30/12-2008 Så er der kun Dali tilbage hos os, han er som altid utrolig fotogen, så det er sjovt at tage billeder af ham, han er en livlig herre og vil bare have at der skal ske noget.
Så er hvalpeaflukket fjernet for denne gang og Dali sover som ønsket i forgangen sammen med de store hunde, vi prøvede sidste nat at lade ham sove alene i hvalpeaflukket, men vi kom hurtigt på bedre tanker, hvis vi ville have søvn den nat, for det ville han godtnok ikke finde sig i, sikke en larm sådan en stump kan lave.
Wiona og Celina leger meget med ham, nu hvor der kun er ham, vil Wiona gerne lege med ham, og Celina har hele tiden elsket alle hvalpene og de må gøre alt ved hende.

Michael og Michelle kan glæde sig til at få ham hjem, han rejser jo helt til syd Lolland, hvor der vist ikke er så mange bernere, og ligner han de andre hvalpe skal han snart få dem under sin kommando, det er en dyr hvalp for de to stakler, de har måttet købe tæpper til noget af huset, fordi vi ikke tør sælge hvalpe til glatte/lakerede parketgulve, så allerede inden hjemkomsten foregår tingene på hans præmisser.
Til gengæld er han en pragtfuld hvalp.

27/12-2008 Så er der ved at være stille i huset igen, de 6 af vores små drenge er rejst, og imorgen rejser den syvende, sidste manden bliver nytåret over og rejser 2 januar, så en travl og skøn tid lakker mod enden, de første meldinger der er kommet lyder godt, de er faldet godt til uden de store grædedage, ja nogen har slet ikke grædt, men har så travlt at de ikke har tid at savne os og deres brødre. Vi nyder de sidste to drenge så længe vi kan, de er ved at være nogle store drenge, men sjove og kærlige og frække. Et par enkelte har fået et tilbagefald af tynd mave som vi arbejder på at få væk igen, men alle er tykke og mangler ihvertfald ikke noget i størrelse, sikke nogle benstammer, det er skønt at se.

Ellers sker her lidt rigeligt, i aftes gik jeg over i stalden lige inden vi gik i seng for at sætte noget vasketøj over, Celina var gået med mig ud, men blev stående i gården og gøede ud i mørket, hun lød både nervøs og gal, så jeg tog hende med ind igen og vi gik i seng, i samme øjeblik som vi slukkede lyset begyndte Patrik at gø, et meget alarmerende gøende, så stod Finn op igen og gik over i stalden med begge to, Wiona siger aldrig noget så hun blev inde, Patrik var helt oppe at køre og pludselig startes en knallert omme bag stalden på grusvejen og drøner afsted uden lys på, det var så anden gang på et år at Patrik jager tyve væk fra vores gård, den store skat er simpelthen guld værd, han tør nemlig at gå imod ukendte farer. Så uanset om han kan bruges i avl, er det nu rart med en stor dreng i huset.

22/12-2008 Så har de små været til dyrlæge check, der var da et par små bemærkninger, men ikke noget særligt, og han var meget imponeret af deres massive fremtoning, det bliver nogle tunge fyre, sagde han, og det var vi jo vældig tilfredse med, de vejede fra 7,1 kg til 8,6 kg, så der er da lidt spredning, og de tungeste kommer jo over 9 kg. når de er 8 uger på fredag.
Men jeg skal lige love for at der bliver kløet nakker, efter de fik halsbånd på i går, derfor er det også godt at de ikke med det samme skal have snor på.

Jeg har taget Divo og Diego ud i køkkenet og rende uden de andre for at forsøge at få et par gode billeder af dem, Divo er enormt svær at fotografere, han får bare sådan et stædigt udtryk og så vil han bare ikke kigge på kameraet, men jeg fik da et par søde billeder af dem hver for sig, nu er Diego jo også nem at fotografere, han sidder bare lige så stille og kigger på mig, søde dreng, det var ihvertfald ikke hans skyld at billedet igår var noget utydelig i det. Men nu er 7 ugers billederne af de to, inde under D-kuldet skiftet ud med nye og bedre billeder.

21/12-2008 Så kom der billeder af de store drenge, Divo og Diego prøver jeg lige om jeg kan fange nogen nye af i morgen, for de er ikke gode. Der kom lige en fødselsdag i vejen for billedtagning i går, som varede hele eftermiddagen og aftenen, undtagen for mig, jeg gik og kom lidt, for hvalpene skulle jo passes, og de er tit sultne. Men nu fik jeg endelig husherren til at holde ved de livlige drenge, det er absolut ikke let længere, for de er bare blevet store, jeg vejede en af dem på badevægten for et par dage siden, da de lige var blevet 7 uger, og han vejede 7,4 kg, men imorgen bliver de alle vejet ude hos dyrlægen så må vi se.
Vi kan godt mærke at tiden nærmer sig for afrejsen, for de vil efterhånden gerne ud og opleve noget mere nu, men hvor er de dog blevet bedårende, den ene lille fyr er bare mere charmerende end den anden, desværre får jeg ikke indfanget de rigtig udtryk på alle hvalpene, men smukke er de alle 8.

De har alle fået halsbånd på efter fotograferingen, så der er blevet kløet noget, uf hvor de synes det er træls, men så er de ved at være vant til det, når de begynder og skal have snor på.

Jeg kan ikke fatte at der i løbet af nogle dage er gået 8 uger, jeg begynder allerede at savne dem, for nu går der nok 1-1½ år inden vi får hvalpe igen.

19/12-2008 Så har jeg vendt Linda`s billeder og sat dem ind under D-kuld, så er det vist lidt lettere at se, Linda har været syg, så derfor blev det lidt forsinket, men i morgen lørdag tager vi 7 ugers billeder af drengene, så da kommer der nye igen.
Drengene er fuldstændig friske igen, og larmer og slåsser så det er en hel fornøjelse, i dag har de været ude og lege i 2 timer i det skønne solskinsvejr, sammen med alle tre store hunde, det gik rigtig fint, indtil de blev trætte og begyndte at lægge sig ned, så kom de ind og fik mad og blev puttet.
Tænk at man kan blive så glad over at se en flok små fine faste hundepøller, men det gjorde vi, dejligt.
Vi fik noget til at putte i vandet med salte og mineraler og sukker det er de helt vilde med, første dag drak de 5 liter vand bare for at få det, så fandt vi ud af at vi vist skulle give lidt alm. vand ind imellem, så var de lige pludselig ikke tørstige mere, men de kommer stadig hen og lugter til vandet for at se om det skulle være det med noget i, ellers går de som regel igen, men er det mineral vandet, så tømmer de skålen på stedet, skøre hvalpe. Til gengæld får vi nogle ufatteligt store tisse tåre på aviserne, det er helt utroligt.
Nu skal jeg bare afsted på arbejde i dag, så er der juleferie, skønt så må jeg se og igang med alt hvad jeg mangler at få gjort, det er ikke småting, jeg synes det hele her går op i hvalpe for tiden.

18/12-2008 Som nævnt på forsiden har Linda nu lagt billederne fra sidste weekend ud på hendes hjemmeside, flotte billeder.
Hvalpene har haft tynd mave de sidste dage, så i går tog vi hele banden med på dyreklinik og fik dem kigget efter, så nu er de på flere forskellige stabiliserende ting, så mon ikke de snart er i orden igen, det har ihvertfald allerede hjulpet på energien, som ellers var dalet noget, de leger op gæffer og er ved at blive rigtige små hunde nu.
I dag har vi så haft besøg af DKK`s ID-mærker, så nu er hver hvalp chippet og har fået deres stamtavle.
Tusind tak for alle de søde beskeder i gæstebogen og på mails som vi har fået fra jer vordende forældre, vi er meget rørt over det.
Der skal nok komme nye billeder af de 7 uger gamle hvalpe i weekenden.

15/12-2008 Så er puslespillet med at fordele hvalpene og navnene gået op, så alle nu har "deres" hvalp, og hvalpebesøgene i går gik igen rigtig godt, vi er sikre på at alle hvalpene får nogle dejlige og kærlige nye familier, flere af familierne har kørt rigtig langt hver weekend for at besøge deres kommende familiemedlem, det er jo skønt for os at se, for det viser hvor meget I glæder jer til at få de små med hjem.
De tre store hunde nyder også godt af besøgene, de bliver leget og hujet med nede i haven, og får fyldt maverne godt op af godbidder.
Wiona er blevet glad og frisk og nogenlunde rund igen, og leger igen med de to skøre unghunde, Celina kan ikke fatte at hun ikke længere kan løbe fra sin mor, det får vi mange latter anfald over, det ser bare så komisk ud, Patrik kan jo slet ikke være med i deres spurten, han er slet ikke hurtig nok, men han er jo også en stor og efterhånden tung dreng, men han prøver da.
Lørdag var Zolo`s mor og far med familie og se hvalpene igen, Linda tog billeder af alle hvalpene, så seksugers billeder kommer på så snart Linda sender dem til mig.


9/12-2008 Så er hvalpene 5½ uge og ikke just helt små længere, jeg tror faktisk de når de 6 kg, til på fredag når de bliver 6 uger. De er nu ude efter hvert måltid og ved alt om at forrette deres nødtørft derude, kun hvis det regner meget må de blive inde, og det er tydeligt at de alle holder sig lidt for at se om ikke de kommer ud, de elsker at løbe rundt udenfor og lege, desværre kan vi højst have en af de store hunde ude sammen med dem, de bliver simpelthen for vilde i deres leg med babyerne, de vil ellers gerne lege med de små.
Vi syntes det var rigtig hyggeligt til åbent hus i søndags, så vi gentager succesen på søndag.
Wiona er jaget vildt efterhånden, så nu får hun sin vilje og de bliver vænnet fra, hun er inderligt træt af dem, de er alt for voldsomme når de 8 store bamser kommer tromlende for at redde sig noget babs.
Det var dejligt at Sanne og Kim fik tid til at kigge ind i lørdags til et "enkelt" glas rødvin og lidt mad, Sanne kom vist til at længes efter selv at få sådan nogle små tykke bamser hjemme i Fousing, men hun var da enig med os i at de små ser dejlige ud, og tunge bliver de fleste af dem.


2/12-2008 Som tiden dog løber afsted, nu er de små 4½ uge gamle og så kære at det er svært at løsrive sig fra dem, vi er lidt imponerede over hvor ensartede og lækre hvalpene er, bortset fra blisbredde, hvor de varierer lidt, så er de alle bare så velbyggede at det er en fornøjelse at se på dem, det gør vi så også rigtig meget, de suser jo afsted over gulvet nu, utroligt så hurtigt de kan løbe hvis de tror der er mad undervejs.
Wiona giver dem ikke meget mad mere, hun går bare og holder øje med at de har det godt, ellers er hun veltilpas med at vi efterhånden har overtaget pasningen af dem.
De er bare så kærlige de små, så kan der stå en ved lågen og hyle i vilden sky, når man så tager ham op, så får man en kærlig slikketur og lidt bid i øret, og hvalpen ser bare så glad og veltilpas ud, gæsterne har også udtrykt at det er utrolig som de kommer og vil op og ligge i favn, så ligger de på ryggen på en arm og snorksover eller ligger og kigger rigtig tilfreds.

