerie for the wonderfull pictures of Brooklyn.
Brooklyn har deltaget i en del udstillinger siden hun var lille  og altid klaret sig strålende, sidste udstilling her i juni fik hun tildelt reserve CAC og vandt mellemklasse tæver.

Brooklyn elsker vand og sammen med et par af de andre bernere som Valerie har, jagter de ænder på floden, noget som Brooklyn elsker, det er en fornøjelse at se hvor meget livsglæde og livskvalitet hun har i Frankrig, det varmer en opdrætter om hjertet.

Jeg håber der er andre hvalpekøbere der får lyst til at sende mig nogle billeder af deres hvalp, specielt efterlyser Valerie billeder af de andre fra E-kuldet. Mens jeg gerne vil have af alle vores hvalpe, og tak til de som er flinke til at sende nogen af og til, jeg nyder dem rigtig meget.


Her går vi og venter på at tiden skal vise om Celina er blevet med hvalpe, nu er der gået 14 dage og jeg er selvfølgelig allerede utålmodig og kan ikke vente tiden af, hun er mega sulten og stiller omgående når der bliver åbnet for køleskabet, men det gjorde hun også sidste gang, så det fortæller ikke så meget.
Eller virker hun egentlig meget som hun plejer, er dog en anelse klæbende, noget som normalt slet ikke ligger til hende, så ikke rigtig nogen tegn endnu. Denne gang tror jeg dog at vi scanner hende i 4 uge, hvis ikke det bliver helt oplagt og uden for enhver tvivl at hun er med hvalpe.

Efter at have set Jeroens lille 8 ugers nye han hvalp i Belgien som han havde købt efter Hamlet, er jeg bare blevet skruk efter små bernerbamser, de er jo fuldstændig uimodståelige.
Brooklyn på andejagt i floden.
Smukke Brooklyn
19/6-2011 Finn blev hjemme og passede de andre hunde, mens Sanne og jeg drog afsted mod Belgien sammen med Celina fredag morgen kl. 3.15, vi landede i Belgien til middag, og Celina vidste lige nøjagtig hvad der skulle ske og hilste glad på Goyan, det startede også vældig godt, men endte med at gå i koks da de skulle hænge sammen, så Jeroen inseminerede hende i stedet. Vi fandt vores Hotel og skyndte os op og hoppe i seng, nøj det var godt med en lille morfar.
Lørdag havde vi en aftale om parring kl. 15.00 og skulle have tiden til at gå indtil da. Det viste sig at være meget let, vi fandt et indkøbscenter og så løb tiden ellers.
Jeg var himmel henrykt, da vi fandt en bage/pakkevægt der kunne tage op til 15 kg og endda med 1 gram`s interval, perfekt, ned i tasken med den, den er jo perfekt til at veje små hvalpe på, lille og flad er den, sådan en har jeg ledt efter i flere år. Så Debbie er blevet vejet og vejer 8,2 kg.

Denne gang lod vi hundene løbe i haven og lege, mens Jeroen lavede os en kop te, men den nåede da godtnok at blive kold, for vi måtte løbe ud og holde hver sin hund, de hang allerede sammen, puha, heldigvis en perfekt parring, vi drak den kolde te og satte kursen mod Danmark igen, med en noget mere tilfreds Celina i bag (ingen klynken som dagen før), liggende hele vejen på en luftmadras med tæpper på, prinsessen på ærten blev vi enige om.

Tiden vi havde beregnet var perfekt, der var det mindste trafik jeg nogensinde har set på de normalt overbefolkede motorveje, så kilometrene fløj jo bare afsted, og ved midnatstid var vi i Gadbjerg igen.
Tusind tak til Sanne for altid at stille op og tage med, vi har det simpelthen også så hyggeligt når vi er afsted, og jeg er sikker på at Sanne ved enhver tunnel fremover vil tænke på mig, efter et lille fjollet stunt jeg lavede, som bevirkede en del grineture på resten af vejen

I dag søndag er Patrik og Finn kørt op i sommerhuset igen og Celina og Wiona bruger dagen til at parre hinanden, Wiona er også ved at være højløbsk, så det er et værre show de holder.

Jeg glemte helt i sidste opdatering at fortælle at Wiona var med i Bøsøre om lørdagen, og fik excellent og blev 3 vinder af ca. 30 tæver, så flot af min dejlige pige.

