31/12-2009 Som skrevet på forsiden er vi meget taknemlige for alle bernervennernes opmærksomhed og lykønskninger med dette kuld af mest piger, samt glæde og hygge over året der er gået i hinandens selskab.
De tykke små bamser stortrives og Wiona klarer dem uden problemer selv, bare vi lige er der, til at redde dem hun kommer til at lægge sig på, meeen nu er de en uge så nu er det til at se ende på døgnvagterne, 5 dage mere, så plejer vi at være uden for farezonen, så da glæder vi os til at få sovet ud og på en gang.
Det er utroligt som der hele tiden er nogen af de tøser der snakker, selv når de sover er der mindst en der lige skal have fortalt et eller andet, drengen er noget mere stille, men kan godt protestere når de fede tøser smider ham væk fra patten, hvad de gerne vil men heldigvis ikke hver gang får lov til.

Wiona er frisk igen og hvor er det skønt at kunne hælde bøttevis af tørfoder i hende med kun lidt pakke ind mad i, hun får ca sin normale fodringsration 5 gange om dagen lige nu i stedet for 2 gange, så der skal mad til for at fodre de små skattebasser. Nej hvor jeg nyder de små, der er altså ikke noget som at have små babyer.

Det bliver en meget stille Nytårsaften her uden gæster, der har selvfølgelig også været meget stille her siden 1 juledag, men det er nu dejligt når man leger zombie af søvnmangel.

27/12-2009 Atter engang tog vores kære Wionapige os grundigt ved røven, hun startede opblokning så småt på 59 dagen, tog mere til på 60 dagen og statede selve uddrivningen af hvalpene juleaftens dag, første pige blev født kl 13.21 mens gæster og naboer væltede ind ad døren for at holde jul med os og ønske os god jul, så alle gæster blev jaget ind i vores julestue(bliver stort set kun brugt i julen) så pigebarnet kunne få fred, men efter den første lille pige skete der bare ikke mere i godt 3 timer, så begyndte der endelig at komme presseveer til den næste hvalp, men selvom de tog til, skete der bare ikke noget, efter 4 timer fra sidste hvalps fødsel, mærkede jeg efter om jeg kunne mærke en hvalp oppe i krydset, men der var ikke kommet nogen ned i fødegangen, så tiden var inde til at bruge nødnummeret til vores søde dyrlæge Gunnar Gram i Rødding (sønderjylland), han skulle lige til at sætte sig til bords, men tog i stedet sine teenagebørn med som assistenter ned i klinikken, hvor vi mødtes kl. 19.00, Wiona blev simpelthen bare bedøvet og gjort klar til kejsersnit, jeg var forberedt på, at vi nok havde en død hvalp måske 2 liggende efter de 6½ time der var gået fra første hvalps fødsel, til vi var klar til at hente resten ud, stor var vores overraskelse og glæde da de resterende 7 hvalpe alle var i live.
Vi kunne næsten ikke tro vores egne øjne, da vi så at de 7 af hvalpene var piger, hun havde gjort det igen, bare med modsat køn, sidste år var der jo en pige og ti drenge i hende, da var det bare pigen der var gået til.
Gunnar og vi var noget overrasket over at Karla og Bert formel for udregning af antal hvalpe holdt stik, den havde forudsagt 8 hvalpe og det var lige hvad der blev leveret, utroligt.

Som om det ikke var nok dramatik, nåede Wiona halvt bedøvet at klemme sig mellem benene på Finn da han lige ville lægge et lammeskindstæppe ud i bilen til hende, og ufatteligt stod vi med åben mund og polypper da hun stak af op ad vejen og vi ikke kunne kalde hende ind, hun var helt rundt på gulvet, men endelig trængte Finns kalden igennem til hende og hun stoppede lige længe nok til at han kunne gribe hende i halsbåndet, og det blev ikke sluppet før hun var sikkert anbragt i bilen, puha sikke en forskrækkelse.
Men så lukkede Gunnar klinikken igen og vi kørte hjem, sikker på at det var dagens dramatik, men nej på vej hjem står der nogen langs vejen og skyder nytårskrudt af og et par hundrede meter længere henne kommer 4 rådyr løbende ud foran bilen, hvor det ene lam kommer under bilen og det giver et ordentlig brag dernede, vi bakker og forventer at det ligger på vejen, men alle rådyrene er pist væk, og Finn bruger et kvarters tid på at forsøge at finde spor efter dem, naboerne kommer også og hjælper, men forgæves, så vi fortsætter hjem med Wiona og bebserne som jeg hele tiden har sat med i en termotaske på skødet. Da vi var hjemme var klokken efterhånden 21.30 og alle vores gæster havde lavet maden færdig og spist kalkun, risalamande ventede de med, til vi var hjemme, så 22.30 var vi endelig færdige med at spise, så inden vi var færdige med at hygge og pakke ud, var klokken rigtig mange den jul, med de mange forhindringer, som Gunnar sagde, kommer I aldrig til at glemme denne juleaften.
Jeg syntes bedøvelsen påvirkerde Wiona rigtig meget og det var først igår, hun begyndte at ligne sig selv igen, og stor tak til Gunnar for at stå til rådighed på sådan en aften og for at ringe hver dag efter og spørge til patienten, det er dejligt med sådan et engagement.

Hvalpene stortrives og alle har taget fint på. Vi sover som sædvanligt på skift de første 12 dage, så der er overvågning af hvalpene hele tiden, Wiona har aldrig kunnet lade være at lægge sig på nogen af hvalpene, så det er vores opgave at sørge for at alle overlever, efter 12 dage plejer de at være så store at de bare kravler ud under hende.

19/12-2009 Så er Wionapigen ved at være tung i kroppen, det er svært at vise hvor rund maven egentlig er, men man kan da se, at benene er blevet kortere og kroppen meget dybere.
Det er dejligt at ligge på gulvet og nulre mavsen, så kan man rigtig mærke hvor bebserne møver rundt derinde.
Jeg var ellers ved at blive noget nervøs for nogle dage siden, som jeg skrev sidst havde vi en del sjov med Finn`s sokker og Wiona`s renden med dem, indtil jeg en dag kom ovre fra stalden og fik øje på, at hun var i gang med at sluge en af dem, med en str. 46 i sko, er det en noget lang sok, så det så grangiveligt ud, som om hun var ved at sluge spagetti, jeg nåede lige at få fat i den sidste kant af sokken inden den var forsvundet helt nede i halsen, og halede den op nede fra maven af. Så var det slut med at lade sokker ligge og flyde i denne omgang, heldigvis havde Finn også set det og blev lige så forskrækket som jeg over det. Skøre hund.

Men nu er hvalpekassen kommet ind i køkkenet, og Patrik synes den er rigtig dejlig at ligge i. Wiona graver til gengæld stadig i haven.

Så er der kun at håbe, at det ikke bliver for slemt med sneen igen, torsdag måtte jeg blive hjemme fra arbejde på grund af, at vores grusvej ikke var blevet ryddet, og jeg gruer lidt for hvis vi skulle få brug for dyrlæge under fødslen og måske ikke kan komme ud, men nu må vi se.

12/12-2009 Så er der kun 13 dage tilbage til Wiona føder sine små babyer, vi har regnet Karla og Bert`s formel ud i dag, efter den skal der være 8 hvalpe i hende, vi er spændte på om det passer. I femte uge voksede hun med eksplosiv hast og var større end sidste gang hun var gravid i femte uge, men siden er det gået noget mere moderat til, så nu ser det fint ud, hun er stadig super mobil, Finn har lidt problemer med at holde styr på sine sokker som ligger på stategiske steder i huset, for pludselig er de begyndt at forsvinde, indtil jeg opdagede at det er Wiona der snupper en i forbi farten, når hun løber ud i haven, så der lå nogle stykker, som hun forsvarer mod de farlige hunde Celina og Patrik med voldsom knurren.
Det kunne den opmærksomheds hungrende Patrik selvfølgelig ikke stå for, så nu er han også begyndt på det, han render bare rundt om os i stedetfor med dem, for at vi skal se på ham, skøre hund.

Det er tydeligt at Wiona er begyndt at lede efter et passende sted til sine nye børn, så vi skynder os alt hvad vi kan med at blive færdige med at restaurere soveværelset, for alt derinde fra ligger i stuen og derfor kan vi ikke komme af med spisebordet og flytte hendes fødekasse ind i køkkenet, før vi er færdige med soveværelset, så nu begynder det at haste, for ikke at nævne at vi starter på at holde jul for familien den 22, for efter den 24-25 kan vi ikke deltage i noget mere, da står den på hvalpe og Wiona pasning.

For første gang har vi ellers fået en berner med allergi, Patrik begyndte i sommers at få små sår under hagen og i nakken, og bare for at checke om det var allergi, begyndte han at få lam og ris, efter ca. 3 uger var sårene forsvundet, og det er gået fint siden, men i den sidste tid har de to små fået lidt rigeligt af Wiona`s levninger, og for et par dage siden opdagede jeg, at han var begyndt at slikke på den ene bagpote, der er allerede en bar rød plet, så nu er han tilbage på kun hans eget mad og ingen godbidder, pokkers også, det er altså ikke nemt når de andre to får noget jævnligt, han kan jo ikke forstå, hvorfor han skal straffes den "lille" stakkel, så nu ryger de fleste af godbidderne i pigernes madskåle, så ser han det ikke så meget, øv.
Så nu er der så en grund mere til at han ikke skulle i avl, så gør det ikke så meget mere, at han har de dårlige albueresultater, for hunde med allergi vil jeg heller ikke avle med.




29/11-2009 Jeg har lokket Finn til at tage nogle nye billeder af Wiona, hun er bare så sød med hendes dejlige runde mave, selvom hun kun er 5 uger henne, starter på 6 uge i dag, så er det som sædvanligt meget tydeligt allerede, at hun er gravid, underlinien er blevet meget dyb.

Hun har det rigtig godt, i denne uge er hendes appetit taget voldsomt til, så vi benytter lejligheden til at stopfodre hende, også med tørfoder, vi ved jo at de sidste 14 dage spiser hun næsten ikke noget, fordi hun ikke føler der kan være mere i maven, så det er nu det skal ned, så håber vi hun ikke denne gang kommer til at ligne et Biafrabarn efter fødslen.
Hun er stadig meget mobil og løber omkap med Celina ud til deres ben og legetøj i haven, Patrik kigger bare på mig og antyder, at de er godt tossede de tøser, ikke mor?

Celina lider noget under at Wiona dominerer hende når hun er gravid, noget hun ellers ikke gør, så babytøsen er mere med mig end normalt i bil alle steder, ja nu er hun jo blevet 2 år, så jeg burde jo synes hun er ved at blive voksen og ikke kalde hende sådan længere, men der er bare noget over hende som får mig til at synes at hun stadig er lille, selvom hun er lige så stor som Wiona og måske efterhånden en cm eller 2 større.