Vi mangler bare besøg af 1 familie, som først kan komme om 1½ uge og kigge til hvalpene , men ellers er de alle reserveret, det er gået rigtig godt med mange henvendelser på dem, og både de store hunde og hvalpene har taget køberne med storm, flere har gerne villet have Patrik med hjem, han kan jo charmere en sten med sin gadedrengecharme. Og Wiona og Celina har også vist hvor rolige og kærlige de er, så det har været en travl men meget berigende tid for både os og køberne at opleve.

26/11-2008
Som der står på forsiden er vores telefon i uorden herhjemme, siden cybercity overtog tele2 og vi overgik til dem, har vi ikke haft andet end problemer med bredbånd og telefon, så vi er lettest at træffe på mobilerne lige nu, folk tror jo vi snakker hele tiden for den dutter optaget, men det gør vi altså ikke.

Søndag begyndte Patrik og Wiona og hvalpene at nyse lidt, så da lukkede jeg alle hundene sammen igen, men indtil videre har de alle kun nyst nogle gange, så jeg håber at det var det, nu har vi da onsdag og der lyder stadig et par enkelte nys, ikke noget slemt.
Celina er falsk drægtig lige nu, åh hvor hun klynker og graver have, så nu hvor det regner igen, har hun nærmest fået udgangsforbud.

Hvalpene tager jo på så det er en hel fornøjelse, og de nød rigtig at blive nusset med hele weekenden af alle hvalpekøberne, og lige nu venter jeg på at posten dukker op med deres første ormekur.
Der bliver stadig sovet rigtig meget, men ind imellem er der også liv og glade dage, det holder bare ikke så længe ad gangen endnu, men hvor er de dejlige nu, små nussetrolde.


22/11-2008 Hvor sker der bare meget på en uge, mandag kørte Finn op og hentede Celina hos Sanne og Kim i Struer, dyrlægen sagde god for, at når hun ikke havde fået kennelhoste efter 9 dage, så var det sikkert at tage hende hjem, jeg glædede mig helt vildt til at få hende hjem igen, men ak, glæden blev kort, mandag aften da jeg kom fra arbejde lå vi og hyggede på gulvet, men pludselig hørte jeg hende nyse, og næste formiddag hostede hun 3 gange, vild panik på, og Finn måtte holde for igen og skynde sig at køre Wiona og Patrik til dyrlægen og vaccinere dem i næsen med vaccinen mod kennelhoste, for at forsøge at beskytte hvalpene, desuden skulle Celina holdes isoleret fra Wiona og hvalpene, og da Patrik allerede havde lagt på gulvet og bidt i Celina, valgte vi at isolere begge fra Wiona og hvalpene.
Så nu har de stakler gået i gangen siden mandag, jeg har selvfølgelig gået nogen gode ture med dem, og haft med i bilen så tit som muligt, og de har været meget ude og lege, når det da ikke regnede, men alligevel har vi det rigtig skidt med at de ikke må være inde hos os, det skulle dog være overstået mandag, Celina hostede nemlig kun tirsdag og en enkelt gang onsdag, så hun slap let over det, men de kan åbenbart smitte i flere dage efter de selv er blevet raske, så derfor.

Og som om det ikke var nok, kom Wionas livmoderbetændelse igen 4 dage efter hun var holdt med pencillin, så nu er hun på en længere kur og får samtidig livmodersammentrækkende medicin, så vi krydser fingre for at det går denne gang.

Hvalpene har nu i tre dage haft kanten taget af kassen, og render over hele hvalpeområdet, de er begyndt at spise selv og det er et syn for guder når de spiser, de er badet i mad bagefter, så det står på 8 gange bad hver gang de har spist, hvilket ikke er det mest populære hos dem.
Men de er ved at blive nogle rigtige krammebamser, man skal bare lægge sig ned på gulvet til dem, så kravler der gerne en hel flok ind i favnen på mig og skal nusses og hygge sig, det er livet.

I dag har de og vi haft besøg af Zolo og hans mor og far og nogle af hvalpekøberne, de var alle ret begejstrede for hvalpene, og det er jo dejligt at høre, det var vældig hyggeligt, og hvalpene sov i timer bagefter.

16/11-2008 Nu har hvalpene fået øjne, de ser dog stadig lidt små og søvndrukne ud, især på billederne for vi har lige halet dem op af deres sødeste søvn for at fotografere dem.
Men som man kan se på billedet på forsiden, er der vild opstandelse når Wiona nærmer sig kassen, så myldrer de sådan rundt at hun kigger på os efter hjælp til at få så meget plads, at hun kan komme op til de små, så må vi lige holde lidt ved dem, så hun kan komme til at lægge sig ned.

Nej hvor vi nyder dem nu, de er bare ved at blive dejlige, en af dem har fundet ud af teknikken med at kravle over kanten på hvalpekassen, så ham henter vi hele tiden ude på gulvet, han er lidt af en vildbasse, og lige så stille er jeg så nogenlunde ved at kunne genkende hver hvalp, så jeg kan se, at det er den samme hver gang.

I dag har Wiona og Patrik været med ude at gå vores 5 kilometers tur, det nød de begge rigtig meget, Wiona har kun været ude på korte ture siden fødslen, men hun syntes det var dejligt at komme ud at røre sig, vi havde jo lige en time eller to med solskin, så vi andre nød også at få lidt frisk luft, efter al den regn.

Imorgen henter Finn, Celina i Struer, det glæder vi os til, og ikke mindst Patrik, han har godt nok været noget mere fjollet end normalt, fordi han ikke har kunnet afreagere på hende, og jeg savner også min lille ligge i skød hund, selvom Patrik har lagt der en del, så mangler den lille her.



9/11-2008 Hvalpene stortrives og vi har taget nye billeder af dem, nu hvor de er 1 uge gamle. Wiona har vi derimod haft problemer med, efter at have "rodet" inde i hende med at få den fastsiddende hvalp ud, bad jeg dyrlægen om pencillin til hende, men nej det mente han ikke var nødvendig ( typisk), men efter 5 dage blev hun så ildelugtende og virkede dårlig, at jeg måtte henlede dyrlægen på pencillinen igen, og nu kunne jeg så pluselig få det, men vi valgte alligevel at tage på dyrehospital med hende dagen efter og få hende checket ordentlig efter, vi prøvede som noget nyt Rødding dyrehospital og hun blev testet og røntgenfotograferet så vi var sikre på at alt var kommet ud af hende, hun havde en livmoderbetændelse, som vi godt var klar over og fik så en livmodersammentrækkende sprøjte og smertestillende og pencillin, allerede 3-4 timer efter var hun kvik og klar til at få MAD!
Det er heldigvis fortsat med at gå fremad med hende, og hun er frisk og lugtfri igen, sikke en lettelse.

Patrik er også denne gang helt skør med hvalpene og han får nu lov at hjælpe med at passe dem, på de nye billeder er det også ham der har hovedet med på mange af dem, og slikker dem i begge ender. Wiona tænker nok at så er hun da fri for at gøre det hele selv.

Finn lovede at være babysitter lørdag så vi kunne prøve at udstille Celina igen, hun har lignet, jeg ved ikke hvad hele sommeren, men nu synes jeg, hun begynder at hænge lidt bedre sammen igen og ikke mindst har hun endelig fået en smule pels, så jeg var lidt spændt på hvad dommeren ville sige til hende, Sanne var så sød at sige ja til at tage hende med hjem på ferie fra Herning, da jeg ellers ikke turde tage afsted med hende, for der er så mange sygdomme man kan få med hjem, når der er så mange hunde repræsenteret og med så små hvalpe, var jeg noget nervøs for det, så tusind tak Sanne og Kim fordi i gider.

Jeg var ellers så nervøs, så jeg rystede, utroligt at jeg aldrig kan komme over ringskrækken, og det blev ikke bedre, da jeg så hvor hård den finske dommer var i sine bedømmelser, godt at Celina er lige så skråsikker som sin mor, ellers havde jeg da hylet hende helt ud af den også, og ringtræningen inden udstillingen, ja det blev kun til en gang dagen før udstillingen, ellers har den lille ikke prøvet det siden maj, så jeg var utrolig stolt af hende, hun er bare så sød og nem at håndtere.

Ce-Me havde desværre smidt næsten al pelsen aftenen før da hun var i bad og da hun også var blevet lidt tynd, jeg er bange for at hun slægter sin mor på i spisevaner, ja så slog dommeren ret hårdt ned på hende og hun måtte nøjes med et blåt bånd.

Vi savner allerede Celina meget, men Sanne rapporterer at det går godt og at hun bare er faldet ind i flokken, og det er jo dejligt.


2/11-2008 Så er der lagt et billede ind under D-kuld af hver dreng, de er svære at holde stille, så de er ikke alle lige vellykkede, men man kan da så nogenlunde se dem. De ser ud til at trives, nogle få af dem har taget lidt på og et par stykker har tabt sig nogle få gram. De er livlige.

1/11-2008 Så er Wiona endelig færdig med at få børn, og vi har fået sovet lidt på skift. Ikke så sært at pigen var så stor, der var 11 hvalpe i hende, Wiona begyndte at blokke op torsdag, allerede til morgenmaden var appetitten lille og til middag ville hun slet ikke have noget at spise, og det var let at se at hun var begyndt at blokke op, om natten til fredag startede veerne ca. 1.30 og kl. 4.00 blev første hvalp født, derefter fulgte med en 1-2 timers mellemrum de første 7 hanner, nr 7 blev født kl. 12.40 så faldt hun til ro og selvom hun stadig havde lidt mave blev vi næsten overbevist om at hun var færdig, vi tog hende og de andre 2 med ud og gå ved 16.30 tiden, bare en lille tur på, og da vi kom hjem begyndte hun at få veer igen, det havde hun med mellemrum til ved 20.30 tiden og jeg mærkede da efter om der var noget galt derinde, ak og ve en hvalp sad med halen og bagdelen ud oppe i krydset på hende og kunne ikke komme længere, heldigvis havde jeg fået privatnummeret til min dyrlæge og han lovede at komme ned på klinikken og få den ud, så kl 22.00 var vi ude og han kunne skubbe hvalpen ind med en tang og vende den, det var selvfølgelig kuldets eneste tæve og den havde været død meget længe, det var sikkert derfor at den var kommet så akavet ned i fødekanalen, men vi var bare glade for at det lykkedes at få den ud uden at skulle have kejsersnit på hende, hun blev røntgenfotograferet for at se om der var flere hvalpe i hende, jeg mente jo at der stadig var mindst en, men der var to på røntgenbilledet, derefter tog vi hjem og efter kort tid hjemme fødte hun den næste, en død dreng der nok havde ventet for længe på at kunne komme ud, efter yderligere 1½ time kom nr 2 hvalp ud, en levende dreng igen, så nu var vi oppe på 8 levende drenge og fødslen var slut, troede vi, vi tog hende ud og fik lagt ren på fødekassen og Wiona vasket i bag og så var der ro på og glade var vi, vi studsede dog lidt over hvor kraftige efterveeer hun havde, men hun var jo røtgenfotograferet og der skulle ikke være flere hvalpe i hende, så vi slog os til ro med at det var det.
Men her i formiddag 9 timer efter den sidste hvalp, kommer jeg hen til hende og holder for 117 gang mandtal, og ser at der ligger en hvalp i en pose, så var der sørme en hvalp mere i hende som ikke var blevet vist på røntgen, desværre var den død, om den var dødfødt eller den lige havde nået at ligge nogle minutter og derfor var blevet kvalt, ja det ved vi ikke, men at der skulle være 11 hvalpe i hende havde jeg ikke i min vildeste fantasi drømt om, og at der ovenikøbet skulle være 10 drenge og kun 1 pige denne gang, ja det er da vist rekord med så mange drenge.
Men alle hvalpene er perfekt tegnede med flotte lige blisser i panden og med fine hvide tæer og poter og halespidser, og ingen haleknæk på nogen af dem, og hovederne er meget velformede, så de er meget smukke. Billeder må vi se om vi ikke kan få taget og  lagt ind i morgen, det har været et par lange og spændende dage, men vi er så lykkelige for at Wiona selv har kunne føde dem denne gang og at hun har det godt, selvom hun er utrolig tynd nu, så nu skal hun bare have mad, men nu kan det jo også være der igen.