Jeg har fået Debbie`s Exportstamtavle fra Tjekkiet og den er sendt ind til DKK, det gør at jeg nu kan få hende med på udstilling, så Wiona, Emmi og Debbie er lidt på skift tilmeldt den 4 dages udstilling i Vejen i uge 30.
Jeg er noget spændt på både Emmi, som jo ikke har været med siden hvalpeklasse og nu er i mellemklasse og på lille Debbie, hvad dommeren vil sige til de to.
11/6-2011 Så er Celina gået i løbetid, og vi er ved at planlægge turen til Belgien når hun er klar til parring.
Faktisk opdagede jeg et par dage efter, at Wiona også er gået i løbetid og i dag opdagede jeg at Emmi fulgte trop, så for første gang har vi tre tøser der er i løbetid på samme tid, og masser af gulvvask. Det gør så også pasningen af de tilbage værende hunde noget mere problematisk, da jeg ikke bare kan aflevere Patrik, Emmi og Wiona sammen til pasning, mens Finn, Celina og jeg er i Belgien og besøge Goyan, men vi må finde en løsning.
Debbie er forlængst afsat til min ældste datter og svigersøn imens, de er ret skøre med rullepølsen, ups, en lille fortalelse. Hun er desværre lidt for god til at hugge bernernes mad, så hun får lidt rigeligt. det mener hun godt nok ikke, men det ses tydeligt efterhånden, så nu bliver hendes foder fremover vejet, og der bliver holdt øje med at hun ikke stjæler bernernes mad, lille frække baby.

Celina har været en tur i Hadsten hos Catrine for at blive checket for bakterier, og hun var igen imponeret over at se så spændstig og veltrænet en berner, det hører vi jo gerne, og det er helt far Finn`s fortjeneste med de laaange ture han tager på stranden i denne tid på 10-20 km om dagen, Patrik er så med lige nu, og holder forbavsende godt til at gå 6-10 km om dagen, flot af en hund med 3 i albuen, vel at mærke på stranden i sandet, hvilket er meget hårdt.

Det er sådan en glæde at se på Emmi og hendes fine nye benstilling, efter fjernelse af ulvekløerne, nu er sårene helede og hun er vild og fuld af sjov og ballade for endelig generer benene ikke mere. Jeg begynder faktisk at overveje, at tage hende med til Vejen udstilling i Juli, det er jo længe siden hun har været med.

Gederne driver os til vanvid, i nat var jeg ude og hente dem på vejen, heldigvis gøede hundene af dem, så jeg opdagede dem, de tossede kid smutter lige gennem hegnet, og så løber mindst en voksen ged efter for at passe på dem. Det viste sig, at der var kommet vand ind i en samling under jorden, så der var ikke slag nok på hegnet, og det er de ikke længe om at finde ud af. Nu har Finn lavet det, så nu kan de bare prøve igen, bæster.
Smukke spændstige Celina
15/5-2011 Jeg har lige opdateret alder på hundene bag vores 3 piger, Wiona, Celina og Emmi, og regnet den nye gennemsnitslevealder ud på dem, jeg er mere end tilfreds, det er utrolig flot at der er så stor mængde gamle hunde bag. Wiona har nu 10,07 år i gennemsnit 3 generationer tilbage. Celina har 9,5 år og Emmi topper med 10,64 år i gennemsnitslevealder i 3 generationer som er = 14 hunde. Kan de nu selv blive lige så gamle og selvfølgelig gerne deres kuldsøskende/hvalpe også, så bliver vi endnu mere glade.
Hvor er det en fornøjelse at se hvor Emmi er lettet over at være fri for sine ulvekløer, jeg var slet ikke klar over at de havde været sådan en pest for hende. Hun har overhovedet ikke rørt forbindingerne, efter vi skiftede dem i torsdags og gav hende noget desinficerende og lidt bedøvende på sårene.

Finn har skudt riffel ind i dag, så holder vi gerne hundene inde, jeg blev faktisk noget overrasket over Emmi, som ikke har kunnet lide høje lyde, hun ignorerede det fuldstændig og lå bare på ryggen og legede med Debbie, hun var fuldstændig ligeglad, det er rigtig dejligt.Patrik var lidt urolig og kiggede noget på sin mor med store øjne, men ikke noget alarmerende, og ja Wiona og Celina reagerer jo heller ikke, så det er godt. Jeg tror Patrik kan høre at det er anderledes end nytårskrudt, for det reagerer han ikke på.

12/5-2011 Der blev da lige lidt langt fra sidste opdatering, så denne bliver laaang.

Vi tilbragte 12 dage hen over påsken oppe i sommerhuset sammen med hundene, det var ligesom en sommerferie, hold op hvor vi nød sol, grillmad og stranden, og den ro der er deroppe. Der var lige lidt kaos med at få dyrepasserne herhjemme til at gå op i en højere enhed, men det lykkedes da.