22/11-2009 Sikke en dejlig dag jeg havde i Strib i går, først og fremmest er det altid hyggeligt at træffe sammen med bernerfolket, men derudover var jeg først lige ankommet, da jeg fik at vide, at Divo fra D-kuldet var der og havde fået excellent i juniorklasse, jeg skyndte mig selvfølgelig hen til hans familie og ønskede tillykke og skulle da lige hilse på ham også, han er nu en lækker dreng, lige blevet 1 år og så have sådan en bredde og dejlige tykke benstammer.
Derefter blev der snakket en smule og endelig efter frokost skulle Ce-Me fra C-kuldet ind i mellemklasse for sidste gang, hun havde vanen tro, skyndt sig at smide det meste af underulden et par dage inden, så forhåbningerne var minimeret en smule, men minsandten om hun ikke også fik excellent den lille smukke pige, så det var en skøn udstillingsdag, selv havde jeg ikke taget nogen med, når Wiona er gravid, vil jeg ikke risikere at der bliver slæbt sygdom af nogen art med hjem.



19/11-2009 I går var Wiona i Rødding og blive scannet, det gør vi normalt ikke, for ikke at udsætte hende for mere stres end nødvendigt, men denne gang hvor vi har bøvlet så meget med livmoderbetændelse først i forløbet og også en del udrensning efter parring, syntes dyrlægen, at vi skulle scanne hende for at se hvordan det hele så ud, vi havde nok heller ikke de største forhåbninger fordi vi jo ikke vidste om slimhinden i livmoderen kunne have taget skade, for så ville hvalpene ikke kunne sætte sig fast på livmodervæggen, men hun havde vist nogle tegn på drægtighed, så vi håbede da.
Men der lå tre hvalpe på stribe, lige op ad hinanden så mon ikke der ligger flere inde bag ved, han ville ikke søge efter flere hvalpe, de dyrlæger er vist blevet holdt op på antal af hvalpe for mange gange, for de fleste vil kun sige om hunden er drægtig, ikke hvor mange der ser ud til at være. Men det er selvfølgelig også det vigtigste, og vi håber alt forløber som det skal, så vi kan modtage de små i julen, jeg glæder mig vildt til at få små bebser igen.

10/11-2009 Tillykke til Tykhojetgaard`s Cassie med placeringen lørdag i Herning hos den finske dommer, Cassie var med på udstilling for første gang, og vi blev da lidt nervøse, da vi opdagede hvor hård dommeren var, men han kunne lide Wiona og Loke`s store datter, så hun fik very good og blev 4 vinder, super flot.  Især fordi der var rigtig mange i klassen.

Vores lille plysbamse er endelig vendt tilbage, (Celina) som næsten ikke hedder andet, er endelig ved at få sin pels igen, hvor skønt at kunnne begrave fingrene i hendes lækre silkebløde pels, den er meget blødere end den før har været og ikke helt så lige i hårene, jeg er spændt på om den bliver længere denne gang, for hun plejer at have en ret kort pels, men den virker helt anderledes, så måske får hun endelig voksen pels nu. Der findes ingen som hun der kan flade så meget og så længe ud oven på sin mor som hende, med maven lige i vejret, hun er simpelthen en super dejlig overkærlig lille hund, især nu hvor hendes hyperaktivitet fra lige inden hun gik i løbetid er forsvundet.

Det går rigtig godt med de nye små meyersunger, de er smukke, sunde og livlige. Jeg er ellers helt vild med den blå hun fra sidste år, hun kommer helt ned til foderskålene og sidder og kigger på mig når jeg fodrer, hun er ikke det mindste bange for mig, det er sådan en dejlig følelse.



1/11-2009 Tillykke til alle 8 drenge fra D-kuldet, jeg er lidt forsinket for vi har godtnok en del computerproblemer lige for tiden. Det er utroligt at der allerede er gået så lang tid, tak for hilsner og billeder af Don Juan (Picasso) og Dumle(Hansen), dejligt at høre fra jer.

Patrik og Finn er kommet hjem fra sommerhuset i dag, Patrik er igen lidt lettere og gennemtrænet, de har gået ca. 1½ time hver dag deroppe og det bliver langt med Finn`s lange ben, jeg bliver hver gang forundret over, at han kan holde til de ture med de albuer han har, men der er ikke antydning af halthed eller at han synes det bliver for langt, Finn siger, han er klar med det samme igen, hvis han bare går i retning af døren.

Nu er løbetiderne heldigvis ovre for denne gang, og der er ro i huset igen, nu er det så bare at vente og se, om vi får babyer i julen.

Jeg hentede vores 3 små nye meyers papegøjer unger i går, de er rigtig fine og friske, godt jeg havde bestilt dem allerede i forsommeren, ellers havde jeg vist ikke fået dem, der er ikke kommet ret mange unger i år, jeg kender kun til to opdrættere der har haft unger i sommer af dem, og der var bud efter de små her. Nu får de 2 x 3 ungfugle lov at gå sammen i to hold indtil foråret for lige at se dem an, så er det meningen at dele dem ud i tre par. Jeg skal lige have kønstestet de sidste tre, jeg tror det er 1 han og 2 hunner, det har jeg ihvertfald satset på, da jeg har 2 hanner og en hun i forvejen.

26/10-2009 Som ventet røg progsterontesten på Wiona fredag op på over 5, nøjagtig 5,34 så ægløsning var i gang, vi fik besked på at vente med at køre til Holland til tidligst lørdag og så parre søndag og mandag, vi havde fået lov at få 2 parringer, men vi ankom hos Karla og Bert i Holland, lørdag sidst på eftermiddagen og efter en kop kaffe blev vi enige om at prøve med det samme, så de blev ført sammen og et kvarter efter var det overstået, de lavede en rigtig god parring. Finn havde ellers knurret noget over, at skulle køre helt til Holland for at parre, men efter at have set Barancourt var det pludselig helt okay, han forelskede sig omgående i den smukke hund, og var enig med mig i at han passer perfekt til Wiona, de matcher utrolig godt.
Vi blev da også lidt stolte, da Karla som ikke havde set Wiona før blev ved at udbryde, hvor er hun bare en lækker tæve, bedårende, vi synes jo selv hun er dejlig, men at så stor en opdrætter udtaler sig så rosende, ja det er jo lidt noget andet.
De har jo Wionas søster Wiltrud, som er lige så stor en kælepotte som Wiona, men måske en lidt lettere udgave af Wiona, men bestemt også en dejlig pige, hun havde 8 ugers hvalpe dernede, så de blev jo lige nusset godt igennem, overkærlige små uldtotter. Der var også en flok 4-5 måneders hvalpe som var helt uimodståelige, frække og kærlige som de var, der var fuld jagt hen over sofaerne, sikke nogle charmetrolde.

Godt vi prøvede allerede lørdag, stik imod dyrlæge Katrines råd, for søndag nægtede Barancourt at parre hende, han påstod, at det var for sent og at hun var uinteressant, han ville meget hellere sidde på vores fødder og blive snakket med end parre damen, han snuste nogle gange til hende, men nej, der var ikke noget at gøre, så vi vendte næsen mod Danmark igen, og tænker at en parring sidste år jo resulterede i 11 hvalpe, så vi håber det var nok også denne gang, vi nøjes gerne med lidt mindre.

Vel hjemme ventede vores ældste datter og svigersøn, som havde passet Patrik og Celina, de glædede sig til at få sovet, for Patrik syntes ikke det var nødvendigt, at de sov mellem lørdag og søndag, både at undvære sin mor og far og have Celina med som vist også lige nåede at blive højløbsk, var for meget for ham, han skiftevis brølede som en ko og fløjtede som en fugl, og travede rastløs rundt, skøre hund, og han måtte jo skilles fra Celina for han troede bare, at nu skulle han på nakken af hende, selv i min bil som de lånte prøvede han, og der er ikke lige plads i højden til den slags, men hvad gør man ikke når man er desperat. De har også selv en løbsk tæve og en hanhund som tror han kan klare en berner (chihuahuaer), så der var mange der skulle holdes fra hinanden. Tak Hanne og Claus fordi I gad og hjælpe os alligevel, selvom det var noget besværligt for jer.
Nå, men da vi stod op i dag, pakkede Finn lille mand i bilen og kørte op i sommerhuset, så slappede han endelig af, og de kan nyde nogle dage i fred og ro efter den lange tur til Holland og al Patriks ophidselse over de to løbske tøser.

Billeder kommer først når min computer er repareret, øv.


21/10-2009 Så går vi her og venter på at Wiona`s progesterontest viser at hun har ægløsning, for hun gik i løbetid før sin skaldede datter, først sagde Patrik, at hun havde betændelse i livmoderen igen, så vi for afsted til Rødding og ganske rigtigt var livmoderen lidt forstørret, så hun røg på kur igen, og i løbet af nogle dage begyndte hun at bløde rigtigt, så hvornår hun har første dag, er umuligt at sige i alt det snask, men hun er i dag scannet igen og livmoderen ser nu normal ud og i skrab fra livmoderhalsen er der ingen betændelse at spore, så vi håber, hun kan blive gravid igen, som det ser ud nu, så skulle hun få ægløsning fredag og så håber vi, at det passer alle med parring i weekenden. Nøj hvor er jeg spændt, det er næsten ikke til at vente så længe, nu har jeg taget ferie i denne uge fordi jeg regnede med at vi skulle til Holland først på ugen, og så trækker hun det så længe, det er ikke godt for min tålmodighed.
Celina er også gået i løbetid, og hun når parringstidpunkt ca. tirsdag/onsdag i næste uge, så vi kan lige nå at komme hjem og få skilt hende og Patrik ad, de skal jo begge passes sammen her, mens vi er væk,
puh det bliver lidt hektisk dette her, hun skal så først parres i næste løbetid, jeg synes ikke hun er voksen nok endnu, den lille fjolle. Hun har ellers lige modtaget sin avlsgodkendelse fra bernerklubben, så alt er klart til hun er så vidt.

Tykhøjetgaards Charlie(Oberst) er kommet på hitlisten tillykke med det.

Tak til Lone og Picasso for beskeden i gæstebogen, dejligt at høre fra jer, og rigtig godt at det hjalp med et foderskift.

Jeg vil anbefale alle drengene fra D-kuldet at vente med HD fotografering til de er tæt på de 2 år, da de er kæmpestore og tydeligvis vokser endnu, hvilket gør at knoglerne vil være løse et stykke tid endnu, og derfor ikke viser det rigtige billede.

Jeg kan desværre ikke svare på mails lige nu, da min egen computer er brændt sammen, det ser ud til at motherbordet er brændt af, så jeg har kun kort lånt en computer her og der.





4/10-2009 Tusind tak til Lis og Manfred for de nye dejlige billeder af Diego, det er så skønt at kunne følge hvalpene lidt, selvom det er på afstand, så send endelig billeder af de "små".
Jeg har vaklet helt til sidste øjeblik, om jeg skulle tilmelde Wiona til Herning udstillingen i november med den finske dommer, jeg ville gerne, men da jeg har beregnet at hun går i løbetid i november, har jeg været i tvivl om vi kunne nå at deltage, inden hun gik så meget i fæld, at hun ikke er på toppen ligesom i Bøsøre, men for et par dage siden begyndte hun at smide underulden, så vi vælger at lade være, øv, hun har kun været i fuld pels i 2-3 uger, det er godtnok svært at ramme en udstilling med de korte intervaller hun har mellem sine løbetider. Men så vidt jeg kan bedømme må vi afsted til Holland i november som planlagt, og så er der også risikoen for kennelhoste, det har vi fået med hjem hvert år fra Herning, og jeg har ikke lyst at få det med hjem og måske slæbe det med til Holland, underligt at det er årets eneste udstilling som giver kennelhoste hver gang.
Jeg har beregnet levealderen bag Wiona og Barancourt i tre generationer, den kan ses på hvalpenyt siden.