29/10-2008 Finn syntes det kunne være sjovt at se hvor stor Wionapigen er om maven, så han tog et målebånd og holdt omkring maven,  108 cm måler hun, til sammenligning måler Celina 72 cm samme sted.


28/10-2008 Nu går det bedre med Wiona igen, måske havde hun gjort en forkert bevægelse, hun er meget ubehjælpsom lige nu, hun vælter for et godt ord, for hun kan simpelthen ikke sidde normalt længere, så forbenene kommer så langt frem at hun let glider, og læner hun sig stående imod en af os, skal vi være parat til at gribe hende for hun vælter simpelthen, så hun har det ikke nemt staklen, der er langt til den skøre hoppende pige der blev parret for 2 mdr. siden.
Gåturene er vi stoppet med, jeg tør simpelthen ikke tage hende med hjemmefra mere, så hun må nøjes med at gå forsigtigt rundt herhjemme, hvilket i sig selv er noget af en opgave, for Patrik møfler bare løs for at komme først til alting, så hun bliver puffet og skubbet med og Celina, tja hun mener, mor er lettere at springe over end gå uden om lige nu, jeg kom lige ud af døren med alle tre, så stiller Wiona sig og spærrer i havelågen, Celina tager bare et helt normalt skridt og springer uden videre let og elegant over Wiona og ud i gårdspladsen, skøre hvalp.


26/10-2008 Hjælp Wiona er nærmest eksploderet de sidste dage, hun er nu så tyk at det er synd for hende, i dag havde hun ondt i bækkenet, jeg tror simpelthen, at det er fordi hun er blevet så tung, da hun fødte sidste gang var dyrlægen jo så hård ved hende og trak bare 2 hvalpe igennem, selvom der ikke var plads og hun døjede temmelig længe med eftervirkningerne af det, så det ser ud som om bækkenet er blevet meget ømt igen, nu må vi se imorgen ellers bliver jeg nødt til at få fat i noget til hende.
Nej hvor vi glæder os til, at hun kan få sin krop igen, men nu er der jo også kun ca. en uge tilbage.

Uha de to "små" har været ved at eksplodere i dag af ubrugt energi, sådan noget møgvejr.

24/10-2008 Så er der kun lidt over en uge tilbage til fødslen, vi diskuterer en del om hun er større eller mindre end sidste  gang hvor hun fik 7 hvalpe, men der er ikke meget forskel på tykkelsen, men vi må jo desværre vente og se hvad hun har tænkt sig at bringe os. I tirsdags fik hun os til at hente fødekassen, Wiona har sådan sin egen måde at kommandere med os på, og vi lystrer jo villigt, så hun har frit spil, så nu er spisebordet sat ind i stuen og hendes hvalpeområde er dermed frit i køkkenet, ikke for det, så snart kassen var sat ind mistede hun hurtigt interessen for den, selvom hun de sidste to dage havde lagt derhenne hele tiden.
Til gengæld syntes Celina og Patrik at den var spændende, så den blev hurtigt stedet hvor deres erobringer skulle bides i stykker, især Patriks. Men det skal Wiona nok vænne dem af med når det er så vidt.

Ellers har Wiona det rigtig godt, det er jeg meget glad for, sidste gang hun var gravid havde hun det så dårligt faktisk alle 9 uger, at jeg led meget af dårlig samvittighed over at gøre sådan noget ved staklen, så bortset fra 1½-2 uger hvor hun var dårlig denne gang, så har hun bare været frisk, og sulten plager hende konstant, så hun er begyndt at få flere måltider om dagen. Hun er også stadig med på at gå et par km om dagen, men heller ikke mere.
Der er enormt liv i hvalpene nu, de spræller og regerer hele tiden i Wionas mave, jeg elsker at mærke dem, det er bare så spændende.



18/10-2008 Som det ses på forsiden er Wiona ved at være en stor pige nu, hun opsøger os hele tiden for at blive nusset på mave og babser, de er spændte og ømme nu, hen over krydset skal hun have en ordentlig kløtur et par gange om dagen, pigen kan jo ikke længere nå derop. Ellers synes jeg at hun er forbavsende mobil efter sin størrelse, hun går gladelig nogle kilometer hver dag, godt nok i et andet tempo end normalt, og hun skal heller ikke løbe foran længere, men bliver adstadig ved sin mor.
Vi glæder os helt vildt til hun føder, og at fødslen bliver godt overstået, man ved jo aldrig hvad der kan ske, rædselsberetninger om hvor galt det kan gå løber ofte gennem hovedet på dette stadium af graviditeten.
Wiona er begyndt at tage så glædestrålende imod eventuelle hvalpekøbere, at vi ikke er i tvivl om at hun vil være med til at sørge for, at vi nu får lavet aftaler om at alle de små opmærksomhedskrævende unger der er på vej, bliver lovet væk i en fart, det ser helt underligt ud at pigen render pibende rundt om mennesker som hun aldrig har set før og hilser så overstrømmende på dem, tossede tøs.

Patrik var faktisk blevet en så perfekt hund at det var helt unaturligt, meeen nu kender vi ham igen, du godeste hvor han er fræk for tiden, vi er igen nødt til at undgå fødevarer på bordet, for han har godtnok fået tilbagefald, i dag måtte jeg lige besøge min mor på sygehuset, og frækkerten havde glemt at Finn lå på sofaen med dårlig ryg og skulder i dag, så i samme øjeblik jeg havde rundet hjørnet af huset, vadede herren lige hen og tog fat i kalkunen på 5 kg der lå til optøning på bordet, taget på fersk gerning med kalkunen i munden, blev han noget overrasket da Finn brølede af ham, hvordan kunne en lille uskyldig dreng også vide at det ikke var til ham, han var da sikker på at vi "bare" havde glemt at give ham den.
Han er også begyndt at skulle have noget i munden hele tiden, faktisk mere end da han var lille, og Finn som konsekvent smider sine sokker på en stol eller på sofaen, må hele tiden finde dem rundt i hus og have i temmelig våd tilstand, for når han render og vifter med en sok, ja så tager Celina da selvfølgelig fat i den anden ende og så leger de hiveleg med den til den bare er en lang våd slimet tingest.

Celina er endelig begyndt at se bare en anelse mere lodden ud, hun har ellers optrådt i bikini i evigheder, men nu er hun meldt til udstilling i både Herning og Strib, så vi har haft en alvorlig snak om, at det er på tide at finde vintertøjet frem. Ellers er hun blevet en meget sensibel lille hund, og der skal ikke siges meget til hende før hun ligner en undskyldning for sig selv, ufattelig hvad indvirkning den første løbetid har haft på hende, mors lille mus.

12/10-2008 Da jeg kom hjem fra ferie onsdag aften, lagde jeg godt mærke til at Maja hostede noget mere end da jeg tog afsted ugen før, det blev hun ved med, selvom jeg satte hendes medicin op i dosis, men hun spiste stadig godt og lørdag var hun og Wiona med mig ude at gå tur, ca. 3 km og i aftes spiste hun en ordentlig portion mad. Men her til morgen da jeg stod op, gik hun slapt og hivende efter vejret ud og lagde sig på terrassen, hun ville ikke komme ind og hun ville ikke have hverken mad eller vand. Jeg måtte have Finn op for at få hende lokket på benene igen og ind i varmen, hun ville have at vi skulle røre ved hende hele tiden, især Finn måtte ikke gå fra hende, så blev hun urolig med det samme, og øjnene var bange og bad om hjælp, så vi var begge klar over at det var nu, heldigvis var det vores egen dyrlæge der havde vagt, så vi kunne komme med hende kl. 9.00.
Vi trøster os med at hun fik sommeren med og at alt hvad vi gjorde med kost og medicin alligevel har givet både hende og os nogle gode ekstra måneder, men nu kunne hun ikke mere.
Det skulle ellers have været en hygge dag med besøg af hvalpekøbere, men heldigvis var de meget forstående over at vi ikke lige kunne overskue det i dag alligevel, selvom man synes man er forberedt, så er man det ikke helt alligevel når det pludselig er nu. Så der er noget højvande her i dag.
Tak for de 6 år vores søde pige.

9/10-2008 Så er jeg hjemme igen efter 8 dage med sol, varme og familiesamvær, det var skønt men holdt lidt hårdt at være væk fra Finn og hundene og fuglene så længe, men du godeste hvor Wiona er blevet tyk mens jeg har været væk, der er ingen tvivl om der kommer et pænt kuld til november, faktisk hænger maven allerede noget på hende, og hun stønner og er ligesom sidst meget besværet allerede, men det er dejligt at have en hund som man ikke behøver scanne eller lign. fordi hun så hurtigt viser tegn på graviditet.

Hos de grå er der vist ikke sket noget endnu, men Sisse ser jeg ikke noget til, så hun ruger stadig, men der er også stor spredning på æggene og jeg tror det er de sidste to æg hun har lagt der er befrugtede, men der må snart ske noget.





27/9-2008 Wiona er vi efterhånden ret sikre på skal have hvalpe, der kan ses flere oplysninger om det kommende kuld på planlagte hvalpe siden, hun fik det jo planlagt så godt, at da vi holdt hvalpetræf, måtte vi gøre det meste klar om lørdagen om formiddagen, og om eftermiddagen kørte jeg så til Sjælland for at få hende parret, det holdt hårdt og vi måtte prøve flere gange, men endelig sent om aftenen fik vi en halv parring, jeg overnattede derovre, susede hen og fik parret hende rigtigt om morgenen, og var hjemme i Jylland kl. 11.00 parat til at modtage C-kuldet kl. 13.00, heldigvis havde Finn gjort resten klart herhjemme imens, så jeg behøvede bare at fodre fugle og ordne nogle småting, så var vi klar, men det var unægtelig en lidt hård weekend, men den ser jo ud til at være besværet værd, hvis der nu kommer små babyer.

Jeg har hørt fra DKK angående Patrik`s diskvalificering, de siger at klagen ikke kan behandles fordi jeg ikke indgav den på udstillingsdagen til udstillingsledelsen, men hvordan skulle jeg kunne klage, før jeg har beviset på, at Patrik ikke har det haleknæk som dommeren påstår, nå men jeg er bange for at jeg kom til at svare dem lidt surt, de kan da også stille ens temperament på prøve.

 Mine grå jacoèr har nu ruget længe, vi havde held til at få lokket Tarzan ud i volieren i denne uge, så vi kunne lave redekontrol, der var 5 æg, de tre var helt lyse, så de var ubefrugtede, men de sidste 2 er mørke så nu håber vi at der med lidt held kunne komme et par små grå i år, det kunne bare være så spændende, så vi håber, faktisk tror jeg, at de skal klægge mens jeg er på Gran Canaria i næste uge, så jeg har næsten ikke tid at tage på ferie længere, her sker bare så meget.