Sille (Tykhøjetgård`s Emmanuella) var på udstilling i Hillerød, hun fik Excellent og blev anden vinder i junior tæver, med en super flot kritik, hun er nu også en smuk pige, tillykke til Sarah og familie med præstationen.

Emmi har døjet utrolig meget med sine ulvekløer, dem der synes hundene skal beholde dem, ved godt nok ikke hvad de snakker om, de har altid irriteret Emmi, og hun har fra helt lille bidt meget i dem, men i de sidste 14 dage har hun næsten ikke kunnet gå for dem, især den ene var blevet kæmpestor og var så øm at vi ikke måtte røre den. Vi tog en hurtig beslutning, de skulle bare væk nu, så vi fik en tid hos dyrlægen og tog derned i mandags, hun blev lagt i narkose og så tog det godt 2 timer at fjerne dem, dyrlægen syntes de var utrolig store, ikke neglen men roden af dem, desuden var de betændte, så der var ikke anden udvej end at fjerne dem, uanset om vi havde villet eller ej. Dyrlægerne blev godtnok lidt paf da jeg meddelte dem, at jeg blev hos hunden under operationen, de ville have vi skulle aflevere Emmi og hente hende om eftermiddagen, men det kunne jeg ikke i min vildeste fantasi få mig selv til, jeg vil selv holde øje med om hun har det godtnok under operationen, jeg er så bange for komplikationer med vejrtrækning eller hjerte. Så jeg måtte jo sige at det stod ikke til diskussion, det var sådan det blev, så jeg var med under hele forløbet og hun klarede det heldigvis fint, puha.

Vi har lige skiftet forbinding i dag, og selvom hun er på pencillin, er den ene pote stadig betændt og meget øm og væskende, så det var bestemt ikke for tidligt at få dem fjernet.
Heldigvis er hun ikke slem til at bide i forbindingerne, men hun havde alligevel fået lusket vattet ud under forbindingerne, og man kunne bare ikke se det, før man fjernene det yderste, lille luskebuks. Vi havde godtnok en anelse om det, for der lå nogle mystiske vattrevler hist og pist.
Debbie kunne slet ikke fatte, at hun ikke måtte hoppe rundt oppe på Emmi mens hun vågnede af bedøvelsen, det tog faktisk resten af dagen inden hun var bare nogenlunde kvik igen.

Som om det ikke kunne være nok, så fik jeg oveni mit livs chok tirsdag morgen, jeg stod op ved 6.30 tiden og lukkede hundene ud, jeg så godt at Celina stod og holdt øje med Patrik, men lagde ikke noget i det for så gik han ned bag i haven for at aflevere hvad han nu skulle, og jeg begyndte at smide foder ud på græsplænen til dem, så begyndte kun Emmi at spise, mens Celina stadig stod og så efter Patrik, han kom gående forbi maden og ind i køkkenet, helt uhørt for ham, jeg kiggede på ham, og han gik sidelæns med helt opspilede øjne og begyndte at rejse sig på bagbenene og pludselig gik han sidelæns i gulvet med et brag, fuldstændig stiv i kroppen og med enkelte kramper, og han kunne bare slet ikke få luft, fråden stod ham om munden og slimhinderne i munden var fuldstændig kridhvide. Jeg løb bare ind og råbte til Finn som ikke var stået op, at Patrik var ved at dø, aldrig er han hoppet så hurtigt ud af sengen, han løb ind og kæmpede en kamp for at lukke munden op på Patrik, den var fuldstændig bidt sammen, og vi kunne jo høre at han ikke kunne få vejret, endelig fik han den revet op, og omgående begyndte Patrik at trække vejret og vendte langsomt tilbage til bevidsthed.
Hvor var han bange, han løb frem og tilbage med panik i øjnene, det tog noget tid inden han begyndte at slappe af igen, og han holdt bare øje med om vi begge var hos ham hele tiden, det var så synd for mors egen dengse.
Celina måtte også holdes godt om og trøstes, hun var også bange for hvad det var der skete med Patrik, først derefter gik hun ud og spiste noget af maden.
Vi må jo nok erkende, at det er mest sandsynligt at det er epilepsi, så jeg er ret glad for at han aldrig er kommet i avl, hvis det viser sig at være det, det kan jo være arveligt i en eller anden grad. Nu tager vi det stille og roligt, og håber på at han ikke får flere anfald.

Jeg synes aldrig vi har haft noget sygdom hos hundene, andet end hvad der kan ske i forbindelse med parringer og fødsel, men nu fik vi da lige opdaget at der kan altså også dukke noget op hos bernere, selvom det er sjældent.