23/9-2009 Dejlige Oberst(Charlie) var med på udstilling i Brøndby i weekenden, han fik Very Good begge dage, og søndag blev han 4 vinder i mellemklasse, det var godt gået i to, og sikke nogle fine kritikker, dem kunne vi lide at se.

Her har Celina smidt hvert et hår, så hun føles helt skaldet at røre ved, først røg al underulden lige til Bøsøre, men som om det ikke var nok, har hun fortsat med at smide dækhårene også, så hun ser virkelig Grosser sennen agtig ud lige nu. Og hun er fuldstændig hyper, så der skal bare ske noget.  
Hun har endda held til at lokke Wiona til at rulle rundt og lege med hende, efter vi fik Wiona tjekket hos Gunnar, hvor det gav et stort knak da han lavede øvelser på hende for at se hvor problemet sad henne, har hun bare været næsten lige så skør som Celina, det er vel nok dejligt at se hende opføre sig som en skør hvalp igen, så vi har unghunde nok i huset lige nu, den mest fornuftige er faktisk Patrik, han vil hellere følge mor og far som en skygge, end lege med de skøre tøser, jeg går ikke et skridt uden at han er med lige i hælene på mig, rejser jeg mig, så gør han også, han lægger dog villigt krop til når Celina overfalder ham, selvom han ofte ser ud som om han ville ønske at hun ville lade ham være, sådan rigtigt overbærende og opgivende.
Vi er faktisk temmelig vild med ham, han er bare så let at styre, om der er højløbske tæver eller andre hanner der provokerer ham, lige meget hvad, så kan han styres fuldstændig på afstand af stemmen, og han har aldrig gået til træning eller noget, vi synes begge han er en unik hund, pokkers også at vi ikke kan få det skønne temperament givet videre til nogle lækre hvalpe, han er simpelthen for skøn.

Luecca er ikke rundrygget, men meget klar til lidt sjov i gaden med smukke Ce-Me

13/9-2009 Stor tak til Tove og Jørgen, fordi I havde lyst til at få besøg af C-kuldet i år, det er første gang jeg har oplevet at hanhundeejerne tager så meget del i hvalpene, og deltager og råder hvalpekøberne på bedste vis, jeg synes I er et eksempel som andre godt kunne følge efter.
Det var simpelthen så hyggeligt, at vi alle gladeligt kørte op i den anden ende af landet for at deltage.
Her startede jeg, med at lufte Wiona og Patrik godt, for jeg syntes det ville være synd for Patrik hvis han skulle være helt alene hjemme, så Wiona måtte blive hjemme hos ham, højlydt luftede Celina sin utilfredshed med at hun ikke kom med på gåturen, den dame lider absolut ikke i stilhed.
Men så meget større var tilfredsheden da hun opdagede at hun skulle med os i bilen bagefter, heldigvis er alle hundene meget nemme at have med, de lægger sig bare hen, indtil vi er ankommet, også selvom det tager timer.

Jeg har ofte spekuleret på om hvalpene kan kende hinanden igen som voksne, men efter at have haft C-kuldet er jeg ikke i tvivl, Celina dominerede hele kuldet da de var små, og hun kan ikke se nogen af sine søskende uden at markere at det stadig er hende der bestemmer, de tre andre piger i kuldet føjer hende pænt, men Luecca var blevet en bestemt herre som ikke ville finde sig i det mere, så de luskede på et tidspunkt ud i haven for at give hinanden nogen på låget, heldigvis var Tove vågen og gik efter dem, og fik kamphanerne skilt ad inden de kom for godt i gang, vi andre guffede bare lækker mad imens.
Det underlige er at Celina aldrig er sådan overfor andre hunde end sine søskende, der er hun sød og indsmigrende og opfører sig pænt, og hun skal heller ikke have klinket noget overfor sin mor.

Men ellers legede og hujede unghundene hele dagen og Elvis fik lov at komme ud og lege med, ham og Cindy var nærmest uadskillige, de legede og lå og flettede ben og nussede hinanden, det var helt tydeligt den store kærlighed, flere gange var faren for at blive trampet ned af flokken meget stor, de kom buldrene gennem haven så det var en lyst.
For at få afløb for kræfterne gik vi alle en god tur med dem gennem nogle dejlige naturområder, men de var i gang næsten uafbrudt i mange timer, til sidst kom Celina dog og bad om at komme hjem, nu var hun klar. Vi andre havde også snakket og moret os hele eftermiddagen, så vi var også ved at være klar til at vende næsen syd på igen.
Da Celina kom ind i bilen smed hun sig om på siden, og hun rørte ikke så meget som et mulehår før vi kørte af motorvejen i Vejle, så kom der lige et søvndrukket lille hoved op og kiggede, og resten af aftenen og i dag er hun meget stille og virker noget træt, den lille vildbasse, det er helt rart at se hende så afdæmpet.  

7/9-2009 Sikke en hyggelig dag vi havde her i går, da var 4 af D-kuldet mødt op, tilslutningen kunne have været bedre, men " syntes det var for langt at køre og 2 havde aftaler i forvejen. Jeg håber Lars og Henriette havde en hyggelig weekend i parken, vi havde håbet at I kunne nå at komme.
Det var tydeligt at drengene kunne kende det, de løb omgående rundt og snusede over det hele, og især dem som havde været her på besøg efter de 8 uger, fik vi en meget overstrømmende goddag hilsen med.

Ludvig bød nok på den største overrasskelse, med sine 70 cm, er han en kæmpe, og det var tydeligt at han ikke er færdig med at vokse endnu, da bagdelen stadig var et par cm højere end skuldrene, hold da op, han bliver den største berner jeg nogensinde har set, ufatteligt med Wiona som mor, men som hos de andre drenge, skal jeg lige love for at benstammerne følger med. de er ved at være ti mdr. de store drenge, og de mangler selvfølgelig en masse tid for at blive færdige at se på, men hvor var det dejligt at hilse på dem og deres familier igen.
En ting der er meget tydeligt er temperamentet på alle Wiona`s børn fra begge kuld, de er bare så godmodige, kontaktsøgende og med en selvtillid der ikke er til at skyde igennem, virkelig dejligt at se, når man lige har været på kæmpeudstilling og set en del der bliver bange for meget små ting.

Ayo overraskede på en anden måde, ikke Anja? Han er godt nok blevet kønsmoden den lille herre, han ville bare på nakken af de andre, underligt nok ikke på vores piger, men han forelskede sig stormende i Aslan(Domino) som allerede var blevet kastreret, og det var tydeligt at det kunne Ayo ikke helt finde ud af, så han blev halet ned af Aslan hele tiden, Patrik kunne ikke helt tolerere Ayo og hans lidt pågående facon, og forsøgte at opdrage noget på ham, så for en sikkerheds skyld lukkede vi efter et stykke tid Patrik ind, for han begyndte at blive noget vred på Ayo.

Det var rigtig sjovt at se hvor hurtigt drengene begyndte at lege med hinanden igen, og herunder kan man se hvor de lå og hyggede sammen, da de begyndte at blive lidt trætte.

Vi benyttede en byge til at lukke hundene i bilerne og få kaffe inde i vores antikforretning, vi havde håbet at kunne sidde ude, men vejret var lidt for uberegneligt til det.

Tak til jer der havde lyst at køre langt for at komme til hvalpetræf, det var rigtig dejligt, og fortæller jo også os noget om hvor meget I går op i hundene.

Jeg skal også love for at alle vores hunde var trætte da hvalpene var taget hjem, Celina havde haft travlt med at have næsen alle vegne og følge med i alt, og Wiona havde haft meget travlt med at blive snakket nok med, der var ingen mercy der, og da hun havde fundet ud af at Heino havde de bedste godbidder, så blev han simpelthen belejret af hende. Patrik havde travlt med at passe på sine piger, med alle de fremmede drenge på grunden.
Jeg tror også drengene har været meget stille hjemad i bilerne.

4/9-2009 Det er ufatteligt så hårdt, det tager på en at være på udstilling en hel weekend, og jeg kørte endda hjem og sov om natten.
Da Finn ikke kunne tage med, var jeg ved at overveje, at lade Wiona blive hjemme, efter løbetid og falsk drægtighed, hvor hun ikke havde spist noget af betydning i længere tid, sidst under den falske drægtighed, spiste hun ikke i 3 uger, hun var først lige startet med at spise få dage før udstillingen i Bøsøre, så hun ser både tynd ud og pels er der stort set intet af på siderne, hvor hun altid smider hårene når hun skal have hvalpe, så jeg syntes at det var synd hvis hun skulle få dårlig præmiering på grund af det.
Jeg besluttede dog at vaske og blowe hende ligesom Celina, når jeg nu alligevel skulle i gang med den lille, efter blowningen syntes jeg stadig hun så noget smal og lidt lang ud på grund af det manglende huld og pels, så jeg var ved at være overbevist om at hun måtte blive hjemme. Den lille blæste jeg al underulden af, da jeg blowede hende, totterne føg om hovedet på os, men hun har altid lige dækhår nok tilbage til at kunne klare sig, så hun ikke ser helt skaldet ud.
Stor var min overraskelse da jeg kom hjem fra arbejde fredag og så at Wiona nu fyldte noget mere i siderne, de 1½ cm der var tilbage af pelsen struttede så hun så ud af noget mere, nu hvor hun var helt tør, så jeg besluttede alligevel at tage hende med, nu var hun jo tilmeldt og så måtte vi jo tage kløene hvis ikke dommerne syntes om hende.
Stor var min overraskelse da hun fik udleveret et excellentbånd, og skulle videre til placering, her var udtaget 13 hunde med excellent, og min skønne skønne pige blev 3 vinder ud af ialt 41 tilmeldte tæver i åbenklasse, det var lige til at blive høj af, og mobningen startede omgående, var det ikke hende du ville lade blive hjemme, fordi hun så så dårlig ud???

Lille Celina fik Very good, det var vi godt tilfredse med, især fordi kritikken var god og de røde og lilla bånd hang ikke ligefrem på træerne i den weekend.

Søndag fik Wiona igen et excellent bånd, men blev denne gang ikke placeret, det var også tydeligt at hendes energi var brugt op, så hun hang lidt med hovedet til sidst, og det gør man altså ikke ustraffet i så fint selskab, men jeg synes hun klarede det flot, og vi er rigtig glade for resultaterne, de 3-4 dage hun havde nået at spise i, havde selvfølgelig ikke givet hende al energien tilbage.

Celina fik good om søndagen, dommeren syntes ikke hun var kraftig nok, jeg tror nu ikke, hun var kommet helt væk fra hanhundene, som hun dømte om lørdagen, for selv de tungeste tæver fik at vide at de var medium size, men sådan er der så meget, og hun var da i godt selskab med mange smukke tæver der også fik blå bånd i den weekend.

Flere af vores hvalpe var med i Bøsøre, det er altid skønt at se hvor de har udviklet sig siden sidst, se udstillingsresultater.

Det er nu højdepunktet af udstillinger, vores klubudstilling på Bøsøre hvert år, der er en stemning og et humør som jeg nyder hvert minut af, og alle de skønne små hvalpe der er med, suk det er lige til at blive skruk af. BernerEmmas to små 8-9 ugers hvalpe var lige til at kramme og det blev gjort grundigt, det var lige før Karin ikke fik sin med igen, lækker lækker lille pige.