Men ellers begynder jeg først på ugen at pakke kufferten, og onsdag morgen, alt for tidligt tager jeg afsted. Kunne jeg dog bare smugle en af mine små hunde med i bagagen.

21/9-2008 Så er verden i orden igen, synes alle hundene, endelig er Celinas løbetid ovre og de kan være sammen igen, de hader at være opdelt to og to, især når Lillemand og Celina ikke kan få lov at lege sammen, de er nærmest uadskillelige, så vi er begyndt at snakke om at når vi får prøvet et nyt hold albuebilleder fra Patrik, hvis ikke næste diagnose er bedre, så er det nok bedst for ham at blive kastreret, selvom vi ikke ønsker det, men det er noget hårdt for os alle med alt det delen op, og synd for drengen at han skal have det så hårdt mens tøserne er højløbske.

Maja var i bad i går, vi synes hun lugtede lidt for fælt efterhånden, af al den fiskeolie hun får, og nøj hvor det pyntede, selvom damen troede hendes sidste time var kommet, så var det bedre da vi nåede til at skulle blowes, det vil hun gerne, bare vi ikke kommer for tæt til hovedet. men det er en kolosal lettelse at hun er lækker at røre ved igen, det får hende også til at se friskere ud.

Wiona er til gengæld noget mat i sokkerne, og mad, ja hvis det er lækker nok så kan hun da godt spise, men lige nu kan vi bare selv spise tørpillerne, kan vi, føj hun synes de er kedelige. Hun vil dog gerne ud at gå tur, men bliver hurtigere træt end normalt, og hele vejen hjemad trasker hun bare i hælene af mig, vi håber selvfølgelig at det betyder trippen af små poter, meeen det kan jo være tilfældigt, så vi venter spændt på den videre udvikling.

Til gengæld er Celina ret skør lige nu, hun er så overkrudtet så det er skægt at se hendes krumspring, hun er lynhurtig og lander på skødet af en på den underligste måde, og Maja er ved at blive skør af den tossede unge, hun får knurret noget af hende.

Patrik har fundet ud af at det er dejligt at brede sig i vores 3 personers sofa, det lille pus kan såmænd uden problemer fylde den ud nu, han er vist en rigtig mand, ligge på langs i sofaen og æde deres nye legetøj, det er lige sagen.




 

15/9-2008 He he sikke en weekend, jeg havde helt ondt i maven til sidst af at grine så meget, der skal godt nok en vågen person til at hamle op med Jeanette (ejet af en moluk og en grå), der var ikke stille ret lang tid ad gangen, men alle vi andre kunne nu også godt være med, så let at høre hvad vi selv sagde, for ikke at snakke om andre, det var næsten umuligt, men det vigtigste var jo også at vi morede os så meget, og hundene fik vist også dækket deres snakkebehov, desværre kunne det ikke blive til så meget med papegøjerne, for de grå skulle jo have ro til deres rugning, men vi var da alle lige en tur derovre, og Jytte fik lige Skipper på armen, men så var det også det.
Vi var 10 ialt, det må vi altså gøre om til næste år, og Finn fik både moret sig og handlet en del med de skøre, men søde og dejlige fuglefolk, selvfølgelig ville de have de samme ting i forretningen, så der var lige ved at blive slåskamp.
Det var simpelthen en skøn weekend som vi kan more os over længe.

Så har jeg fået mail fra Lise Nielsen at hun vil gerne se Maja i oktobermåned, den 1 eller den 13, det må så blive den 13, for den 1 tager jeg til Gran Canaria med min familie, min mor inviterer, skønt, Finn bliver hjemme og passer fugle, fisk og hunde. Ikke fordi han ikke må komme med, men han tør ikke at flyve, men det er der jo ikke noget at gøre ved.
Jeg tror gerne Lise vil se hvordan sygdommen udvikler sig hos Maja.

13/9-2008 I dag skal vi have papegøjetræf her hos os, dvs. medlemmer fra papegøjeforummet Metzger.nu er indbudt til grillaften her i aften, det bliver sjovt at se om det kan lade sig gøre at snakke fugle og ikke hunde en hel aften.  Der kommer tamfuglefolk helt fra København og Ålborg, så man må da sige de vil gøre noget for at deltage.

Sisse(grå jaco) ruger nu fast på æg, og kommer ikke meget ud af reden, det er bare en hurtig smuttur ud og skynde sig at spise lidt og 3 minutter efter er hun inde i reden igen, jeg har ikke lavet redekontrol, så jeg ved ikke hvor mange hun ruger på, men spændende er det. Det eneste irriterende ved rugeriet er at Tarzan er så hysterisk at jeg ikke kan få gjort rent hos dem, han æder mig simpelthen lige nu, hvis jeg prøver.

11/9-2008 Patrik og jeg var til udstilling i Silkeborg søndag d. 7/9, det var en noget chokerende oplevelse, Patrik blev diskvalificeret på grund af haleknæk af dommer Richard Schnur fra Tyskland, Patrik som er opdrættet af 2 dyrlæger i Polen, han blev gennem tjekket inden jeg hentede ham, jeg havde selv tjekket ham igennem inden jeg tog ham med hjem, og min dyrlæge tjekkede ham også ekstra grundigt da han skulle vaccineres for anden gang herhjemme, netop fordi han er fra Polen som ikke lige har så godt et ry hos dyrlæger, efter alle hundehandler importerne fra Polen, men han var jo bare perfekt ingen fejl på ham, desuden har han jo været med på udstilling nogle gange og ingen har påtalt et haleknæk.
Så i dag tog vi ud til dyrlægen og fik ham røntgenfotograferet på halen, både ovenfra og fra siden, der var ikke antydning af haleknæk, alle leddene var nøjagtig lige lange og lå pænt i forlængelse af hinanden, han har en lille bitte krog på det yderste led, hvad de jo godt må have, men det var så lidt at det ikke kunne ses på billederne, det er kun ved at føle på halen at man kan mærke at leddet drejer lidt, men der er ingen knæk at mærke, underligt at en dommer der gik sådan op i haler ikke kunne mærke forskellen, når dyrlægen allerede inden billederne kunne mærke at det ikke havde noget med haleknæk at gøre. 
Dommeren burde faktisk stilles til regnskab for de udgifter vi har haft på grund af hans dom, da den jo ikke var korrekt, og vi var nødt til at røntgenfotografere hunden for at modbevise ham.
Jeg har bedt DKK om at fjerne Patriks diskvalificering, da den er foretaget uberettiget, så må vi se hvad de siger til det.

Men lille Ce-Me som var med i unghundeklasse for første gang, med en lidt nervøs mor, for en ni mdr. gammel lille pige vidste hun ikke helt om hun kunne klare sig i konkurrencen mod de ældre piger, men det gik godt, hun fik very good, hun blev dog ikke placeret. Men det kommer nok.

5/9-2008 I går stoppede Wiona`s løbetid helt, dejligt tænkte jeg, men hvorfor ligger der så en frisk bråbe blod på gulvet??? Så måtte Celina jo lige undersøges, og ganske rigtig så var hun gået i løbetid, den lille høne, det er ufatteligt at de er ved at have den alder, der er stadig noget babyagtig over de hvalpe, mere end jeg før har prøvet.
Finn er taget op i sommerhuset med Patrik, vi synes det var synd for ham at han skulle gå og hensmægte efter Wiona, han løb jo også bare frem og tilbage hele tiden, underligt at der ikke er noget at se på hans forben, siden diagnosen skulle være så slem, for 8-10 timers løben frem og tilbage, burde jo fremkalde en eller anden reaktion, men han løber bare fuldstændig ubesværet, lille bamsedreng. Desværre var han ikke enig i vores beslutning om sommerhuset, så han har gået og brølet som en ko deroppe, siden tirsdag, nu kommer de hjem i dag, så han kan komme hjem til mor og alle tøserne, så er dengsen lykkelig igen, jeg glæder mig nu også til at få min skødehund hjem igen, han er bare så dejlig.

Maja begynder at blive en smule usikker på bagbenene, det er muskelmassen der langsomt forsvinder fra hendes krop, hun er stadig en rund pige og spiser godt og er glad, men man kan tydeligt mærke at knoglerne ikke er så beklædt med tidligere tiders brydermuskler, farven på pelsen ændrer sig også, hun får nogle mærkelige pletter på snuden, ser nærmest beskidt ud, og den sorte pels bliver mere og mere rødbrun, hun gisper også lidt mere efter vejret, men hun vil stadig ud og gå og i går fik hun det meste af dagen til at gå med at spise klove, så livsglæden fejler ikke noget, men tegnene på sygdom er bestemt kommet, øv. Men hun har da indtil nu klaret 4 mdr. siden sygdommen blev opdaget.

Mine gråpapegøjer lægger æg i disse dage, jeg er simpelthen så spændt på at se om de er befrugtede denne gang, sidste efterår lagde de æg for første  gang, men de var desværre alle ubefrugtede, så nu må vi se om de er blevet bedre til det i år, det kunne være så skønt at prøve at få unger af dem. Tarzan(hannen) vil meget gerne have fat i mine fingre, han synes jeg er drønirriterende når jeg kommer over til dem, han har nok ikke tænkt over hvordan han ellers skal få noget at spise.

1/9-2008 En stor tak til alle ejere af C-kuldet og til Tove og Jørgen og Loke, for at alle har sluttet op om hvalpetræffet, 100 % fremmødte er virkelig dejligt.
Åhh hvor var det skønt at se alle børnene igen, nu 9 mdr. gamle, de er godtnok blevet store, Oberst er allerede større end far Loke, han bliver godtnok noget af en bamse, og Lueeca knap så stor men mindst lige så bred, det er noget af et par brede sønner Wiona og Loke har fået, jeg synes da også Tove og Jørgens blikke hvilede ret velvilligt på dem, men de er nu også et par dejlige drenge, og Oberst har opdaget at det vigtigste i verden er piger!!!!! Skøre dreng.
Pigerne er også store, ingen er mindre end Wiona og hun er da en ret stor tæve, der var så lidt mere variation i kraftigheden på dem, Cindy er meget bred og sikke nogle benstammer, der kan de tre andre tøser ikke være med, men mindre kan jo også gøre det, hovedsagen er at de ser ud til at være godt skruet sammen.
Alle hvalpene er skønne og de nød at være sammen igen, der blev hujet til den store guldmedalje.
Søde Patrik tog vel imod hele flokken og selv om Tove havde lidt betænkeligheder ved at lukke Loke ind til en nu nogenlunde voksen hanhund med en højløbsk tæve i huset, så var der ingen fjendtligheder fra Patrik`s side, Loke brummede et par gange efter Patrik, men Patrik bakkede bare lidt væk fra ham, så var det ok, og inden længe løb Loke og Patrik rundt sammen med alle hvalpene og Gandhi.
Maja og Wiona var lukket af vejen, Maja kan ikke have sådan en uro og Wiona er højløbsk, det var utrolig godt ramt af hende, lige til hvalpetræffet, men Finn hentede hende lige så hun kunne komme med på et par billeder, se forsiden.

Vi var utrolig heldige med vejret, det værste var hvepsene, der var nærmest klapjagt på det skidt hele tiden, men alligevel nåede stakkels Sanne at blive stukket, de er nu også for nærgående. Og da der kom kage på havebordet, så kunne man næsten se budstikken til alle hvepse i omegnen.