Vores boerkid har fået øremærker i, og er blevet vejet, jeg er virkelig forbavset, vi havde fået at vide at kiddene skal have fri adgang til kraftfoder de første 4 måneder, men vi fandt aldrig ud af at lave et kidskjul som de store geder ikke kunne komme ind i, så vi opgav det, så de er vokset op på mælk, hø og græs, og alligevel lå vægten i top for boerkid på 2 mdr. alle lå fra 18-20 kg, superflot, hvor så vidt jeg har kunnet finde det er normalt, med fra 14-20 kg for 2 mdr. kid, med flest på 14-17 kg.
Legebørnene
16/4-2011 Det går rigtig godt, som det kan ses på billedet herunder, har Debbie også fået sig smigret ind ved Wiona, og de nyder en lur i solen, Debbie mener jo absolut ikke hun kan sove alene, enten skal hun putte ved en af bernerne, eller også ved os, kælegris.

Jeg var hos dyrlægen og få alle 5 hunde vaccineret i tirsdags, jeg var stolt som en pave bagefter, han sagde at lille Debbie var en rigtig fin fransk, med fuldstændig fri vejrstrækning og generelt sund og rask og rigtig fin at se på også, sød dyrlæge.  Bernerne syntes han havde et ualmindelig godt temperament, der kommer en del i hans praksis og ikke alle er så nemme og søde.
Celina fik som den eneste at vide at hun måtte ikke blive tykkere, men hun tager så utrolig let på, hun får mindre foder end de andre 3, motionerer mere og vejer alligevel lidt rigeligt, noget jeg sagtens kan genkende fra mig selv, suk.

Uf hvor kunne jeg slå mig selv, utroligt men sandt glemte jeg tiden hos Tove Due til Emmi i torsdags, og så svært som det er at få en tid, er det ekstra ærgerligt.
Emmi har ellers opført sig eksemplarisk siden vi fik Debbie, men nu kan vi godt se, at hun igen har tid i overskud, da Debbie ikke optager alt hendes tid længere, så nu bliver der igen gnasket i ting og hvad hun ellers kan finde på. Hun er også en mester i at hive ting ned fra bordet med halen, ingen af vores bernere har været så effektive til det før, det er hold på glas,kopper og askebægere når hun er i nærheden. Sikke en forskel på søstre, Celina hiver aldrig noget ned fra bordet.

Jeg har lagt en ny side under Patriks side med Debbie, den hedder fransk bulldog, hvis nogen skulle have lyst at se lidt til baggrunden.

Papegøjerne Piv og Skipper er kommet ud i voliere igår, de nød helt tydeligt at komme ud igen, der er jo mere at følge med i udenfor, men det har været hyggeligt at have dem inde i vinter, de to nusse fugle.

Boergederne med kid er kommet ud i folden til de 1 års igen, det nyder de vist også alle, det er kun os som synes det er mere besværligt at fodre nu, med 9 geder der går sammen.
Wiona og Debbie

1/4-2011 Tillykke til min/vores dejlige Wiona med de første 6 år, jeg glæder mig rigtig meget til de næste 6 år, jeg har for første gang et håb om at have en pragtfuld hund så længe, da hendes mor nu er 12 år og hendes far 8 år, bliver forventningerne til den tid vi kan få lov at beholde hende, naturligvis ret høje efterhånden, det er bare så dejligt. Jeg/vi ville så nødig undvære hendes dejlige selskab, hun er en ener.

Det går rigtig godt med lille Debbie, hun har fået lært at sove ved siden af vores seng i sin egen meget bløde kurv, og ikke oppe i vores, det var lidt af en kamp, men nu er det på plads. De store er ikke helt så fokuserede på hende længere, men både Emmi og Celina leger meget gerne med hende, Patrik fungerer af og til som soveonkel, og Wiona har helt klart fortalt hende, at hun ikke gider lege med hende, men er ellers ret ligeglad med hende.

Der er kommet HD og AA resultat på Dalton(Ludvig) fra D-kuldet, kæmpe Ludvig på 74 cm fik sørme også A/A hofter og 0/0 i albuer, så det er super flot, han blev dog kastreret ved samme lejlighed da han nok er lige i overkanten at bruge i avl, og lidt dominant overfor andre hanner.

Jeg har sat et billede ind af kiddene, i fuld gang med at lege på bænkesættet, det elsker de bare. De trives alle rigtig godt.