17/8-2009 I tirsdags havde vi besøg af min ældste datters 4 Chihuahua hvalpe på 6 uger, 1 bernerfarvet(tricolour) 2 choko tan og en creme med sort maske, de små var lidt overvældede til at starte med, det er jo lidt voldsomt at blive snuset til af 3 store bernere på en gang, når man selv er så lille, men især drengene tog det med ophøjet ro og begyndte hurtigt at opsøge dem af sig selv, det var helt sjovt at overvære, svigersønnen var ellers noget bekymret for dem, Patriks poter er jo nogenlunde på størrelse med en af hvalpene, så han var bange for at de skulle blive trampet ned. Det havde han nu ikke behøvet at være, de var så betænksomme overfor de små, så det gik rigtig fint.
Jeg synes til gengæld ikke at det er nemt at holde så små hundehvalpe, der er ikke rigtig noget at tage ved.

I lørdags havde vi papegøjeforummet Metzger til årets sommerfest her, ligesom sidste år havde vi det rigtig sjovt, de skøre københavnere kan jo få en til at ligge flad af grin hele tiden, men selvom det her er fugle det handler om, så fik bamserne den opmærksomhed som de tager som en selvfølge, og Patrik gik troligt hele aftenen og natten i hælene på sin mor frem og tilbage mellem stald og hus, vi måtte sidde i  antikforretningen og spise, for der var ikke plads til så mange inde, der sov nogle stykker her, så efter 3-4 timers søvn var snakken i gang igen, og der kom endda nogen tilbage af dem der var kørt hjem om natten, så de må have hygget sig godt.
Da alle var taget hjem om eftermiddagen, gik vi lidt i coma efter at have ryddet op. Patrik var også noget kvæstet han fladede bare totalt ud.

Jeg havde lige nået at sætte mig foran computeren for at slappe lidt af da Bruno ringede, Oberst(Charlie) fra C-kuldet var lige kommet hjem fra udstilling i Hillerød, tænk smuksakken havde fået Excellent og var blevet 2 vinder i mellemklasse og nr 8 af alle hanhundene, så det var flot, tillykke til jer Bruno og Helene og selvfølgelig Oberst.

Wiona er falsk drægtig lige nu, hun har afløst Celina som lige er kommet over det, så det går dæleme godt med de skøre tøser og deres hormon problemer. Vi får da gravet en god del af haven lige.

Vi begynder at arbejde lidt i planlægning af et kuld hvalpe igen, faktisk har vi bestemt at Wiona skal parres i november hvor vi regner med at hun kommer i løbetid igen, se mere under hvalpenyt.

3/8-2009 Så er vores plejebørn meyerserne Perle og Maja blevet hentet hjem til deres familie igen, de har jo været hos os næsten et år nu, så det var noget tomt da de var kørt.
Jeg har spekuleret meget på, hvad jeg skulle have i de efterhånden 3 tomme volierer jeg har, Piv og Skipper syner jo ikke af så meget som eneste beboere i voliereanlægget, men kom frem til, at når jeg altid har været så glad for meyers, så kunne jeg jo prøve at købe nogle volierefugle af dem, altså ikke tamme fugle, og så prøve at satse på opdræt af dem, men det viste sig hurtigt at det er blevet endnu sværere at få fat i dem, så jeg regnede med at det havde lange udsigter.
Tilfældet ville så, at ikke mange dage senere kommer der 3 unger fra 2008 til salg om aftenen på fuglemarkedet lige inden jeg går i seng, så jeg ringer allerede til manden inden han er stået op næste morgen, og godt det samme, for han oplever selvfølgelig en sand telefonstorm på dem, men denne gang nåede jeg at komme først og hentede dem samme formiddag i Vejle.
Glæden tog dog lidt af, da jeg opdagede at de to af dem var syge, hængende vinger og hiven efter vejret, er ikke just gode tegn, så efter lidt ringen til klogere folk udi papegøjesygdomme end jeg, gav jeg op og vi var i Århus på specialklinikken for fugle, vi fik ormekure og pencillin med hjem, og efter 5 dages pencillin og vel overtstået ormekur, er de blevet noget livligere, så nu håber vi at det går. De to syge sidder inde på mit kontor i et parakitbur, så nu er de snart blevet vænnet til mig.
De er blevet kønstestet og det er 2 hanner og en hun jeg har.

I søndags d. 26-7 havde vi sølvbryllup, en skøn dag med kun vores børn og svigerbørn og vores mødre, vi tilbragte hele dagen sammen og hyggede os, og sluttede af med grillede Bisonbøffer til aften.

Jeg har sendt invitatation ud til hvalpetræf for D-kuldet d. 6 september, er der nogen af vores hvalpekøbere der ikke har modtaget mailen med invitationen, så kontakt mig venligst, jeg fik nemlig et par af dem tilbage, så jeg er lidt usikker på om alle har modtaget den. Men de første par tilbage meldinger er kommet, så nogen har da fået den, jeg glæder mig til at se så mange som muligt af de skønne drenge igen. Desværre har farmand Zolo meldt afbud, det ville ellers have været dejligt hvis han var kommet med sin familie.

20/7-2009 Vi har været i sommerhuset i uge 29, vores datter og svigersøn Bettina og Bo kom på besøg, det var rigtig hyggeligt og hundene elsker Bettina, denne gang gik Wiona helt amok og var bare fuldstændig skør og legesyg, herunder har hun nedlagt Bettina og mysser hende grundigt. Ellers plejer det at være Patrik der nedlægger hende.
Desuden kom vores venner fra kennel Bernerkrogen, Sanne og Kim med Felix og lille Alissa, vi hyggede alle grundigt. Så vores hunde er blevet godt motioneret i den sidste uge, jeg syntes dog at Celina var lidt underlig, men fandt først ud af ,da vi kom hjem, at det var fordi hun er falsk drægtig, jeg fatter simpelthen ikke at vores jasminbusk stadig kan stå oprejst, for hver gang en hund skal føde eller er falsk drægtig bliver hullet under den gravet større, vores første berner Nelli startede traditionen for mange år siden, og alle tæverne har fortsat i tidens løb, jeg tror hullet er ca. 1 m dyb og 1,20-30 i længden og vel 80 cm bred.
Ellers sker der ikke det helt vilde lige nu, bare ferie og hygge.

Jeg har lagt nye billeder ind under sommerhuset, med den nye terrasse og mur om.

11/7-2009 Wiona har været i løbetid igen, det er allerede anden gang efter hun har haft hvalpe, men hun insisterer på at gå i løbetid hver fjerde måned, nu var Patrik i forvejen oppe i sommerhuset sammen med farmand, men måtte komme hjem lige i de sidste dage hun var højløbsk, fordi vi nåede udlejningssæsonen, men det gik nu fint, vi er lidt heldige at vi kan adskille det halve af huset og gårdsplads på den ene side og køkken/stue og haven på den anden side, så det ikke volder nogen problemer at have dem adskilt, det er kun fløjteriet der kan blive lidt anstrengende at høre på, men det var faktisk ikke så slemt denne gang, måske på grund af varmen.
Men nu er det overstået og alle kan nyde det sammen igen, jeg vaskede Wiona og Patrik i onsdags, Wiona bliver så fedtet i pelsen efter en løbetid med fældning, og Patrik havde gispet så meget i varmen, at han var kulsort i det hvide bryst. Men du godeste de fældede begge to, hele huset var beklædt med bernertotter efter badet, og under blowningen stod hårene i totter ud i luften, til gengæld er fældningen nu næsten slut, det røg nærmest af på en gang, det sidste røg af under gennemredningen næste dag da de var helt tørre igen.

Så nu er de i sommerpels og meget lækre at røre ved, der er ikke noget som en lækker blød berner der dufter at shampo, det sjove er at især Wiona men også Patrik selv synes de er dejlige, når de er blevet vasket og blowet, de svanser rundt og ser meget stolte ud.

Vi har været på dyrehospital og fået Wiona gennemfotograferet i krydset, vi ville ikke for alvor begynde at planlægge et nyt kuld hvalpe, hvis der var noget galt med hende, men det så fint ud og jeg kan sige at hun som 4 årig stadig har flotte A-hofter, det dyrlægen fandt ud af var at hun er blevet påført en skade i krydset ved den første fødsel, eller rettere sagt, han sagde at hun var blevet påført en skade, enten ved leg med de andre hunde eller noget andet, men vi er selv helt sikre på at det var den frygtelige første fødsel der gjorde det, hun har fået noget der svarer til Lumbago hos mennesker, men at få hvalpe ville ikke forværre det, og skulle det blive værre senere hen kunne han let operere hende så hun bliver helt frisk igen, Så det var egentlig en lettelse at få at vide helt præcist hvad der af og til plager hende, for nogen gange kan vi jo se, at der er noget der ikke er helt iorden, men hun halter jo ikke, så det er lidt svært at beskrive.

Så vi holder fast ved at planlægge et kuld hvalpe til foråret 2010, så har hun haft 1½ år uden hvalpe, så kan det nok gå at prøve igen.

Celina har udviklet sin snakkeevne, hun kommenterer alt her i huset, så vi ved hele tiden hvad hun synes og hvad hun vil, det er lidt morsomt, vi har aldrig haft en meget snakkende berner før, men hun slægter vist sin far på. Hun er desværre også blevet noget bred over ryggen, mor spiste jo ikke altid op under løbetiden, men det lille problem kunne Celina da nemt hjælpe hende med, så hun har lidt for ofte spist 2 gange mad og det kan godt nok ses nu, men hva, man siger jo også som ejer så hund, ikke?






30/6-2009 Så er Charlie alias Oberst fra C-kuldet også blevet HD fotograferet, dermed er kuldet oppe på 100 % fotograferede, At DKK så har været lidt strenge og givet ham C i den ene, er vi ikke helt tilfredse med, dyrlægen havde sagt A på en god dag og B på en dårlig dag i DKK, men da der ikke var noget slidt på knoglerne, bare en anelse løshed, vil det nok være en god ide at prøve igen til næste år, de er jo ikke så gamle, så det ikke kan ændre sig.

Jeg deltog i DBSK`s avlsseminar lørdag den 27/6, det var rigtig godt, både at få en dommers vurderinger og selv føle efter, samt at få noget mere at vide om det kommende nye index fra DKK, det er desværre nok noget der kommer til at give lussinger til os der helst bruger udenlandske hunde, men det er der så ikke noget at gøre ved, jeg har ihvertfald ikke tænkt mig at ændre på praksis med at få så meget nyt blod til landet som muligt, kræftbekæmpelse er efter min mening vigtigere end at have et voldsomt højt index på vores hunde, vi kigger jo selvfølgelig stadig på hvordan det ser ud med HD og AD i linierne i udlandet, inden vi bruger dem.
Der blev snakket en del om hvem der fik flest hvalpe fotograferede, så jeg gik hjem og kiggede hundeweb efter for mine hvalpe, vi har lavet 22 hvalpe i alt, et kuld på 2 i 2001, et kuld på 6 i 2002 og så først C-kuldet på 6 i 2007 og D-kuldet på 8 i 2008, heraf er der 14 hunde over 1 år, og de 12 er HD og AD fotograferede, så jeg er rigtig godt tilfreds med procentsatsen på vores fotograferinger, som så vidt jeg kan regne ud er ca. 85 % af de hunde der har alderen til at kunne blive fotograferede.
En stor ros til vores hvalpekøbere.