Men vi havde en rigtig skøn dag, og er bare så glade for at hvalpene alle kom med deres familier, selvom nogle kommer langt væk fra.
Jeg ved at også mange var rigtig glade for at få en snak med Tove og Jørgen, der er jo altid gode råd at hente, så også en stor tak til jer.

26/8-2008 Ja så kom diagnosen på Patrik`s albuer, 3/2 så det er rent ud sagt noget møg. Så min drøm om små Patrik/Wiona babyer er gået op i ingenting, og vi må på lånemarkedet igen, øv. øv.
Vi må se om jeg kan nå at få en aftale i stand med en fin han og hans ejere, det er jo lidt i 11 time. Men hold op hvor er jeg skuffet, han er den første hvalp jeg har fodret op på Royal Canin, men det var helt sikkert også den sidste, jeg kunne godt se at han voksede meget stærkt og i etaper hele tiden, så jeg var lidt nervøs for det, og det havde jeg så også grund til. Men godt at Patrik ikke kender diagnosen, der er ikke noget at se på ham, han hujer rundt med Celina som han plejer. 
Celina som er fodret op på 1 choise vokser helt anderledes, stille og roligt, så det bliver nok vores foretrukne mærke til hvalpe, hvis ikke vi da får en overraskelse der, men det tror jeg nu ikke.




23/8-2008 Jeg er lidt imponeret af hvad min klage til DKK har udrettet, torsdag ringede Ulla Hansen fra DKK at det hele var noget beklageligt noget og havde været helt oppe hos Jørgen Hindse og vende, og at de ville hjælpe så meget de kunne, for at jeg kunne nå at få en diagnose på Patrik i en fart, så han evt. kunne nå at parre Wiona, da billederne var væk havde de sendt en ny rekvisitation til dyrlægen og klinikdamen derude har afsat tid mandag morgen kl. 8.00 til en ny omfotografering, så skulle jeg sende billederne direkte til hende, uden om HD/AD behandleren, så ville hun sørge for en diagnose senest torsdag, det kunne ikke blive i denne uge fordi dyrlægen er på kongress i London hele ugen, så vi var nødt til at vente til mandag.
Men i aftes da jeg var på arbejde havde de ringet til Finn ude fra dyrlægen, at DKK behandleren åbenbart har fundet billederne derovre, så hvor de var blevet "forlagt" er ikke godt at vide. Men de havde sagt til dyrlægen, at de ville sørge for en diagnose mandag, når de nu havde billederne, så nu skal vi "bare" igennem en lang weekend, så kommer resultatet engang mandag, hvis de da ikke finder ud af at billederne ikke duer, man kan efterhånden aldrig vide. Men de lød faktisk som om alt pludselig ville kunne bruges, så uanset kommer der nok en diagnose mandag.

Jeg er faktisk også bange for at Wiona bliver parringsklar før forventet, selvom blodet stadig er postkasserødt, er hun begyndt at vende bagdelen til Patrik, han ved faktisk ikke helt hvordan han skal reagere, for han er udmærket klar over, at hun ikke er klar, og selvom han er ung, så rører han altså ikke damer der ikke er klar, det er først når de er højløbske at han bliver helt rundt på gulvet. Wiona var først lige gået i fældning en uges tid inden hun kom i løbetid, og det er kun 4 mdr. siden hun var det sidst, så derfor kom det helt bag på os at det var nu.
Så vi håber bare, at han får en diagnose der gør at han også kan få lov at prøve at parre hende. Jeg kan simpelthen ikke sove om natten længere, hvorfor holder vi ikke bare kaniner eller noget andet der ikke er så oprivende.

Celina sørger også for underholdningen herhjemme, først havde hun pillet lynlåsen ud af hundemadrassen i køkkenet og ødelagft ruskindstoffet, så jeg var ude og købe imiteret skind og syede et nyt betræk af det, mig som overhovedet ikke kan sy, så begyndte hun at pille lynlåsen af Maja`s hundemadras i gangen, og for et par dage siden har hun grundigt aflivet madrassen i køkkenet, bidt hul i skindet og rykket indermadrassen i stykker, så der lå store totter vat over det hele. For ikke at snakke om Finn`s nyeste kondisko, de manglede pludselig hælen på begge to. Såhh hvis der er nogen der gerne vil have en lille bandit i pleje i nogen mdr. skal de bare sige til.

20/8-2008 Så er weekendens udstillinger overstået, de fleste hunde der var med bar præg af fældeperioden, så der var de fleste stillet nogenlunde lige, alt efter om dækhårene også var fældet.
Vi er glade for at Wiona fik excellent begge dage og Patrik den ene dag, very good som han fik søndag er jo også ok, han blev da placeret alligevel, og jeg må erkende at Trampedak som vandt begge dage i Patrik`s klasse er en ener, den bedste berner jeg nogensinde har set, og umulig at konkurrere med. Tillykke til Kennel Bermoscow for at have lavet denne utrolig smukke hund.

Det var en dejlig weekend i skønt bernerselskab, både de to og firbenene.

Men så til det alvorlige, Wiona er helt uventet gået i løbetid, det opdagede jeg søndag om aftenen, jeg havde godt syntes at hun hang usædvanlig meget med hovedet i Steppinge, men troede at det var stress, fordi vi var afsted 2 dage i træk, hun hader udstillinger.
Desværre er vi ikke tættere på et resultat på Patrik`s albuer, jeg ringede mandag til DKK`s HD/AD behandler for at høre hvorfor jeg ikke får noget resultat, minsandten om ikke hun havde sendt billederne tilbage til dyrlægen igen, fordi feltet med dato ikke var blevet udfyldt, så selvom datoen stod to andre steder på skemaet, hvor dyrlægen og jeg har skrevet under, havde hun alligevel sendt billederne og skema tilbage til dyrlægen, med oplysning om at skemaet ikke var udfyldt korrekt, men uden at fortælle det mindste om hvad der var galt, han skriver dato på i feltet som er det eneste han kan finde er ikke er udfyldt korrekt, og sender billederne afsted igen, dette er over en uge siden, og billederne kan DKK`s HD/AD behandler ikke finde ovre hos dem, så de er forsvundet, så efter en måned`s ventetid er vi lige vidt, ingen resultater og ingen billeder og en tæve i løbetid han skulle have parret denne gang.
Jeg har sendt en klage til DKK over deres behandler, jeg er så gal at jeg ikke kan beskrive det, sådan en gang langtrækkeri og principrytteri, føj.
Godtnok skulle dyrlægen have sikret sig, at skemaet var udfyldt korrekt af ham, men systemet er nyt og det var første omfotografering han har haft, så jeg synes nok det kunne være muligt at ringe for at sikre sig at datoen er korrekt, hun havde da lagt datoen ind på hundeweb, så den var jo ikke helt fremmed for hende. Brevet er efterlyst hos Post Danmark, men chancen for at den dukker op er ringe, tror jeg.
Klagen vil blive behandlet torsdag har jeg fået svar om fra DKK, så jeg er da spændt på at se hvad de siger til det hele, jeg har spurgt dem hvad de synes jeg skal gøre ved det.

15-8-2008 Så er Patrik og Wiona vasket og blowet og klar til i morgen i Vejen, men du godeste et lag hår der kom af dem, jeg har aldrig set bryggerset så belagt med hår, det væltede af i store totter, bloweren kunne ikke engang tage det hele, jeg måtte i gang med kam og rive også, for at komme til bunds i det. Det sjove er at Wiona kan man slet ikke se det på, at hun mangler over halvdelen af pelsen, Patrik er derimod svundet lidt ind, men det kan lige skralde af, han er blevet så bred at bare lidt pels gør at han stadig ser præsentabel ud.

Vi har stadig ikke hørt fra DKK om Patrik`s albuer, jeg prøvede at ringe derover i dag, men hende der har med det at gøre var der ikke i dag, så jeg må vente til mandag med at ringe igen.

Nu glæder jeg mig til weekendens udstillinger, vi har jo ikke været afsted siden Bøsøre, nåh jo vi deltog i skuet i Vejen, men rigtige udstillinger har vi ikke været til siden, så det bliver dejligt at se hvad der er kommet til i bernerverdenen siden sidst, og hvordan hvalpene rundt omkring er vokset til.

12/8-2008 Jeg er ved at blive vanvittig, hvorfor er DKK så ukristeligt længe om at finde en diagnose på Patrik`s albuer, vi har ikke hørt en lyd endnu.

Ellers er der vist mest nyt på papegøjefronten denne gang, Sisse og Tarzan, gråpapegøjerne kigger noget på redekassen for tiden, jeg har flere gange taget dem i at komme ud fra den, når jeg kom over til dem. Så jeg håber at der sker noget hos dem i den nærmeste fremtid.

Så er der flyttet to små meyerspapegøjer ind, så der nu bor 4 ovre i voliererne, en forumveninde har forsøgt at finde et godt hjem til dem, inden hun skulle føde, men da det rigtige ikke dukkede op, blev vi enige om, at de kan bo her til det rigtige viser sig, jeg vil ikke udelukke at de kan blive her, men det er ikke udgangspunktet, men det giver noget mere tid til at finde dem et godt hjem. De er et par søde små pipser, det var med det samme tydeligt, at de er en anden underart af meyers end mine egne, de har større næb, og de har lidt grå striber i brystets blå/grønne fjer, hvor mine er helt ensfarvede på brystet, og de har lidt mere gult på vinger og hoved, flotte fugle. Hunnen Perle er stadig meget babyagtig selvom hun er 2 år gammel, hannen er lidt mere reserveret.

5/8-2008 Så er der hvalpetræf den 31/8-2008 for hele C-kuldet ca. kl. 13.00, alle hvalpe med forældre har lovet at komme, og Tove og Jørgen og Loke(Knucklehead av Lee Armand) har også sagt ja til at komme, så nu håber vi på godt vejr og at ingen bliver forhindret i sidste øjeblik, det er så morsomt at se alle hvalpene sammen igen, og så får forældrene også muligheden for at se Loke, dem som ikke kender ham i forvejen, og måske et godt råd af Tove som har mange på lager til uvorne hvalpe, eller nok især deres forældre, selvom dem kender vi selvfølgelig ingen af.

Patrik blev omfotograferet på albuerne i fredags, og jeg er desværre ikke alt for optimistisk, de så ikke så gode ud som de første billeder, måske fordi man kunne se mere på dem, så negle er der ikke mere tilbage af her i huset, vi venter bare på resultatet med bæven. Til gengæld er Patrik`s HD indeks nu oppe på 135 efter opdateringen i går, det er hans flotte hofter der giver sådan et hop opad.
Wiona og Celina er begyndt at lege rigtig meget sammen, Wiona er totalt fjollet lige for tiden, så det er med at passe på når man går i haven, at man ikke bliver løbet ned af de to skøre tøser, for Wiona er bare blevet tung, hun gav lige Patrik et stød af skulderen i går, fordi han stod oppe ved Finn med forbenene og blev kløet på ryggen, og det mente hun da at hun havde patent på, så hun skubbede ham bare uden videre ned og kravlede helt op på ham, så hun var sikker på at der ikke var plads til Patrik, de er skøre de hunde.