De fire kid leger.
27-03-2011 Så har min veninde Sanne og jeg været på en tre dages tur til Prag og hente min lille Debbie (fransk bulldog), vi startede herfra mandag morgen i min rolla, kørte direkte til parkeringshuset i København og derefter gik vi lige over vejen og ind i den terminal vi skulle flyve fra. Vi ankom til Prag lufthavn kl. 15.00 og tog en taxi til hotellet, efter bagagen var afleveret i værelset gik vi en tur i byen i det skønne solskin. Om aftenen skulle vi lige afprøve restauranten på hotellet og bestilte 200 gr. beefsteak med dumlinger, vi anede godtnok ikke hvad dumlinger var, men vi regnede med at det var ok, beefsteak troede vi, at vi kendte, men da tallerken kom ind, viste det sig at dumlinger var små franskbrødsstumper i runde skiver og beefsteaken var max 50-100 gr kød med brusk og fedt i, og med tranebær marmelade og en top piskefløde på og det hele svømmede i brun sovs, de kiggede noget, da vi forlod bordet meget kort tid efter at have fået maden serveret, få bidder så var jeg færdig og Sanne kunne nøjes med en bid. badrr.
Næste dag fik vi et kort hos portieren og gik rundt i byen indtil ved 14.00 tiden, vi så utrolig mange ting, var på basar og på Karlov broen hvor kunstnere solgte deres ting og sad og hyggede på en cafe langs vandet, mens vi nød solen, men måtte så vende tilbage til hotellet da Leona ville komme med Debbie ved 15.00 tiden. Sikke et lille nervevrag vi modtog, hun rystede over hele kroppen og ville bare gemme sig under sengen, så resten af dagen gik med at gøre hende tryg, hun sov og sov og sov, jeg var helt bekymret, hun kunne ikke holde sig vågen mere end 2-3 minutter ad gangen, ville ikke spise andet end ganske få foder piller og ikke drikke. Hun sov i sengen imellem os, og det nød hun, det var ret tydeligt.

Om morgenen gik det lidt bedre og hun spiste en smule og drak lidt vand, Vi havde hende med i restauranten og spise morgenmad, Sanne sad med hende på skødet imens, derefter gik vi ud i byen igen, vi tog metro og sporvogn og gik rundt i en voldsom trafik, så da rystede hun igen, men da vi kom til det gule marked, hvor der ingen trafik er, begyndte hun at slappe af, og i løbet af dagen gik det faktisk ret godt med hende, men hun ville helst sidde inden i Sanne`s jakke så kun hovedet stak ud, men så var hun også tryg. Da vi nåede tilbage til hotellet, var hun faktisk ret afslappet og begge dage afleverede hun det hun skulle af med, næsten hver gang i anlægget, skråt overfor hotellet, hun var meget dygtig. Om aftenen skulle vi flyve fra Prag og vi ankom til København kl. 23.15 ventede på at få Debbie udleveret fra lastrummet og kørte så hjem, vi ankom kl. 04.00 om morgenen torsdag og blev hilst velkommen af Finn af et stort stjerneskud, dejligt med noget mad igen.

Nu er der gået 3-4 dage og Debbie er faldet rigtig godt til, og er ikke det mindste nervøs for noget, og leger med Emmi som er sikker på at vi har købet Debbie som legetøj til hende. Så vi er nødt til lige at have et øje på hver finger her i starten.

Celina er gået i kraftig fældning, et sikkert tegn på at forårets løbetid er på vej.


Der er kommet røntgen resultat på 2 af drengene fra D-kuldet, Diego fik HD= D/A og 0/0 i albuer og Ayo(Drako) fik HD =A/A og albuer 0/0, Ludvig(Dalton) er fotograferet i onsdags og ham er jeg spændt på, han er den største berner jeg har hørt/set 74 cm i stang, så om det påvirker resultatet?

Jeg fik en meget dårlig nyhed i sidste uge, Tykhøjetgård`s Cassie fra C-kuldet er blevet aflivet 3 år gammel, et stykke knogle havde sat sig fast i spiserøret, åbenbart på et sted lige op ad kranspulsåren i brystkassen, og dyrlægen kunne ikke redde hende, så smukke Cassie er ikke mere.