Her har vi oplevet en rigtig sød ting med Wiona igen, men jeg vil ikke skrive om det her, men har skrevet en lille historie om det, som jeg regner med kommer i bernerbladet, så kan I læse den der, men hun er altså bare en speciel skøn pige.




15/6-2009 Jeg har fået ny mailadresse, nelli@net.telenor.dk, da cybercity ikke længere må beholde de gamle tele 2 adresser, træls men der er ikke noget at gøre ved det.
Vi ændrer i øjeblikket på terrassen oppe i sommerhuset, så huset er ikke disponibelt før udlejningen starter i uge 28, og så skal vi vist have fart på for at at nå det alligevel, vi bygger en mur rundt om terrassen og forstørrer samtidig terrassen en del, så den ender med at blive ca. 45 m2, efter at have fældet de gamle døde graner deroppe, synes vi der er lidt for åbent, så der skulle ske noget.

Mor her har fået ny dyt, og da jeg jo ikke kan leve med andre biler end toyota, er det jo en nyere Corolla stationcar, jeg har fået, ja altså nyere for mig, for den er da fra 98 så hel ny er den ikke, men skøn at køre i, og ja der kan godt være tre bernere deri, selvom den er lidt mindre i skroget end den gamle.

Anja. Tak for opdateringen om Ayo i gæstebogen, han er jo altså også lidt af en bandit, ligesom Patrik, så ja det er jo lige alderen nu til at prøve grænserne lidt af, her lærte Patrik jo forskel på dit og mit med musefælder, de er for små til at kunne sidde fast på snuden, men de giver et lille chok når de klapper lige foran næsen, især fordi der kun er dem selv tilstede, for man tager jo ikke noget fra bordet mens der er nogen der kigger, vel.


4/6-2009 Jeg må jo hellere gå til bekendelse, Patrik er stadig en intakt dreng, da vi kom ud til dyrlægen i går morges, holdt han med Finn hele vejen igennem og sagde at vi ikke skulle gøre det, hvis ikke han er oversexet, svær at håndtere eller krigerisk over for andre hanner, og han er jo bare så nem hele vejen igennem, det eneste der taler for en kastration er at han bor sammen med to piger som han ikke ved en fejl må komme til at parre, så suk vi hænger stadig på adskildelse i løbetiderne. Han gav oven i købet Finn ret i at det er svært at holde vægten nede på kastrater så med de forben Patrik har, ville ekstra vægt ikke være godt, selvom han ikke mærker ret meget til dem nu, så ved vi jo at det kommer engang med tiden.


1/6-2009 Efter at have vinket farvel til Sanne og Kim og alle hundene søndag morgen, jeg havde lidt svært ved at aflevere Alissa charmør, hun er bare så dejlig og lige i krammestørrelse. Så gik vi lidt og nussede med hvert sit, da Cindy`s mor Betina ringer og spørger om vi vil have besøg da de er på camping i pinsen lige i nærheden, og ja det vil vi jo selvfølgelig gerne, selvom vi føler os lidt bombede efter det sidste døgn med travlhed og masser af hygge.
Så ved middagstid kommer de så, og Cindy får lige den sædvanlige omgang knurren af Celina, det er standard når en af hendes søskende kommer, hun skal lige minde dem om at hun stadig bestemmer over dem, sjovt at det kun er overfor hendes helsøskende, at hun gør det, den lille fjolle.
Cindy er noget sommerkort i pelsen, men hun bliver godt nok hele tiden kraftigere, sikke et hoved hun har nu, godt at det er så feminint for hun er en bred pige.
Efter de første 10 minutter falder hun ligesom de andre søskende bare ind i flokken og hygger sig med vores hunde.
Det er rigtig dejligt at så mange af hvalpene og ejerne er så gode til at besøge os, det sætter vi stor pris på, vi vil jo gerne følge dem.





31/5-2009 I går var vi i Vejen til skue, det var som altid utrolig hyggeligt. Vi havde valgt at tilmelde Celina og Wiona og Patrik var denne gang kun med som tilskuer. Celina`s søster Ce-Me var også med og en stor overraskelse ventede os, Divo fra D-kuldet var også tilmeldt. Det er jo skønt at se vores hvalpe igen, så der blev som altid snakket en hel del.

Divo var med i hvalpeklasse og fik Very Good og en fin kritik, så det var dejligt. Divo var desuden med i barn og hund konkurrence, og trods stor deltagelse blev Divo og datteren af huset nr 2 i konkurrencen, så det var rigtig flot.

Celina og Ce-Me var tilmeldt mellemklasse, der var 5 hunde i klassen, og begge fik Excellent og Celina blev 2 vinder og Ce-Me 3 vinder i klassen, Celina`s kritik var simpelthen super god.

Så var det Wiona`s tur og hun fik også Excellent, men blev ikke placeret.

Det var simpelthen en skøn dag med søde og rare bernerfolk, fuld nydning.

25/5-2009 Vi har haft besøg af Cassie fra C-kuldet, hun var til hvalpetræffet sidste år overraskende tynd og ranglet, men hun er også den største af pigerne i det kuld, så hun har brug for lidt ekstra tid, men da Christina og Cassie kom på besøg, blev jeg positivt overrasket over hvor smuk hun er blevet, hovedet er Wionas op ad dage, hun kan godt lige bruge et år mere til at få de sidste former på plads, men smuk er hun blevet, ingen tvivl om det, og væsentlig større end de andre tøser, hun ligger nok et sted midt mellem Patrik og pigerne, det var rigtig dejligt at se.

Oberst(Charlie) fra C-kuldet har været på udstilling i Køge, han fik Very Good den ene dag og blev 2 vinder i juniorhanner og fik Good den anden dag, Farmand har været så sød at sende et nyt billede af Oberst, og han er jo en dejlig dreng, tak for det Bruno.

Ce-Me fra C-kuldet har været på skue, hun vandt junior klasse tæver . Hun fik en suveræn kritik.

Nu har jeg med blødende hjerte bestilt tid til Patrik hos dyrlægen i næste uge, til en kastration, det er jo skørt at han skal gå og hensmægte når pigerne er i løbetid, når han aldrig vil kunne komme i avl alligevel, men det er en svær beslutning for os, fordi han er så sød og nem som han er.

15/5-2009 Så var vi da lige et smut i Agger igen med hundene sidste weekend, fra torsdag til lørdag, de elsker bare den strand, de er simpelthen så glade når vi kommer derhen.
Fredag var vi i Fousing og se kennel Bernerkrogens lille prinssesse på 6½ uge, åh hvor det kriblede efter at stoppe hende ind under jakken da vi kørte igen, hun var bedårende smuk og meget selvstændig, skønne bette trold. Det var endda næsten ikke til at se, at mor Sanne var meget stolt af hende.

Her nyder vi simpelthen Wiona helt utroligt, hun er så glad og fjollet at vi får nogle gode grin over hende, man skulle ikke tro at hun er 4 år, iaftes hoppede hun så meget oven på Finn i sofaen  og rullede rundt og sparkede ham, at hun fik ham sparket ned af sofaen til sidst, så blev hun helt flov og gik om og satte sig og kiggede på ham i et par minutter, inden hun vendte tilbage i lidt mere adstadigt tempo. Efter at have set på en meget apatisk Wiona i flere måneder, er det simpelthen så dejligt at se hvor hun nu nyder livet, hun er bare så glad, så glad. Derfor skal hun heller ingen hvalpe have i år, nu skal hun have lov at more sig lidt indimellem. Vores hunde er jo først og fremmest familiehunde.

Celina er til gengæld blevet noget roligere nu hvor løbetiden er overstået for et stykke tid siden, og skal hver aften lige op og ligge i arm hos mor, når jeg kommer hjem fra arbejde, hun ligger på ryggen og lader hovedet hænge ud over kanten af sofaen og så skal hun bare nusses på hele maven, så bliver øjnene helt små og hun kan ligge sådan i halve timer, skønne babytøs.

Patrik ligger imens så lang han er oven på Finn i den store sofa, han har opdaget, at det er mere behageligt end at krybe sammen i den lille sammen med mor, han gør det da stadigt, men ikke så længe ad gangen mere.
Men hold op han er blevet noget at en gadedreng, jeg kan godt mærke forskellen på ham og pigerne, står der et bord så tæt på sofaen at han ikke kan være der, ja så flytter han simpelthen bare bordet, for her kommer jeg og jeg skal bare være her, hvor pigerne forsigtigt bakker ud igen og ser ud til at tænke, det var da ærgerligt men ikke noget at gøre ved det.

Tak til Birte og Carsten for hilsenen i gæstebogen om Ludvig, sikke stor han bliver, den dejlige dreng.

Ayo er syg i disse dage, en virus siger dyrlægen, han blev pludselig mat og fik høj feber en aften, men han er i bedring igen, Ayo kommer jo også meget ud mellem andre hunde, så der kan jo være noget smitte i ombæring ligesom hos os mennesker. Men det er jo aldrig nemt at stå med en syg hundehvalp, de bliver jo hurtigt vores ekstra børn.

4/5-2009 I går afleverede vi vores gråpapegøjer i Farsø, det var dejligt selv at aflevere dem, så vi kunne se hvor godt de ville få det, jeg havde simpelthen sådan en god mavefornemmelse da vi kørte derfra, mage til søde mennesker som virkelig går lige så meget op i fuglene som vi gør i hundene, dem er der ikke så mange af. Inden vi kørte kunne Bente allerede røre ved Sisse, jeg tror faktisk de var lidt overraskede over Tarzan og Sisse, de tager nemlig tingene meget roligt, noget som ikke er en selvfølge for gråpapegøjer, og i løbet af få minutter var de rundt og undersøge volieren. Sikke smukke papegøjer Preben og Bente har, det ses tydeligt at kosten ikke kan fås bedre, og at frø ikke er hovedernæring for dem.

Efter et hyggeligt besøg fortsatte vi til Ålborg, hvor Wiona var tilmeldt DKK udstillingen i gigantium, søde Sanne havde lovet at prøve at handle hende, da jeg ikke er god til at få hende til at løbe, jeg plejer stort set at slæbe hende rundt i ringen, men Wiona elsker fremmede mennesker og gæster i det hele taget så det kunne jo være at hun ville finde det sjovere med en anden der løb med hende, og sikke en forskel det gjorde, hun løb så stærkt at Sanne næsten ikke kunne følge med, tusind tak Sanne, I var bare gode. Præmieringen blev til en Very Good.


28/4-2009 I søndags fik jeg en kedelig opringning, som jeg er glad for at jeg fik, tak Tina.
Mozart som er fra vores B-kuld og altså vores Maja`s kuldbror er blevet aflivet i april, han havde ligesom Maja fået kræft, men fik lige et halvt år mere, så han nåede at blive 6 år og 9 mdr. Mozart var en super familiehund og er meget savnet.

Ellers går det stadig godt med Wiona og hun er blevet fjollet og glad igen, så det har været en super god beslutning at få Tove Due til at behandle hende.
Celina er derimod ikke lige i kridthuset, mage til skør unge skal man lede længe efter, hende og Wiona har måttet være alene hjemme i nogle dage mens Finn har været i sommerhus med Patrik, her mens hun var højløbsk, men i går da jeg kom hjem fra arbejde, havde hun lige "ordnet" lynlåsen i deres hundemadras, og jeg som troede at nu var hun endelig vokset fra de unoder, men nej, hun lyner dem op og så bliver selve lynlåsen bare ædt. Dumme hund. Godt perioden nu er overstået så hun kan få aftreageret på Patrik igen, de er et par store legebørn de to.