30/7-2008 HD diagnosekortet på Patrik kom allerede mandag aften på mail, med det flotte resultat A på både højre og venstre hofte, men AD resultatet kom ikke, så i dag kom der mail fra DKK, og jeg åbnede spændt, men ak, det var bare en besked om at billederne var returneret til dyrlægen, de var ikke gode nok til at de kunne bedømme ham ud fra dem, øv. Jeg fløj jo selvfølgelig i telefonen til min dyrlæge og fik bestilt en ny tid til AD billeder, så på fredag er det afsted igen, og så starter ventetiden forfra igen, suk, tålmodighed er ikke ligefrem min stærke side.
Men jeg er selvfølgelig lykkelig for at hofterne er helt fri, det er jo kanon godt.  

27/7-2008 Vores "lille" Patrik er blevet HD og AD fotograferet, så nu går vi og venter spændt på DKK`s diagnose, jeg håber godtnok at resultatet kommer hurtigt, for det er jo næsten ikke til at holde ud at vente på, når resultatet kommer, må jeg lige se at få opdateret hans side også med stambogsoplysninger m.m.
Ellers nyder vi weekenden med sol, sommer og grillmad på terrassen sammen med børn og venner, vores venners datter kunne ikke få ret meget gang i hundene i går, de ville hellere ligge i skyggen og dase.  Selv i aftes lige inden det blev mørkt, da vi var blevet alene igen og tog hundene med ud på aftenstur, travede de meget stille i hælene på os, undtagen da de lige fik øje på et rådyr, det skulle da lige følges lidt til dørs, godt de ikke er jagthunde, de er nemme at få til at opgive jagten.
Lille Celina har opdaget at det er skægt at få de andre hunde op at køre, hun ligger et sted og giver et bjæf fra sig og hele koret ryger op i den tro at der kommer nogen, imens ligger Celina med et stort grin om munden og kigger på dem, når de så har lagt sig gør hun det igen, hun er altså lidt af en lille bølle.
Maja er begyndt at få binyrebarkhormon mod hendes hosten slim op fra lungerne, det virker bare godt, hun har fået appetitten tilbage og hun ser fin ud igen, jeg er bare så glad for at hun har fået P-sprøjte, Wiona er begyndt at provokere hende og blive meget legesyg, så det er næste løbetid der begynder at sætte ind, det starter gerne et par måneder inden selve løbetiden med at hun bliver fjollet og provokerende, men Maja var ligeglad i går for første gang i årevis, men lad os nu se om det fortsætter, hun ved jo selvfølgelig også, at Maja ikke er helt så stærk længere.

21/7-2008 Celina var med til Vorbasse marked i fredags, i starten kunne jeg næsten ikke følge med hende hun halede mig rundt hele tiden, hun var helt oppe at køre, men inden de 3 timer var gået hvor vi var derude, så blev hun skam helt tam, det var en lang tur for vores baby, men hvor var det sundt til hende, hun har jo et energi niveau uden lige, så hun kunne slappe af resten af dagen, hvilket var dejligt for Patrik som altid må holde for, når hun har for meget energi, han finder sig jo i alt fra den lille abekat, så han nød rigtig at kunne gå i fred for hende.

20/7-2008 Jeg fik ikke fortalt om vores sidste aften oppe i sommerhuset, den blev helt spændende, vi gik en aftentur på stranden med hundene, og pludselig opdager jeg en aflang metalgenstand i vandkanten, jeg siger til Finn at det er nok en bombe eller mine eller sådan noget, og han skynder sig hen og kigge på den, han mener nu det er en russisk granat, så han ringer til politiet, de er glade for opringningen og vil melde tilbage. Vi kører hen i sommerhuset og kort efter ringer en oberst fra militærpolitiet i Skive, de kører fra Skive og forventer ankomst om 1- 1½ time og vil gerne have Finn til at vise dem granaten. Han beslutter at køre derhen igen for at sikre sig at ingen piller ved den. Han tager kameraet med, og resultatet ses herunder, de sprænger granaten på stedet, og kører derefter igen. Finn syntes det var vildt spændende.
Det var en fosforgranat og der dukker åbenbart en del op af dem på den jydske vestkyst hvert år, Finn sagde til obersten at det var det mest spændende der var sket i de 1½ uge vi havde været i Agger, Obersten siger lige så tørt at han er da glad for at de er med til at højne underholdningen i Agger.

17/7-2008 Så er vi hjemme igen efter 1½ uge i sommerhus.
B-kuldet (6 hvalpe 5,1) havde fødselsdag i går, STORT TILLYKKE TIL JER ALLE, derfor fik hundene her i huset, alle engelsk bøf og koteletter i fad til aftensmad, vi synes, at denne Maja`s sidste fødselsdag skulle fejres ordentligt, selvom hun elskede maden kneb det hende at spise op, men ned skulle det, så efter mange små pauser var skålen tom, vi begynder desværre at mærke, at appetitten er mindre end den har været, de sidste 4-5 dage er hun blevet lidt træt og hun bliver hastigt mere grå nu. Det værste er, at hun ser så sørgmodig ud, hun ved godt selv at der er noget galt, og fra at hænge på far hele tiden søger hun nu mig, jeg kan jo desværre heller ikke hjælpe vores kære pige.  

Ellers har vi haft en god og hyggelig ferie, og hundene har fået deres daglige strandtur, der var ligesom ikke ro, før vi havde været afsted hver dag, også Maja var helt oppe at køre i forventningens glæde. Heldigvis bliver de hurtigt trætte af at løbe i sandet, så turene var egentlig forholdsvis korte, bare sådan en ½ time -3/4 kvater, så var der ro resten af dagen.
Vi måtte selvfølgelig også lige ned og se til Ce-Me og hendes familie, hun bor jo ikke så langt fra sommerhuset, vi fik Maja passet og tog Patrik, Wiona og Celina med derned, så sammen med Sanne og Kim`s tre bernere var der fyldt godt op i huset, ihhh hvor de alle hyggede sig, og det skal jeg love for at vi også gjorde, så vi sov hos dem og om morgenen tog vi hjem, tænk vi hørte ikke en lyd til de tre unge hunde den dag, da virkede Maja som den unge og livlige, det var inden hun begyndte at virke dårlig. Dejligt at de kan trives sammen alle seks.

Ellers er det gået med familiebesøg og samvær hele ugen deroppe, så det er rigtig dejligt.

1/7-08 Jeg tog Patrik med til Vejle i dag, jeg skulle nemlig ind og købe ind i de lokale dyrehandler derinde, og Turid i dyrehandlen ned ved Føtex på havnen var helt vild med ham, da vi var derinde da han var omkring 7 mdr. så jeg syntes hun skulle se ham igen, nu hvor han ser ud af lidt mere, hun var bare helt solgt, hun synes han er så perfekt, og temperamentet er hun helt vild med, en af de bernere der plejer at komme i butikken er lige blevet aflivet på grund af dårligt temperament, den var røget på en veninde af huset, selvom den var i snor, så hun har desværre en dårlig mening om bernerens temperament, derfor er hun så vild med mine "udlændinge", jeg er lidt ked af det ry bernerne er ved at få her omkring, det var noget af det samme min dyrlæge sagde til mig, da vi var inde med Wiona`s øre, og han var så imponeret af hendes temperament. Jeg trøster mig med, de ser jo også alle bernere, både med og uden stamtavle og fra de mindre seriøse klubber, for det er ikke mit indtryk at de generelt er så dårlige i temperament herhjemme i DBSK/DKK, men jeg har efterhånden hørt om mange uden stamtavle der har måttet lade livet på grund af aggerssivitet, så det er altså vigtigt at købe berner med DKK stamtavle, selvom vi selvfølgelig også skal fokusere på temperamentet.


29/6-2008 Sikke en travl, men skøn dag vi har haft, der kom overraskende mange gæster, over 30 kom og lykønskede og handlede i vores nye butik, selv langt fra kom familie, venner og bekendte og ville være med, det var bare så dejligt, tusind tak allesammen, butikken var et blomsterhav og vin og spændende grill ting fik vi i overflod, det var meget overvældende, selv et par af Wiona børnene kom på besøg, selvom de denne gang måtte nøjes med at lege i haven med vores skøre hunde. Pragtfuld dag.

 

 

24/6-2008 Puha jeg holder lige en pause fra rengøringen, aldrig skal jeg have to hvalpe så tæt på hinanden mere, der er jo under et års forskel på Patrik og Celina, de er bare de værste baryler og hvad de to kan finde på sammen, ja det kunne der skrives bøger om. I går aftes da jeg kom hjem fra arbejde kom der to store våde hvalpe løbende hen til mig, og der lå en ret mulet mand/far på sofaen, de to banditter var sprunget over hegnet, som alligevel ligger lidt ned, hvor Patrik masede det ned i vinters, og var rendt på eventyr i omegnen, Finn opdagede det ret hurtig men da var de væk, efter lidt tid dukkede begge to op igen, han kunne bare ikke genkende dem, det var to slamhunde der kom hjem, dækket fra top til tå af et tykt lag slam nede fra skovsøerne, han kunne lugte dem før han fik øje på dem, sådan stank de, han sagde at der intet hvidt kunne ses på nogen af dem, han blev nødt til at spule det værste lag af med haveslangen inden de kom ind på badeværelset i bad, og alligevel er vinduespartiet i køkkenet og vægge og badeværelse fyldt med slam, at det så også lige er i en periode hvor vejret er meget omskifteligt, så Finn i forvejen havde så ondt i ryggen at han ikke rigtig kan lave noget, det gjorde det ikke bedre at skulle bade de to banditter, Patrik er og bliver et stort skrummel at bade, han er svær at holde stille alene, Celina er så heldigvis lige så nem som sin mor at bade, men han var da helt færdig efter det, stakkel, jeg fik helt dårlig samvittighed over at have påført ham sådan et par banditter. Men selv efter spuling og badning er de stadig lidt misfarvede i det hvide på brystet.
Patrik så meget ked ud af det resten af aftenen, og sendte traurige blikke til farmand, så jeg kunne godt regne ud at han havde fået skylden og de skæld ud der fulgte med.  Celina var jo nok "bare" fuldt med mente han, så hun fik ingen skæld ud, typisk Celina.
Jeg har så "hygget" mig med rengøringen efter dem i dag, men så fik jeg da pudset vinduer, det var da heldigvis tiltrængt i forvejen. Nyt hegn er indkøbt, nu skal han bare have det så godt at vi kan få det sat op.

19/6-2008 Så prøver vi igen at sætte en dato for åbning af Antik butikken, d. 29-6 holder vi reception, se forside, så håber vi at der ikke kommer mere i vejen, ihvertfald er ingen syge i familien lige nu, så vi glæder os til at se alle dem, der forhåbentlig kunne tænke sig at komme og være med til åbningen.

Mange har spurgt til hvordan det går med Maja, og nu hvor vi er ovre løbetider og falsk drægtighed, har hun det faktisk forrygende godt, hun virker bestemt ikke syg, jeg gik ca. 3 km med Patrik og Maja i går og hun fræsede bare derud af og nød det hele, ingen tgen på lunge besvær eller noget, jeg ved ikke om det er ændringen i kost, men det virker faktisk som om hun kvikker utroligt op, og så benytter hun sig selvfølgelig i overflod af brugsretten til sin far, han kan nærmest ikke sidde selv i sofaen, hun drøner lige op og smider sig i armene på ham, så tæt på som muligt, helst helt op i hovedet på ham, men da det er fars kælegris får hun endnu mere lov end før.
Så de andre tre kan godt se lidt fortørnede ud, men mon ikke der næsten kan være tre og mor i vores lille to personers sofa, de prøver ihvertfald i hærdigt om ikke det går.
Lille Celina løber vist ofte af med sejren, hvis det er Patrik der ligger i sofaen sammen med mig, så hopper hun bare ovenpå, og efter at have møvet lidt rundt oven på Patrik, opgiver han og går ned, hun er bare en lille bandit.
Efter turen med Maja og Patrik gik jeg 5 km med Wiona og Celina, Celina har aldrig prøvet at gå så langt før, og troede vist aldrig vi kom hjem igen, men sikke en ro resten af dagen af den lille abekat, jeg ville heller aldrig have gået så langt med hende hvis hun havde vist tegn på vokseværk, men hun har heldigvis aldrig så meget som trukket på et ben, så nu skulle det prøves, og det gik bare fint, det var straks værre med deres tykke mor som skulle på arbejde efter de 8 km, puhha.