Til sidst kan jeg fortælle, at de sidste 2 kid vi ventede, blev født 6 dage efter de første kid, Milene klarede det selv, Finn havde lige kigget til hende, hun stod og spiste hø og 20 min. efter kalder hundene på ham, at der er noget galt ovre hos gederne, han skynder sig derover og der har hun allerede født begge kiddene, sådan. Så gik det jo let troede vi, men nej, næste dag stod Milene og hang og ville ikke spise, så dyrlægen måtte da lige på besøg, hun fik pencillin i 4 dage og kalk og vitaminer, så gik det heldigvis, hun fik 2 bukkekid.
Alle 4 kid trives fint og har i dag været ude for første gang, sikke skøre de var, det var tydeligt at det var sjovt, de hoppede op og ned af vores træbænk sæt som står derude, skvattede ned af og til, men det var da bare med at komme op igen.
Hygge i sengen i Prag
11/3-2011 Som det kan ses på forsiden, har vi fået de første boerkid, en gimmer og en buk. Som alt andet her i huset var der dramatik på fra starten. Vi var gået i seng, da Mildur vræler så højt ovre fra deres boks i garagen, at Finn hører hende, og hun er i fuld gang med at føde. Han skynder sig at vågne mig, og det var godt vi kom derover for den store buk kom først, og det kneb med pladsen til både hans hoved og forbenene på en gang, så Finn lirkede og jeg trak ned i forbenene, og pludselig kom han igennem, en stor flot dreng på 4,4 kg, Mildur slikkede og gnubbede ham fint, så det så godt ud, ca. 10 min. efter ankom Gimmeren som skudt ud af en kanon, men hun vejede også næsten et kg mindre, 3.5 kg.
Problemerne begyndte da gimmeren ikke ville patte og bukken havde slugt noget fostervand. Vi bøvlede med det lille stædige pigebarn hele næste dag, indtil jeg tog på arbejde, da gav hun sig endelig og begyndte at die.  Da jeg stod op i dag kunne jeg se, at bukken havde en meget anstrengt vejrtrækning, så ind og ringe til dyrlægen og så putte bebsen i bilen og afsted, han havde lungebetændelse af det fostervand han havde slugt, så nu er han på pencillin, så mon ikke vi snart kan begynde at nyde dem i stedet.

Selvfølgelig skulle Emmi lige vælge i nat til at æde Finn`s mobil, suk, den hund er dælme ikke stille og nem mere, jeg skal vist også snart have oprettet en balladeside til hende, den kunne hurtigt blive fyldt.

Ellers går hendes træning planmæssigt, hun svømmer og hopper og løber så det er en lyst.
Faldt lige over et af arme/ben alderen billeder af Emmi, jeg kunne slet ikke huske at hun har set så forfærdelig ud:)

26/2-2011 Emmi har været hos Tove Due for at blive tjekket igennem, der var en del låsninger i skroget, hele bækkenet var låst fast med spændinger op i ryggen og det ene haseled var også lidt låst, samt højre skulderled, så der var nok at tage fat på, vi skulle så lige snakke sammen om 14 dage om hun har behov for en omgang mere. Jeg havde nok på fornemmelsen at der var noget der trængte til at blive set efter, når man kender sine hunde, kan man godt se om der er noget der spænder, desuden ved jeg jo efterhånden at unghundene er så tovlige at de får lavet nogle uhensigtsmæssige bevægelser. Så til megen fortrydelse måtte hun lige holde sig i ro i to dage efter behandling så det havde en chance for at blive siddende hvor det skulle.

Jeg skal love for, at hun er blevet teenager med krav om utrolig meget underholdning og fuld fart på.

Jeg må denne gang hellere fortælle, at vi nær havde mistet Celina for en 3 ugers tid siden, jeg har bare været for chokeret til at kunne skrive om det før. Celina var falsk drægtig og gravede i hullet under jasminbusken hver dag, noget som vores bernere har gjort de sidste 10 år, uden at der er sket noget ved det. Men denne aften er jeg på arbejde og Finn lukker hundene ud i haven efter aftensmaden, som han plejer og går ind foran fjernsynet, uvist hvorfor får han en trang til at få dem ind før normalt, og går ud i døren og kalder, 3 hunde kommer susende i fuld galop ind ad døren, men den fjerde kommer ikke, han tjekker hvem der er kommet ind og ser til sin overraskelse at Celina mangler, han troede det var Emmi som ikke plejer at gide ind igen lige med det samme.
Han tager en lommelygte og går ud og kalder efter hende, da han passerer jasminbusken hører han et ganske svagt lille piv, han maser ind under den og kan kun se en bagpote af Celina nede i hullet, hun har fået gravet så langt ind under busken at hun er helt væk, og hun sidder fuldstændig fast, han kan slet ikke rokke hende, så han må ned og stikke hånden ind og få fat i en tot pels og bagbenet, så kan han dreje hende lidt rundt, men stadig ikke få hende ud, så ned og ligge og sætte hælene imod og hive af alle kræfter, endelig kan han mærke at hun begynder at give sig og han kan rykke hende ud, hun er helt væk da han får hende ud, og han giver hende et slag i brystkassen for at se om han kan få gang i hende i igen, hun giver et ordentlig suk og hiv efter vejret, og mens Finn får sig rejst op, kommer Celina på benene og dingler op i huset, øjnene kører rundt i hovedet på hende og hun ligner en stor smadderpøl.
Der er ingen tvivl om at det var i sidste øjeblik hun blev halet ud, hun rystede over hele kroppen resten af aftenen, da jeg kom hjem fra arbejde kravlede hun omgående op og lagde sig i mit skød og skulle trøstes lidt. Men næste dag var hun heldigvis normal igen, men der er ikke blevet gravet mere i hullet siden, hun ved også godt hvem der reddede hende, for hun kan sidde og kigge på Finn med et taknemmeligt blik, og så går hun lige hen og giver hans hånd et lille slik, hende som aldrig har slikket på nogen før. Ufatteligt nok har hun ikke taget nogen fysisk skade af den hårde medfart, da hun sad fast og efterfølgende blev rykket ud, godt hun er sådan en muskuløs og stærk pige.