Jeg har solgt vores gråpapegøjer Tarzan og Sisse, han har været i ynglestemning i over et år nu, og jeg har haft store problemer med at kunne få gjort rent hos dem, og i år har de overhovedet ikke villet ud i volieren, så det har været ret umuligt. Vi har så haft sådan en telefon og mailstorm på dem, at vi valgte at dem med de bedste forhold kunne købe dem, så de kommer med i et meget spændende projekt i Års, hvor de kommer i kæmpevoliere med 3 andre par grå, som alle har hver deres indervoliere, og ejerene bruger meget tid i fællesvolieren sammen med fuglene, det er kun tamme fugle der er med i projektet, meningen er at nyde det samspil der er i flokken udenfor yngletid, og give dem så naturlige forhold som muligt her i DK, ejerne har boet i Afrika midt i gråpapegøje området, og der fået interesse for fuglene.
Jeg afleverer dem på søndag når jeg tager til udstilling i Ålborg, Wiona skal først på om eftermiddagen, så det skulle nok kunne nåes om formiddagen, så skal Wiona heller ikke være der så længe.




22/4-2009 Jeg havde Patrik med på udstilling i Hedensted i søndags, sikke et mareridt, det var ligesom at stå i kø i supermarkedet til jul, jeg får simpelthen klaustrofobi af det. Ringen var så lille at hundene ikke kunne løbe naturligt i den, og pladsen mellem ringene var også så lille at det var umuligt at passere nogen steder, når man skulle i ringen måtte man mase sig igennem teltstropper og mennesker og hunde, bernerfolket havde ikke engang levnet plads til en indgang/udgang fra ringen, så dårlige forhold har jeg aldrig oplevet før, og jeg var meget taknemlig for at jeg ingen tæver havde med, nu kunne vi da komme ud derfra til middag.
Hvor er jeg da også glad for min "lille" dreng har det super skønne temperament som han har, ikke en lyd kom der fra ham, selvom hanhundene knurrede og gjorde ved når vi var nødt til at mase igennem hen til ringen, han ignorerer simpelthen dårlig opførsel fra sine racefæller. Det sjove ved dagen, var at se Patriks far Crokodile Coach, de stillede begge op i åben klasse hanner, så de stod med kun en hund imellem sig i ringen, og Patrik er allerede større end sin far. Det var første gang i åben klasse for Patrik som lige er fyldt 2 år, han fik very good og det var vi godt tilfredse med, han kan jo ikke konkurrere med de voksne hanner, men kritikken var super god.

Og så fik jeg da lige et gensyn med tre af de små drenge fra i vinters, Ayo (Drako)og Picasso (Don Juan)stillede op i babyklasse, begge fik lovende, men begge var nu i en alder på 5½ måned mest hale og ben, så det var jo nok hvad vi kunne forvente. Divo var "kun" på besøg, men skønt at se ham igen også. Samt selvfølgelig deres søde familier.

På forsiden har jeg denne gang valgt at sætte mit livs fugle kærlighed, min lille meyershun Skipper, hun og Piv har hele vinteren gået ude i voliere og er ikke rigtig blevet snakket med, det er ikke særlig sjovt når det er så koldt derude, men alligevel kommer hun flyvende hen og vrikker sig helt ind i hånden på en, så snart jeg kommer ind i volieren til dem, her er det Betina min datter som Skipper også holder utrolig meget af, der snakker med hende, så snupper jeg lige et par billeder.
Den fugl kan simpelthen smelte mit hjerte totalt.








15/4-2009 Så er Celina gået i en rigtig løbetid, hun havde jo en lidt underlig løbetid omkring nytår, uden ret meget blødning, men nu kom den rigtige.

Jeg har ikke kunnet forstå at Wiona siden sin fødselsdag ikke har villet spise, hun opførte sig nøjagtig som førhen hvor Maja og vores labrador dominerede hende, men da hun igen har været ovre hos Tove Due og blive sat på plads i bækken og denne gang også det ene knæ ( anden og sidste behandling), så troede jeg at det kunne være fordi hun måske havde ondt, og nyrerne blev også lige behandlet igen, jeg kunne bare ikke få det til at passe med at hun nu ser ud til at bevæge sig frit igen, det er simpelthen så jeg får en klump i halsen af at se, at hun nu løber ligesom før hun begyndte at få hvalpe, let og elegant svæver hun afsted.
Denne gang tog vi også Celina med, jeg havde en mistanke om at hun måske også havde en sammen låsning i ryggen ligesom Cindy havde haft, hun er jo skrup skør så det ville jo ikke være så mærkeligt. Og jeg havde ret, den sad så fast at Tove havde svært ved at få den sat på plads, desuden havde hun en stor en i den ene hofte, sjovt nok lige den hun havde fået B i, men det var noget af en opgave for Tove at arbejde med vores lille loppe, hun kunne overhovedet ikke sidde stille, men endelig lykkedes det, og vi kørte hjem, om aftenen var det tydeligt at hendes tendens til at krumme ryggen var helt væk og vi nød at se på hendes helt lige ryg, desværre var det så tydeligt at Celina også nød det, at hun hoppede og sprang endnu værre end normalt, så korrektionen holdt nøjagtig et døgn, aftenen efter begyndte hun igen at krumme ryggen en anelse, og selvom det ikke er helt tilbage ved udgangspunktet, så er ryggen heller ikke helt lige mere, øv den lille tumpe. Nu vil vi lige have løbetiden færsdig, så må vi nok have Tove til at gennemgå hende igen, Og hvis leddene bliver hvor de skal være, har vi tænkt os at omfotografere Celina sidst på sommeren, Tove mener jo at alle der får B bare har brug for at få rettet på hofterne, fordi bernere er så leddeløse og derfor let laver sammenlåsninger på ryg og hofter. Så alle B skulle kunne rettes til A er, så det skal da prøves.
Wiona er derimod færdig med behandling nu.

Men dagen før Celina gik i løbetid opdagede jeg at hun stod og lagde hovedet hen over ryggen på Wiona, et sikkert tegn på dominans, så den lille skid har simpelthen domineret sin mor, da Celina så gik i løb begyndte Wiona lige så stille at spise igen, altså når bare det var okse mørbradbøffer og lign. tørfoder er jo nærmest en saga blot hos hende igen. Så hun er lige nu lidt kostbar i foder, hun begynder dog også at godkende dåsemad varmet en anelse i microovnen. Godt at hun var blevet lidt for tyk inden sultestrejken, for nu er hun lige tilpas.
Vi har tilbragt det meste af påsken oppe i vores sommerhus, dels fordi Wiona skulle genoptrænes i sand, og det har virket rigtig godt, sådan en lang tur gennem sand i flere dage har virkelig fået hendes muskler tilbage i benene.
De to "små" nød det da også, de elsker alle tre at være deroppe, og når vi begynder at pakke bil, kender ophidselsen ingen grænser, sjovt nok er de stille som mus når først bilen starter, så hører vi ikke mere fra dem før vi kører ind ad vejen til sommerhuset. Til gengæld er det så bare med at få oppakningen ind i huset i en fart, og så ned på stranden og give den gas, så er der ro bagefter.



1/4-2009 Stort tillykke til vores dejlige skat, Wiona er ved at blive pæn igen efter sidste kuld hvalpe.
Tænk at det næsten er 4 år siden jeg hentede vores skønne hund, hun er simpelthen den sødeste hund der kan fåes.
Kun en af hendes 10 søskende er død, den lækre dreng som vi var tæt på at købe sammen med Wiona, han gik igennem isen i Finland og druknede, kun 1,7 år gammel.
Jeg har vovet at melde hende til udstilling i Ålborg til Maj, så hvis ellers alt ser vel ud, så prøver vi at se hvordan det går for hende der.
Patrik er tilmeldt i Hedensted d. 19 april, så nu starter vi lige så stille op på udstillinger igen, Celina er mere eller mindre skaldet, så hun må blive hjemme indtil videre.

19/3-2009 Så kom resultatet på Cassie, det er skrevet ind i C- kuldets side, så mangler vi bare Charlie som bliver fotograferet til sommer. Alt i alt er vi tilfredse med C-kuldets HD og AD resultater.


12/3-2009 Mandag blev Cassie fra C-kuldet røntgenfotograferet, så nu venter vi igen på dommen!!!

Med det skønne vejr vi har haft de sidste par dage, har hundene fået mig lokket med på lidt ekstra gå ture, der går jo helt forår i en, i går tog jeg mit mini kamera med, og tog et par billeder på turen, som er vores foretrukne 4-5 kilometers tur, hvor hundene næsten hele vejen kan løbe frit, vi skal bare være lidt hurtige hvis der kommer nogen, for vi har jo desværre ikke altid hele ruten for os selv, derfor har jeg også kun to hunde med af gangen, flere kan jeg ikke nå at få fat i og holde hvis der kommer hunde forbi, men det er nu mest i weekenderne at der kommer andre.
Celina ses ikke så meget på billederne, for hun er en morhund og tilbringer alt for meget af turen i hælene på mig, mens Patrik altid er foran og i fuld fart, Celina tager så nogle hurtige spurt ture, inden hun vender tilbage til mine hæle.

Wiona har fået nogle kortere ture, for lige at passe lidt på hende, her efter kiropraktor turen.

8/3-2009 I går var lille Ludvig(Dalton) i ringen i Stestrup, han fik et lyseblåt bånd, en af begrundelserne var for lavt ansat hale, jeg kunne ikke lade være at grine, da Birte ringede og læste bedømmelsen op på ham, det var da et ganske nyt punkt at kritisere, især da racen har store problemer med at halerne sidder alt for højt på desværre rigtig mange bernere efterhånden, så det var lidt svært at tage alvorligt. Men Ludvig nød at være med og i den alder er det jo langt det vigtigste, for synes hunden ikke at det er sjovt, så er det straks værre og familien hyggede sig også.

I fredags var vi i Korinth/Fåborg hos Tove Due med Wiona, Wiona blev scannet onsdag for lige at checke livmoderen her efter løbetiden og den så fin ud, ingen forstørrelse, hun spiser også godt igen, men vi kunne stadig mærke, at hun ikke havde det optimalt, og ligger alt for meget ned, så derfor skulle hun til en undersøgelse hos Tove, det var enormt spændende, det viste sig at hun havde en låsning oppe ved hovedskallen, den ene skulder var låst fast og begge hofter var låst meget fast, så ikke så sært at hun har virket utilpas, vi troede hun havde ondt i ryggen, men det havde hun ikke, derimod havde hun en ubalance i nyrerne som Tove siger indvirker på fertilitetsevnen, det kan være livmoderbetændelser eller evnen til at blive gravid eller lign.
Evnen til at blive gravid og få store kuld fejler jo ihvertfald ikke noget, men vi har da denne gang kæmpet en brav kamp med livmoderbetændelse, så med alt det der skulle rettes på, var Wiona i behandling i en hel time, hvor led blev lirket på plads og vi så før og efter hvor meget bedre bevægeligheden blev, og Wiona elskede det, hun slappede totalt af og lod Tove gøre hvad hun ville og stod bare med helt søvnige øjne, og til sidst fik hun akupunktur for at rette ubalancen i nyrerne, hun havde nemlig været meget øm der de sidste måneder, det var derfor vi troede, at det var ryggen det var galt med, men det var simpelthen nyrerne der var meget ømme og musklerne var spændte i det område, hvem ved om udskillelsen af affald fra 11 hvalpefostre har været lige rigeligt for hendes nyrer.
Hun skal så derover om en måned igen, for at se om leddene er blevet på plads og checke op på hvordan hun så har det til den tid. Men vi kan allerede se, at hun ikke længere er øm på ryggen hvor nyrerne ligger mere, ellers er der ikke så meget at se endnu, men hun virker hurtigere til at komme op og ned i liggende stilling, så vi er spændte på det videre forløb, vi fik at vide at de første 3 dage kunne hun være meget træt efter behandlingen, så nu ser vi.