16/6-2008 I lørdags var vi til Vejen skue med Celina, Patrik og Wiona, desuden deltog Ce-Me og Lucca(Casper) af vores hvalpe, det var som sædvanlig rigtig hyggeligt, og denne gang gik farmand i ringen for første gang med en af hundene, vi (læs jeg) valgte, at han skulle prøve med Wiona her første gang, hun er så sød og nem, det gik rigtig godt og Wiona er smukkere end nogensinde, hun blev 3 vinder i åben klasse tæver og 4 i BIK.

Patrik fik 1 præmie og blev 2 anden vinder i unghundeklasse hanner, han klarer sig godt min lille dreng.

Celina fik 1 præmie og blev 5 vinder i hvalpeklassen, ikke noget imponerende resultat, men ok når man kigger på de lange tynde ben og rund ryg, fordi hun vokser så meget lige nu, og ihvertfald så elsker hun bare at være på udstilling, som den første af vores hunde, faktisk burde jeg træne lydighed med hende, hun elsker udfordringer og at skulle arbejde sammen med mig, hun er bare så intelligent og samarbejdsvillig og faktisk meget lettere at udstille end Patrik som altså har sin egen mening om tingene.


Ce-Me fik også 1 præmie og blev placeret som nr 3 i hvalpeklassen, det er efterhånden helt unormalt hvis ikke den pige bliver placeret, hun klarer sig bare godt, måske er mor Sanne og far Kim bare en lille smule stolte af pigen.

Lucca(Casper) måtte nøjes med en 2 præmie i hvalpeklasse hanner, men kritikken lød nøjagtig ligesom Celina`s og Ce-me`s så mon ikke det bare var lidt manglende øvelse i at stille ham korrekt der udløste det blå bånd, Lucca er jo en skøn hvalp selvom han også lømler lidt lige i øjeblikket, men 5-7 mdr. er efter min mening også den værste alder for hvalpe, de er som regel lidt forvoksede der.

3/6-2008 Hvor sker der bare meget hele tiden, jeg havde ikke meldt vores hunde til Varde søndag, for vi skulle til bryllup hos vores nevø hele lørdag, en dejlig dag med skønt vejr, høj stemning og super lækker mad. Men heldigvis var Tykhøjet Gård`s Ce-Me med, og vandt for først gang hvalpeklasse tæver, det var bare super godt gjort, og begge mødre og fædre er meget stolte af den lille pige. Hun deltog senere på dagen i store ring i konkurrence med hvalpe fra de andre racer der havde vundet deres klasser, her blev hun dog ikke placeret.

Nu glæder vi os til skuet i Vejen d. 14/6-2008 hvor alle vores tre unge hunde er meldt til, så den eneste der må blive hjemme er Maja, som nu heller ikke kan fordrage sådan noget. Der kommer også rigtig mange af vores hvalpe, Jens har lovet at melde Lucca(Casper) til, Betina har lovet at melde Cindy til, og jeg regner også med at Ce-Me kommer, Cassie ved jeg ikke rigtig med, men Celina kommer jo sammen med os, så det bliver rigtig skønt at se så mange af dem sammen.

27/5-2008 Sikke en weekend, vi havde tilmeldt Patrik i unghundeklasse hanner og Celina i hvalpeklasse, Patrik har ikke været udstillet siden september sidste år, og Celina var med for første gang, så vi var meget spændte på hvad de ville sige til det.
Typisk Celina, så nød hun det i fulde drag og jo mere beføling og virvar omkring hende jo bedre, faktisk tror jeg nogen af de gode bernerfolk syntes hun var en lidt atypisk berner, hun mener jo at alle bare har og snakke med hende, det er hendes soleklare ret og alt mad må bestemt være til hende, så påtrængende er nok det ord der sniger sig lidt ind.

Patrik syntes det var ok, men var ikke så overbegejstret som Celina, først da han om eftermiddagen lørdag endte på sejrsskamlen som nr 1 af 22 unge hanner, kunne man se på ham at han nød at alle folk klappede af ham og de andre tre på skamlerne, det var helt tydeligt at det gav ham et kick. Da vi havde løbet æresrunden ville farmand lige give mor et knus som tillykke, men Patrik sprang ind foran og hoppede op og gav far et stort kys på munden, se far det er mig der er den vigtige og feterede her, skøre dejlige dreng.

Celina fik særdeles lovende lørdag, men blev ikke placeret, men hendes søster Ce-ME fik også særdeles lovende og blev 3 vinder lørdag. Stort tillykke til Ce-Me og Sanne.
Bror Charlie var der også lørdag, og fik trods en god kritik en 2 præmie, hvalpene har nu også hård konkurrence, da de blev 6 mdr. på dagen, og derfor var de yngste hvalpe i klassen, og ser alle tre lidt mere ranglede ud end de lidt ældre hvalpe et par mdr. fra eller til gør meget i den alder.

Søndag måtte Patrik "nøjes" med med rødt bånd, altså en første præmie uden CK, der blev kun givet 1 CK den dag i unghundeklasse hanner, ud af 24 unghanner, så det var ikke meget, men trods det blev han 2 vinder, så vi var rigtig glade for hans fine resultater, det bedste er næsten at han er så rolig, der var nogen af hannerne der var lige til den aggressive side overfor de andre hanner, men Patrik er bare så velafbalanceret og nem, og det har vi da opdaget er guld værd i sig selv.

Celina og Ce-Me byttede næsten roller om søndagen, begge fik igen SL, men denne gang røg Ce-Me ud og Celina gik videre til konkurrencen om de placeringen af de 4 bedste, hun blev nr 4, så med begge hunde placeret om søndagen blev det faktisk lidt hektisk, men sikke en skøn weekend.

 

 9/5-2008 Vores kære far/svigerfar døde desværre uventet efter kort tids sygdom i går, så vi er nødt til at udskyde åbningen af vores Antikforretning, nærmere herom vil komme senere.

Desværre er det ikke den eneste dårlige nyhed, jeg var på KVL med Maja d. 7/5 og denne gang viste hun desværre tydelige tegn på MH, hvilket forklarer hvorfor hun er blevet så opfarende overfor de andre hunde, derfor bliver hun selvfølgelig her hos os, så længe hun kan.

 

Søde Patrik som nu begynder at ligne en rigtig hanhund og ikke en forvokset baby.

4/5-2008 Her sker igen rigtig meget, vi har haft besøg af Lucca(Casper) og Jens har lovet at tilmelde ham skuet i Vejen d. 14 juni, Lucca er jo stadig en utrolig lækker dreng, så vi er spændt på bedømmelsen af ham, selvom han har lige lidt nok hvidt i hovedet og på brystet, til gengæld er han så utrolig flot bygget og har hvide poter og stor hvid halespids.

Cassie har også været på besøg, billede af hende er herunder, hun er også en pæn pige, men lidt ustabil i skelettet lige nu( hun er meget stor), og Celina slap desværre ikke godt fra at nedlægge hende, Cassie faldt så uheldigt, at hun haltede på det ene forben resten af besøget, et forben som hun har haft noget vokseværk i, det var ellers lige gået over, så stort øv, Cassie er tilmeldt i Bøsøre ligesom Celina og Ce-Me, så det bliver spændende at se hvordan de tre små piger klarer sig, Oberst(Charlie) kommer også til Bøsøre om lørdagen, så det bliver dejligt at gense så mange af de små vinterbørn.

Pinselørdag åbner vi på fritidsbasis vores Antik forretning ovre i den splinternye gildesal/forretning i stalden, vi holder reception og alle der har lyst er velkomne til at kigge ind ( se forside), vi har rigtig mange spændende antikviteter og figurer, så der er også gået meget tid med at gøre det hele færdigt og det sidste skal på plads i denne uge.

Wiona er i disse dage højløbsk og Patrik er ved at gå ud af sit gode skind, vi havde ellers afsat ham og Maja til vores yngste datter Bettina i en uges tid, troede vi, jeg kørte ud med hundene fredag, men i dag søndag måtte jeg hente dem begge igen, de ville ikke spise og græd og peb hele tiden, jeg fatter ikke hvordan andre kan udstationere hunde under løbetid m.m. mine vil simpelthen ikke undvære deres mor, det var kun under Wionas barsel at det lykkedes at have Maja ovre hos kennel Duevang, og jeg ved godt at det var fordi Magdalena var hjemme hos hundene hele tiden og lavede en masse med dem, men Bettina er på arbejde om dagen og hundene trives bare ikke med at være så mange timer alene, selvom de er vilde med Bettina og svigersøn Bo, så nu hører vi igen på piv og skrål, suk.

Som det kan ses på forsiden med strandbillederne har vi også nået at være et smut oppe i vores sommerhus, hundene elsker at komme derop, så de kan løbe på stranden. Men vi måtte hjem igen for at få skilt Patrik og Wiona ad.

 

21/4-2008 Sikke en travl uge vi har haft, Finn blev 50 år den 13/4, dagen blev holdt i lørdags d. 19/4, i vores nye flotte gildesal, som han lige er blevet færdig med, at lave i vores tidligere stald, vi havde 3 grill kørende og så måtte alle gæsterne selv tage hvad kød de kunne tænke sig og grille det, der var 5 store fade med alt i grillkød, og stor salatbar og bagte kartofler og flutes indenfor, det var bare rigtig hyggeligt, især fordi vejret var så flot, vi grillede i 3 timer inden vi nåede til desserten, så det blev en lang men dejlig dag.
Hundene var i den anledning forvist til hundepension for første gang nogensinde, jeg afleverede dem kl. 8 lørdag morgen og hentede dem igen søndag middag, dem der har hundepensionen var helt vilde med dem, og påstod at de var dejlige hunde, tillidsfulde og velopdragne, vores unger hoppede ikke helt på den med at de er velopdragne, selvom jeg skyndte mig at prale af dem, he he, de har nok bare været betuttede over at blive sat af et fremmed sted
Da vi kom hjem skyndte de sig, at støvsuge græsplænen for rester fra dagen før, og Celina kom bagefter op på terassen til mig og kastede op for fødderne af mig, hun havde nok fået reddet sig lige rigeligt, evigt sultne hvalp.
Vi har opdaget at Maja har ondt i sit ene forben en gang imellem, så nu vil vi prøve at smertebehandle hende, for at se om det ændrer hendes tolerancetærskel overfor Wiona og Celina, Patrik har hun vist opgivet at ryge på, for det gjorde hun for fulde skrald først på ugen, og fortrød det inderligt, for han gik lige imod hende og gav hende af samme skuffe igen, så det angreb var ovre i løbet at et halvt sekund, og hun skyndte sig at fordampe.
Han er altså bare en super dejlig hund, god som dagen er lang, men finder sig alligevel ikke længere i hendes luner, efterhånden virker det som om han styrer det hele herhjemme, han tager sig af Celina som om det var hans barn, og er også sød ved både Wiona og Maja og leger med dem alle tre. Hvordan han klarer, både at være en ung bølle der prøver grænser af  overfor os, og være den der tager ansvaret for hundeflokken og gør det til UG, ja det forstår jeg ikke helt, men han har nogle klare talenter i den retning.