Så nu skal hullet lukkes fuldstændig til og indhegnes, Finn har fyldt jord i, men ikke nok, da den stadig er frossen i dybden.

Så er Wiona meldt til Tønder udstillingen d. 3/4, jeg overvejede også Emmi, men venter lige lidt med at tage hende med, jeg kan også bedst lide kun at have en hund med. Jeg ville ellers have været til Stestrup udstillingen på sjælland d. 26/3, men da jeg kommer hjem fra Prag med min lille hvalp d. 23/3 om natten, synes jeg ikke, jeg kan få det til at hænge sammen, så Sille(Emmanuella) fra E-kuldet bliver nok alene om at deltage herfra, hvis man kan sige det sådan, øv havde glædet mig til at se den smukke pige igen, men jeg er sikker på at Sara og Sille giver den hele armen derovre.

14/2-2011 Tillykke til mors egen dengse dreng som bliver 4 år i dag, min evigt trofaste hale, mor må helst ikke gå nogen steder uden Patrik, han er en stor charmetrold.
 Fødselsdagen bliver fejret med en ordentlig gryde hjemmelavet mad, med engelskbøffer, andelår,lever, hjerte, pølser, grøntsager og ris i, han går allerede og snuser op i luften.

11/2-2011 Jeg synes bare, det er så dejligt at Wiona`s mor og hendes bror Mario i morgen bliver 12 år, så flot. Et stort tillykke til kennel Bernario for det flotte forarbejde.

I sidste uge var Patrik med Emmi ude at svømme, hans blik antydede at nu ville vi nok drukne ham for alle hans små numre gennem tiden, det med vand blev lidt noget andet, da han ikke kunne bunde mere. Til gengæld hjalp han gevaldigt på Emmi`s vandskræk, hun tog det stille og roligt denne gang og fik svømmet en del mere.

Vi var i sommerhus i weekenden, og der fik de alle nogle gode ture på stranden, selvom stranden næsten var oversvømmet, så der var ikke så meget at gå på, men de nød det alligevel.

I dag fik jeg valgt min lille franske bulldog, nøj det har været svært, men i bulldogverdenen vælger man åbenbart meget tidlig, så nu kunne jeg ikke få lov at vente længere. Tusind tak til Susanne fra kennel Leibøll for assistance, det er jeg meget taknemmelig for. Billedet af hende er på forsiden.

31/1-2011 Tillykke til Annika og Dennis med TykhøjetGård`s Eudoro Aiko`s resultat i Nyborg den 22/1, han fik excellent og blev 2 vinder i juniorklasse, det er bare så flot, han er nu også en dejlig dreng.

Vi er godt i gang med at træne Emmipigen, Finn havde Celina og Emmi med i sommerhus i sidste uge for at træne hende på stranden, det var noget der passede begge pigerne, Celina lod ikke Finn have ro om morgenen, før de havde fået en ordentlig tur hen ad stranden, Emmi er jo meget mere stille af sig, så hun gør sig ikke så meget bemærket, men Celina kan virkelig fortælle hvad hun vil og ikke vil. Han kunne bare ikke forstå at først Celina og nogle dage senere Emmi holdt op med at spise deroppe, men da de kom hjem fandt vi hurtigt ud af hvorfor, busken i haven bliver gravet op på skift af de to skøre tøser, så de er  selvfølgelig falsk drægtige begge to, så atter engang må jeg ty til unfair metoder for at få dem alle til at spise, Wiona er jo altid lidt af en opgave i den retning, nu har jeg bare tre i øjeblikket der ikke kan få maden ned, hvilket Patrik er lykkelig for, han er jo altid god for en portion eller to mere, godt han ikke har let ved at blive for tyk, han er altid meget slank.