Som det kan ses på forsiden har vi fået et fint portræt af Patrik, malet af Lone, en af vores hvalpekøbere, vi er rigtig glade for det dejlige billede af lillemanden.



27/2-2009 Så kom HD og AD diagnoserne på de 4 fra C-kuldet der er blevet fotograferet, resultatet er skrevet ind på C-kuldets side. Der er godtnok blevet kigget en del på hundeweb update, for at se resultaterne de sidste dage så snart de kom ind.

23/2-2009 Vi har fået 4 fra C-kuldet røntgenfotograferet i fredags, Casper(Lueca), Cindy, Ce-Me og vores egen Celina, alle havde fine hofter og albuer, så nu venter vi bare på diagnosen på dem.  
Cassie skal fotograferes d. 6/3 og Charlie(Oberst) venter lidt, han er ikke klar endnu.

Patrik havde vi med til omfotografering på albuerne, og ja det var absolut ikke bedre billeder, faktisk var de så slemme, at Gunnar undersøgte ham for at se om leddet på højre albue ikke var fortykket eller stift, for han burde have symptomer når leddet så sådan ud, men han kunne ikke finde noget og var forbløffet over at Patrik kan holde til vores gåture på 4-5 km uden at komme til at halte, for det gør han ikke, ingen kan se på drengen at han fejler noget, men vi er selvfølgelig godt klar over at det ikke holder i al evighed. Faktisk var alle de skarpe linier i leddet væk, der var bare en stor hvid masse med skygger rundt om. Til gengæld er hans hals iorden igen.

Ellers er han ved at drive os til vanvid, Wiona er højløbsk lige nu og han hyler, piber og tuder som en ulv, mens han går frem og tilbage uafbrudt som en løve i et bur, af frustration over ikke at måtte komme ind til hende, i nat røg han altså i stalden og sove, for nu trængte vi til vores nattesøvn, og det gav ham ro, så han også fik hvilet i nat. Men vi diskuterer lige nu meget om ikke vi skal kastrere ham, for det er synd for ham, at han skal have det sådan når han alligevel aldrig kan komme i avl.

Jeg har lige fået svar på svaberprøven som Gunnar tog fra Wiona i fredags, den var endelig steril, altså uden bakterier, så nu håber vi at hun endelig er ved at være ovenpå igen.

Så har vi fået skønne billeder af Dali fra Lolland, han er stadig lige fotogen, den dejlige dreng, og det er tydeligt at han hygger sig og oplever en masse.

Lørdag aften havde vi besøg af Picasso(Don Juan) og hans mor og far, det var rigtig hyggeligt, men du godeste hvor de drenge bliver kæmpestore, Celina havde små tynde ben ved siden af Picasso`s kæmpe stænger, men hvor er de dog nemme og kærlige de drenge, og han lurede hurtigt at når Celina måtte hoppe op i sofaen, så måtte han vel også.
Jeg nåede lige at snuppe et par billeder af ham inden de tog hjem, noget jeg ellers er slem til at glemme.

10/2-2009 Jeg har talt med dyrlæge Tove Due omkring Wiona`s livmoderbetændelse, og hun tilrådede, at vi skulle parre hende igen nu!!! Hun gik nemlig i rigtig løbetid i fredags, men det strider totalt mod alle mine principper at parre en pige der har 14 uger gamle hvalpe og så endda sådan et stort kuld, jeg kan simpelthen ikke bringe over mit hjerte at gøre sådan mod Wiona.
Tove endte dog med at kunne forstå det, og når kuren er endt, prøver vi at give hende akupunktur og homøopati, så må vi se. Hun har det rigtig godt nu, og er begyndt at stjæle Patrik`s mad, det er noget vi aldrig har set før, så jeg er bange for at hun får lov til det.
Det springende punkt er jo altid om det vender tilbage når kuren er slut, og vi vil jo gøre alt for bevare hende i avl, bare ikke at drive rovdrift på hende, og det ville det være at parre hende allerede igen, Tove siger at det stopper betændelsen når de bliver med hvalpe, men alligevel.

Men for at det ikke skal være løgn, så har Patrik også på det seneste givet os bekymringer, han fik et ordentligt knudeben (ca. 40 cm), sammen med tøserne og da han er lidt grådigt anlagt og har et bid der vil noget, så fik han lynhurtigt en af knuderne bidt af og slugte den hel, det var lige ved at gå galt, men han fik den dog ned, så begyndte han på selve stangen af benet, der fik han et lag bidt af og slugte det, men det kunne absolut ikke komme ned, så han kæmpede for at få det op igen, og endelig kom det op, men det var helt rødt af frisk blod fra halsen, så vi konfiskerede resten af benet og også pigernes, selvom de kiggede noget da vi bare tog dem igen, men da de jo er bernere var det selvfølgelig helt iorden, de fik i stedet en flok godbidder som erstatning.
Men Patrik har ikke rigtig kunnet synke maden siden, han har dog fået kæmpet sig igennem noget af maden, men halsen har helt sikkert generet ham meget siden, jeg var klar over at det nok skulle have noget tid til at hele, og så længe han trods alt spiser en del, har vi lige set det på, og nu går det da lidt bedre, men om morgenen spiser han stadig ikke helt op, selvom maden er opblødt, men om aftenen ryger det hele ned og der bliver heller ikke spist helt så forsigtigt længere.
Så for fremtiden er knudebenene totalt forbudte her i huset, så må de hellere få et svineøre mere eller en rigtig knogle fra okse.
Men hvor kan de skøre hunde give mange bekymringer i perioder, man bliver bare så lettet når tingene begynder at køre af sig selv igen.



6/2-2009 Ludvig blev hentet i mandags, og selv om han ikke virkede som om han havde haft tid til at savne dem, så blev han bare så glad for at se dem, og løb fra den ene til den anden og kravlede op i favnen og skulle rigtigt krammes, det var dejligt at se.
Vi forsøgte ellers at bilde Birte og Karsten ind, at han var blevet væk, men desværre hoppede de ikke rigtig på det, Finn var blevet så glad for den lille fryns, han er bare en god og nem dreng og meget kærlig. Selvom han gav os et par forskrækkelser undervejs, med hvad han kunne finde på at spise, en gammel klud blev slugt hel, men kom heldigvis op igen, og kun nøje overvågning gjorde at han ikke gentog spasen.

Svaret på Wiona`s prøve fra livmoderen var, at der var rene kolibakterier derinde, så hun kom på antibiotikakur igen, efter 6 dage var vi nede og få scannet hende for at se hvordan det så ud, men livmoderen er stadig lidt forstørret, så hun fortsætter kuren og skal så scannes igen senere, øv.

Cindy blev syg sidste weekend med 40,6 i feber og vakte en del bekymring, men efter 3-4 dage med høj feber og overvågning, blev hun rask igen, Betina mener at det måske er på grund af løsningen af de fastlåsede led, at hun har fået en betændelses reaktion, og umuligt lyder det nok ikke, eftersom det kom en uges tid efter behandlingen.
Men hun er frisk igen og i dag var hun afsted til behandling igen hos Tove og der var kun en smule fastlåsning i den modsatte hofte, en naturlig reaktion sagde Tove, det rettede hun og Cindy er nu færdig behandlet, Betina skal i det næste stykke tid lave nogle udstrækninger på hende, så hun ikke låser noget fast igen.

En anden af hvalpene fra sidste år, fik på et par udstillinger at vide, at han slæber en anelse på den ene bagpote og vrider lidt udad på den, efter at have set den succesrige behandling af Cindy, prøvede han at tage til en anden kiropraktor Marianna Bendixen som også er meget berømt, for dyrlægen kunne ikke finde noget.
Hun tog et termografibillede af hunden og kunne se, at han ikke bruger hele bagkroppen i den ene side rigtigt, for musklerne var blå på billedet, hos ham var det hoften/krydset der havde låst sig fast, og hun knækkede det på plads, og hunden viste tydelig afslapning bagefter, hun sagde at bernere ofte kommer galt afsted, fordi de har meget løse led når de vokser op, til gengæld er de også lette at rette på, hvis de kommer inden de er 2-2½ år, det kunne komme på grund af for hurtig vækst eller for vilde bevægelser, og de skøre teenagehvalpe er jo godt krudtede, og lige de to her har fået et foder som de vokser lidt for hurtigt på.
Han skal holdes i snor i et stykke tid, noget af en opgave, og han går nu fint på alle fire ben, han har fået 2 behandlinger og skal have en mere, så skulle der vist være ved at være styr på det. Han skal så vente med at blive røntgenfotograferet til senere.

Puh hvor har vi hår overalt for tiden, hundene starter en af gangen, først var det Patrik, så blev han vasket og blowet og redt ud, så begyndte Wiona at smide resterne af mini pelsen, for jeg troede ærlig talt ikke hun havde noget at fælde af, men jeg bliver jo hele tiden klogere, for hun væltede bare al pelsen af, så hun blev også vasket og blowet og redt ud, men selvfølgelig startede Celina så nu, så nu kan det lige passe at jeg kan vaske resten af pelsen af hende næste uge når hun skal til Fredericia på udstilling, så kommer vi nok med en skaldet hund, bliver det alt for slemt må hun jo blive hjemme.

Men i det mindste må vi snart være i bund med hårene for denne gang.

27/1-2009 Her sker jo som sædvanlig en masse, søndag bad jeg Anja om at aflevere Ayo til mig, da det kneb at få ham over en blærebetændelse, små hvalpe får desværre meget let blærebetændelse fordi de vil ligge så koldt som muligt og helst hvor der er mest træk, og hun troede at maven var gået i uorden igen, det var heldigvis kun 1½ døgn på grund af pencillinen, så var den da iorden igen, og jeg tog så mandag Ayo med til vores bernerdyrlæge i Rødding og fik ham ordentligt undersøgt, så kunne jeg nemlig også lige få Wiona checket om alt var iorden efter hendes livmoderbetændelse efter fødslen, da Patrik er meget interesseret i hende.

Ayo fik at vide at han er en dejlig stor og utrolig kraftig hvalp, så han kiggede lidt, da han fik at vide at Ayo faktisk var en af de to mindste i kuldet, og kun sniger sig op i nærheden af 13 kg, her 12 uger gammel, jeg har jo råbt vagt i gevær til et par af hvalpene som nærmede sig de 15 kg med stormskridt.
Men så livlig som Ayobarnet er, så var han ikke længe om at konstatere, at det bare var lidt små problemer han har, så han fik en længere kur med og der blev taget en steril prøve af hans urin som jeg får svaret på i dag. På vej hjem købte jeg noget til at få hans immunsystem op at køre med igen, for det er nok der den hænger lidt efterhånden.

I mellemtiden var Finn taget op i vores sommerhus med Celina og Ludvig, for ikke at risikere at smitte Ludvig med noget, så de var ikke hjemme i det døgn jeg havde Ayo her, iaftes blev Anja og jeg enige om, at hun kunne hente Ayo igen og have ham mens kuren står på, så får vi ham lige på ferie i nogle dage når kuren slutter for at være sikker på, at han bliver helt stabiliseret i både mave og blære.

Wiona fik også taget en prøve, som jeg skal have svar på i dag, så jeg går her og bider negle til jeg hører svaret.

I aftes kom Finn så hjem med Ludvig og Celina, de er så morsomme de to, Ludvig gør alt hvad Celina gør, det er bare det store forbillede, og de havde rigtig hygget sig oppe på stranden, Ludvig havde kæmpestore øjne da han så havet og stod bare og kiggede i lang tid, til Celina kom dundrende og ville have ham med ud at løbe. Finn tog nogle rigtig gode billeder af de to, som jeg blev nødt til at skynde mig at lægge ind på siden, også et super godt billede af Celina som er kommet ind på hendes side.

Diego`s dyrlæge opdagede til vaccinering og sundhedscheck, at han har en tå på indersiden af den ene bagpote som er kortere end den samme tå på den anden bagpote, heldigvis er det jo ikke noget som har nogen indvirkning på Diego`s liv og bevægelser, hvilket dyrlæge Gunnar Gram bekræftede da jeg tog billeder med derned til vurdering. Diego skal jo som Lis sagde da de bestilte ham, kun gå hjemme som hygge og familiehund og så er det jo heldigvis uvæsentligt.

Ludvig er meldt til udstilling i Stestrup, så vi er meget spændte på hvordan det går, vi synes jo han tegner rigtig godt.

24/1-2009 Så kom billederne af lille Diego på, han elsker at lege med sin bold, som de andre hvalpe udvikler han sig rigtig godt.

Cindy som ikke løb rigtigt i trav, har Betina (Cindy`s mor) kørt helt til Fåborg med til Tove Due, Betina kender til Tove fra hesteverdenen og mente det var det eneste rigtige, det tager vi hatten af for, da jeg ikke kunne fortælle Betina hvad der var galt, kun at der var noget galt med hendes bevægelser.
 At køre til Tove Due er en lille køretur på 165 km, men det lønnede sig, Cindy har en låst ryghvirvel, som har bevirket, at hun også var låst i den ene hofte og den ene skulder, så ikke så sært, at pigen ikke kunne løbe rigtigt, hun fik akupunktur for at løsne op for det, og fik alle tre steder sat på plads, hun skal have nogen flere behandlinger, men allerede den første bevirkede, at hun bevæger sig mere frit, så vi blev alle så glade for, at problemet ser ud til at kunne løses.
Tove sagde til Bettina, at det var godt hun kom inden røntgenfotograferingen i februar, da billederne ville have vist et forkert resultat, men at hun mente at Cindy kunne nå at blive færdigbehandlet inden da.

I dag kom lille Ludvig(Dalton) på ferie, han søgte lidt efter sin familie, men i løbet af få timer faldt han fuldstændig ind i flokken igen, Wiona er rigtig glad for at se ham igen og opsøger ham og snuser til ham hele tiden, mens hun ser kærligt på ham, og Celina ligger bare på gulvet og leger bideklud med den lille ovenpå.
Men du godeste hvor er han vokset, det er lige alt det, jeg kan bære ham mere, han er over 14 kg, og han er kun lige blevet 12 uger. Men hvor er han fin, en rigtig lækker bamse, og jeg kom lige i tanker om hvorfor vi kaldte ham Wionabarnet mens de boede her, han har fuldstændig Wiona`s aftegn og hoved facon, mens resten af kroppen er lidt for solid til at ligne hende, hold op for nogen benstammer. Det er virkelig dejligt at have en lille nussetrold her igen.

20/1-2009 Lørdag var Cindy og jeg på udstilling i Nyborg, 3 dage til at træne og afpudse hende er for lidt, men vi gjorde det så godt vi kunne, og dommeren kunne lide den kønne pige, især fordi han ville have store og kraftige hunde og uden runde øjne, de lidt for hvide ben nævnede han ikke det mindste om hverken i kritikken eller til mig, og Cindy har jo de mørkeste brune øjne der kan få fåes og i den rigtige facon, og som de andre i C-kuldet er hun jo en hund der bare elsker at snakke med fremmede, og dommeren kunne pille så meget på hende som han havde lyst til, det er jo fint, især når det var hendes første udstilling, desværre havde vi stadig problemer med at trave og det kunne dommeren jo ikke undgå at se, så hun fik en Good (svarer til 2 præmie) på grund af det, lidt ærgerligt når han ellers kunne lide hende.
Når man ser hendes blis er der ingen tvivl om hvem der er hendes far, det er fuldstændig som at se Loke.
Tusind tak til Cindy`s mor Betina for de pragtfulde håndklæder vi fik, med bernerhoveder og vores forbogstav på, de er super flotte og vi er meget glade for dem, du er en knag til at lave sådan noget.

I februar bliver de fleste af hvalpene fra C-kuldet HD og AD fotograferet, også Cindy, så må vi se om der er en grund til at hun ikke vil trave som de andre, for hun halter ikke, men nu må vi se.

Charlie(Oberst) fra C-kuldet har fået Royal Canin i noget tid, han fik desværre allergi af det, og er nu gået over på 1st Choise, og allergien er nu stort set væk, han havde udslæt/betændelse i ører og poter.

På lørdag glæder vi os til at få besøg af Ludvig fra D-kuldet, han kommer på ferie i godt en uge, en aftale vi lavede da hans nye familie købte ham, så det bliver skønt at få en af de små krammebamser i huset igen.
Så skal mit nye kamera rigtigt prøves af.

Jeg har også fået dejlige nye billeder af Diego, de kommer på næste gang jeg opdaterer.

15/1-2009 Så er der dejlige billeder af Picasso, jeg er så glad for at I gider sende nye billeder af de små, det er bare rigtig dejligt.
Vi har jo besøg af Cindy lige nu, hun savner godt nok sin familie, så det med at de falder til andre steder med det samme, selvom det er hjemme hos sin "gamle" mor og far, det holder nu ikke stik, når man ellers er elsket i sin familie.
Hun er meget rastløs og går rundt hele tiden og har første dag også pebet en del.
Nu må vi se hvordan det går på lørdag, for pigen vil bare ikke trave, så det bliver vist svært.

6/1-2009 Sikke nogle skønne billeder Anja og Jesper har fået taget af smukke Ayo, det ses tydeligt at han allerede er vokset meget, og så brillerer han allerede til hundetræning, ja hvor svært kan det være, Ayo skulle bare kigge på første gang, men som den aktive hund han er, valgte han at gøre som de andre hvalpe og endte med på første gang, at kunne det samme som de andre. Men det er det samme flere af de nye ejere fortæller mig at de er utrolig lærenemme.
Don Juan er så fremmelig, at hvis ikke mor reagerer når han står og piber ved døren, ja så kommer han da bare ind og rykker hende i buksebenet og gæffer så hun kan fatte at han skal altså ud, og det skal være nu.

Dali har så fundet ud af at det er lettere at gå hen på de nye tæpper og tisse, end at bede om at komme ud, det var han ellers flink til den første dag, inden han opdagede at det forsvinder helt af sig selv på tæpperne, så er der jo ingen grund til at gå ud og gøre det, vel?

Diego sov altid i vinreolen her, og hans nye mor kunne ikke fatte at han altid møver ind i en krog hvor han faktisk ikke kan være, indtil jeg fortalte hende om hans passion for huler.

Det er simpelthen skønt at få så mange dejlige tilbage meldinger på de små.

Tusind tak for alle de dejlige beskeder, smsèr, opringninger og mails vi har fået, vi værdsætter det hele også alle spørgsmål om hvalpene.  

3/1-2009 Så rejste lille Dali til Rødby på Lolland i går, det var ikke let at aflevere ham, han var allerede levet helt ind i forretningsgangen hos os, nu hvor de andre hvalpe var rejst, men han havde taget rejsen med ophøjet ro, og spiste endda sin  mad på færgen, så det går så godt som det nu kan, den første dag et nyt sted.
I dag fik vi besøg af Cindy fra C-kuldet, sikke en massiv madamme, hun er godtnok flot, jeg fik desværre ikke taget nogen billeder, men hun kommer og bor her nogle dage i uge 3, jeg skal prøve at have hende med på udstilling i Nyborg lørdag d. 17/1, så vi skal lige træne en smule.
Wiona og Celina mente ellers at de lige skulle overfalde hende, men de blev da heldigvis klogere, de kunne ryge ud kunne de. Så kom Celina lidt senere ind igen, og så gik det, Wiona prøvede vi ikke med, men hun må så lære det næste uge når Cindy kommer igen, så er hun forhåbentlig heller ikke i løbetid længere, Patrik synes jo Wiona er ualmindelig interessant, så hun må være længere henne i løbetiden end beregnet.
Betina som ejer Cindy blev overrasket over hvor bred Patrik er blevet, så jeg skal da vist have mig taget sammen til at tage ham med på udstilling igen, han er faktisk ved at være en dejlig dreng.


1/1-2009 Vi havde en stille og rolig nytårsaften i går, vi var begge lidt sløje, så vi orkede ikke det helt store. Desuden vil jeg også helst blive hjemme hos hundene, bare for en sikkerhedsskyld.
Wiona og Celina tager al skyderiet med knusende ro, Patrik var en smule oppe på dupperne og lyttede rundt, men var ikke bange, bare lidt på vagt i den halve time fra kl. 0 til 0.30 hvor det går hårdest til, resten af tiden var han også fuldstændig ligeglad, det er virkelig dejligt.
Jeg opdagede i går, at Celina var gået i løbetid og i dag at det var Wiona også, så kan jeg bedre forstå at de har været så skøre de sidste 14 dage, og været ved at løbe os alle ned.
Jeg fatter bare ikke, at Wiona allerede er i løbetid, hvalpene bliver først 9 uger i morgen, så det er kun 4½ mdr. siden hun var i løb sidst, det er vanvittigt, og Celina var i løbetid først i september så det er kun knap 4 mdr. siden, de er skøre de tøser, men nu er de det da i det mindste på samme tid, så det kun er 1 uge at Patrik skal holdes væk fra dem, sidste gang var det lige efter hinanden, så det var lidt synd for ham.

Imorgen bliver lille frøns (Dali) hentet, jeg er bange for at han bliver svær at undvære, nu har vi jo rigtig nydt ham i flere dage alene, og han er nem og kvik at have, og utrolig sød, og som de fleste af de andre hvalpe står han ofte og piber ved døren når han skal ud, dog ikke hver gang, resten af tiden er han flink til at gøre det på aviser, så vi mærker ikke meget til ham på den måde. Men han elsker allerede at ligge i arm hos Finn i sofaen og kommer og står og tripper på to ben for at Finn lige skal løfte ham op, han er simpelthen skøn.