Herhjemme blev jeg også halet ud at gå med Patrik og Wiona hver dag, de vidste selvfølgelig, at de andre var taget i sommerhus, så de ville også have deres del af morskaben, så er der bare ikke ro på dem før jeg giver mig, tossede hunde.

Emmi var ude at svømme i fredags, hmm synd at sige at det var en succes, hun klamrede sig til alt, os, bassinkanten, hvad der lige var tættest på, men hun svømmede da en 10-15 meter, og efterlod en god bunke uld i bassinet, hun skal afsted tirsdag igen, men denne gang tager vi Patrik med også, han har godtnok aldrig prøvet det før, men han er ikke bange for vand, tværtimod, så vi håber han kan hjælpe babytøsen til at finde ud af,at det burde være sjovt.

Sommerhuset er næsten helt booket ud efterhånden, dejligt at så mange bernerfolk synes det er dejligt at komme i sommerhus hvor haven er hegnet ind, og naturen ligger lige uden for døren, hundene nyder det ihvertfald også.

Så har Finn endelig givet sig, efter i mindst 5 år at have forsøgt at få en hund mere inden for døren, og denne gang ikke en berner, så har han sagt ja, måske fordi det lykkedes at finde et helt kuld der har den farve jeg gerne vil have, og ja dem der kender mig ved nok, at det selvfølgelig ikke er i Danmark, så sidst i marts tager jeg flyet til Prag i Tjekkiet og henter en lille 10 uger gammel fawnbroget Fransk bulldog pige, hold op hvor jeg glæder mig, tiden kan kun gå for langsomt.
Jeg skal nok sætte et billede ind af hende, når jeg har fået valgt hvilken der skal være min, der er tre piger at vælge imellem. Så fedt. Jeg har aldrig set en pige i den farve til salg med DKK stamtavle herhjemme, kun et par enkelte hanner.
20/1-2011 Emmi fik fotograferet albuer i sidste uge, vi var noget spændte på diagnosen, for ih guder hvor har den hund haltet på de forben, så jeg kunne ikke vente længere med at få resultatet at se. Dyrlæge Gunnar var lige så spændt, han er blevet ved at fortælle mig at skuldre og albueled ikke fejler noget, men at det er hinden om overarmsknoglen der har været betændelse i. Trods det var han selv næsten mere spændt end mig, men resultatet kom i aftes 0/0 i albuer, fedt. Hofterne venter vi med, hun vokser stadig så de bliver først fotograferet sidst på året.
Jeg nyder helt ekstremt at isen endelig er forsvundet, hundene fik bare ingen ture mens der lå is overalt her, det var slemt nok at skulle køre med bilen på det, men nu kan vi næsten ikke få nok, de sidste dage har vi været afsted hver dag, det er bare så skønt og hundene er igen til at holde ud at bo sammen med, jeg ved ikke lige hvem der i racebeskrivelsen har været så genial og skrive at bernere ikke behøver at blive gået med hver dag, mine vil gerne protesterere mod det, de vil helst gå hver dag og gerne laaangt.
Vores to geder Milene og Mildur er ved at blive et par tykke madammer, men nu er der også kun knap to måneder til der gerne skulle komme kid, når der nu ikke kom nogen hvalpe, må vi glæde os til de små kid.



2/1-2011 Celina har snydt os godt og grundigt, så ingen hvalpe undervejs, desværre, vi er kede af at skuffe alle vores hvalpekøbere, men vi parrer hende næste gang igen, og tager næste gang nogle andre forholdsregler, så håber vi det går bedre. Forventet løbetid i Maj.

Vi havde en rigtig dejlig nytårsaften/nat med 8 bernere og vores kære venner, og selvom vi selv var ude og skyde lidt af, var der ikke en af de skønne hunde der blev det mindste nervøs, ikke engang Emmi som ikke har prøvet det før og som ikke bryder sig om for høje lyde, men hun var også helt afslappet, dejligt. Til gengæld var både mennesker og hunde fuldstændig flade igår.  
Men hvor er det rart med hunde som bare kan sættes sammen med andre uden en masse problemer, de synes også det er rart med besøg, det er meget tydeligt.

Tusind tak til alle jer, der har sendt julekort og mails og søde julehilsner i gæstebogen, på forsiden ses et herligt billede af Diego, en perfekt kombination af Wiona og Zolo`s hoveder i et, hvor er han dejlig, og den hengivenhed overfor ham der stråler ud af mailen, er jo bare noget der varmer os helt ind i sjælen.

Vi har fået et skønt billede af Elvira fra Sverige, ses herunder, Elvira sidder og Tessa som hun bor sammen med ligger, Elvira er ligesom de fleste fra E-kuldet en meget stor og smuk pige.

Elvira fra E-kuldet til højre (siddende)