10/4-2008 Vi har måttet erkende, at vi bliver nødt til at finde et nyt hjem til Maja, vores kærlige bernertæve, hun trives simpelthen ikke i flokken og reagerer derfor alt for skarpt overfor de unge hunde, og efter flere episoder hvor hun er gået for vidt overfor dem, er vi nået dertil, at for at de kan få ro, må hun desværre flytte, meget mod vores vilje, for hun er bare så kærlig overfor os og ligger gerne i arm i timevis, da hun heller ikke er vant til børn, og ikke bryder sig om den uro som mindre børn laver, søger vi et hjem hvor hun kan være enten alenehund eller med en voksen rolig hanhund der gerne må være ældre end Maja, Maja bliver 6 år den 16/7-2008, hvor hun må være i centrum og blive værdsat, for sød det er hun. Kan du tilbyde hende et godt hjem, helst hos lidt ældre mennesker hvor hun kan få en god og rolig hverdag med masser af kæl, så kontakt os på 75 87 63 18 eller 24 65 83 33.
Hun er en stille og rolig hund, der gerne går en dejlig lang tur og går ret pænt i snor, hun kan selvfølgelig løbe løs og går ikke ret langt væk fra sin mor. Hun har fine hofter og 1 i albuerne.  hun er selvfølgelig renlig og kan være alene hjemme. Hun har aldrig fået hvalpe og skal heller ikke have det.

 

6/4-2008 Jeg fik 2 hundemadrasser til hundene i fødselsdagsgave fra min søde døtre, den ene var lidt mindre så den fik jeg byttet, kun største str. passer til dem, de måtte så bestille den hjem, og endelig i fredags var den så kommet, jeg tog Celina med derover og hente den, og sikke en lykke det pigebarn gjorde, assistenten i butikken ville gerne selv have en berner, så hun faldt på stedet for lille Celina, jeg måtte slæbe alt det hjem som den bette tøs fik lokket ud af assistenten, en hel bærepose med klove og tyggeben og grisører, det er ufatteligt hvad den hund kan opnå ved at sende folk nogle intense blikke af de små smutøjne. he he.
Der kom en lile dreng og hans mor ind i butikken, og han blev helt bange for Celina, for hun er fuldstændig syg med børn, og trak helt vildt i snoren for at komme i kontakt med ham. Sjovt Wiona synes også børn er enormt sjove, mens Maja ikke kan fordrage den uro de laver og holder sig langt væk fra dem.
Hundene elsker madrasserne, så nu er kurve og tæpper smidt ud, kurve gider de generelt ikke ligge i, og tæpperne forsvinder under dem, så jeg var noget træt af det, men madrasserne er næsten hele tiden i brug, og vores ældste Maja ligger der rigtig meget, det er dejlig blødt.

Vi var så heldige at Binyrebarkhormonet som blev sprøjtet ind i Wionas øre, stoppede væskedannelsen i det, så nu er det heldigvis iorden igen.
Igår var vi en tur i Tyskland og Sønderjylland og besluttede at vi måtte hellere tage Celina med i hundeburet, hun er nu ved at nå den alder hvor de kan finde på at lave ulykker, hvis de er alene hjemme og keder sig, så for ikke at friste hende, kom hun med.

Hun tog det bare så pænt, at hun måtte være spærret inde, den halve dag i bilen, faktisk er hun blevet rigtig dygtig til at køre bil, og hendes tidligere vrælen er fuldstændig stoppet efter hun har været med i sommerhus og fundet ud af, at en tur i bilen ofte førte hen på stranden til nogle rigtig gode lufteture, så nu sidder hun pænt og kigger ud hele tiden.

2/4-2008 Sikke en torsk jeg er, jeg glemte fuldstændig at min søde Wiona havde fødselsdag i går, 3 år blev hun, min pragtfulde livsglade pige, ja når man ser hende rulle rundt på græsplænen med store Patrik i heftig leg eller suse gennem alle buskene med Patrik og Celina i hælene, så er det næsten ufatteligt, at hun nu skulle forestille at være ved at blive voksen, hun er det største legebarn af dem alle, og det ændrede ihvertfald ikke noget, at hun fik et kuld hvalpe.   Tillykke min dejlige tøs.

Igår fik jeg mail fra Ewelina, Patrik`s opdrætter med de flotte resultater som hendes P- kuld har leveret på den internationale udstilling i Katowice i Polen, det er virkelig flot at rende med 1 og 2 pladserne i både tæve og han juniorklassen, når der var 18 og 20 hunde i klasserne, Paiko og Patrik var jo de to drenge jeg kunne vælge imellem, fordi vi var enige om, at de var de smukkeste og kraftigste af hvalpene, valget faldt på Patrik fordi han havde lidt mere hvidt, jeg var lidt bange for, at kom vi til at bruge Paiko til Wiona, at så blev hvalpene nok for mørke, men de lignede også hinanden rigtig meget, så det var egentlig lige meget.

Igår så jeg også, at listerne med resultaterne fra Stestrup udstillingen var lagt på bernerklubbens hjemmeside, og jeg blev helt stolt igen, ved at se at vores lille barnebarn Idefix havde vundet hvalpeklassen, hans far TykhøjetGård`s Samson er jo herfra og en rigtig dejlig herre, Idefix flyttede jo også hjem til sin far som 8 ugers hvalp, tillykke Jørgen og Bente med den lille.

27/3-2008 Vi har haft besøg af smukke Lucca (Casper), jeg er så fuldstændig vild med ham, men ikke tale om at Jens vil sælge ham tilbage til mig, øv. Jeg håber, han får sig taget sammen til at deltage på udstilling med ham, jeg forsøger at overtale ham hver gang jeg ser den lille bodybuilder, hvis nogen syntes Patrik var kraftig da han var lille, så skulle de se Lucca, han er en rigtig lille bodybuilder, og det er bare hele kroppen der er så svær, og så det super bedående store runde hoved, savle savle.

 Wiona og jeg er lige kommet hjem fra dyrlægen, da vi var i sommerhus i sidste uge opdagede jeg, at Wiona havde fået et blodøre, vi tog ind til en lokal dyrlæge deroppe, som tømte øret og gav os kanyler med, så vi selv kunne tømme det igen, hvis det skulle blive nødvendigt, vi har så selv tømt det 3 gange, så nu skulle vi lige have kigget ordentligt på det af vores egen dyrlæge. 

Wiona er blevet nervøs for at gå ind til dyrlæger efter hendes meget hårde fødsel, hvor en dyrlæge halede 2 af hvalpene ud af hende, og det gjorde så ondt at hun skreg helt vildt, så hun bævede synligt, da vi kom ind, men som den søde hund hun er, gik hun alligevel selv op på bordet, og blev stukket og mast på øret, og fik noget binyrebarkhormon sprøjtet ind, så skal vi vente til mandag med at se om der skal gøres mere ved hende.
Christian (dyrlægen) sagde, at han var virkelig imponeret af hende, om jeg var klar over, at han sjældent kunne gøre det her ved en hund uden at bedøve den først, og nej det vidste jeg selvfølgelig ikke, men så kunne jeg bedre forstå at den nordjyske dyrlæge ville have givet hende grime på så hun ikke kunne bide ham, hvilket jeg selvfølgelig fortalte ham, at det kunne hun aldrig i livet finde på, så nej det skulle hun ikke have på.
Christian sagde at hun har et meget bedre temperament end dem han ellers ser, han synes de er tilbøjelige til at være lidt sky mange af dem. Jeg håber så sandelig ikke, det er det almene indtryk af berneren, for så har vi da noget at rette op på.
Herhjemme har det heldigvis kun været Maja og hendes mor Nelli, der har haft tendens til at ville trække sig for fremmede, Wiona, Patrik og Celina er det nærmest fremmede der trækker sig for, fordi de bliver lidt for meget, de er noget overvældende at blive modtaget af.
´Så man må sige at jeg har været utrolig heldig, for temperamentet, var lige præcis den ene ting jeg glemte at spørge ind til, inden jeg købte Wiona, så det kunne lige så godt have været helt forfærdeligt, når jeg nu ikke så hende inden jeg skulle hente hende, men det er bestemt også blevet et af mine focusområder, for hvor er det i grunden vigtigt at have en glad og ligetil hund.

24/3-2008 Stort tillykke til lille Charlie (Oberst), det var rigtig flot gået, både Tove, Jørgen og os her, samt Bruno og Helena er rigtig stolte af ham, jeg er lige ved at synes at Loke også ser lidt stolt ud af ham på billedet. Tak til Tove og Jørgen for billederne.
Det bedste er næsten de kritikker både Ce-Me og Charlie har fået, de er så positive og flotte.
Og det allerbedste er, at hvalpene tager udstillinger, fremmede mennesker m.m. i stiv pote, de er bare så " her kommer jeg" i deres fremtræden, det synes jeg jo er guld værd.

22/3-2008 Øv vi kom ikke afsted til Næstved, Patrik begyndte at halte i aftes efter han havde været i bad, vi har nok kæmpet lidt for meget om bruseren, han massede for at komme ud og jeg masede for at få ham ind under den, skøre basse.
Men lille Oberst (Charlie) klarede sig godt, anden vinder i babyklasse hanner, og en bemærkning fra dommeren om, at de skulle fortsætte med at udstille ham, for han var bare god, så Bruno og Helena var vældig stolte af deres lille bamse, så ser vi hvad han kan drive det til i morgen i Stestrup. Jeg venter spændt, det er så spændende, at se hvordan det går de små kære Wiona/Loke børn.

20/3-2008  i går kom vi hjem efter en skøn miniferie i sommerhuset i Agger med alle hundene, fra søndag til onsdag, celina har ikke prøvet at være med deroppe før, men hun nød det i fulde drag, især turene på stranden.
Tirsdag kom Ce-Me på besøg sammen med hendes søde forældre, og tøserne legede skønt sammen, Ce-Me havde været på skue i Brædstrup søndag og fået en rigtig flot kritik og SL, så vi var alle stolte af hende, det lille pus. Vi hyggede helt enormt og begge pigerne lavede slet intet indenfor deroppe, det var flot af de små, de er jo kun knap 4 mdr.
Jeg måtte atter engang have fat i Maja, hun "kom" lige til at nappe Ce-Me, fordi hun i farten løb ind i hende, hun bliver altså mere og mere noget af en sur madamme overfor andre hunde/hvalpe og børn, hun kan ikke have sådan en uro omkring sig, jeg bliver mere og mere glad for, at hun aldrig har fået hvalpe, jeg synes temperamentet bliver dårligere med alderen, hun har godtnok aldrig været ligesom de andre tre hunde, men hun har da været mere omgængelig tidligere, overfor os er hun jo så kærlig at det næsten er for meget, så det er lidt træls, at hun er så opfarende overfor andre hunde og børn.
Imorgen går det løs med at vaske mors dengse til Næstved udstillingen, så må vi se om vi overhovedet kommer afsted på lørdag, vejrudsigten lover jo ikke godt. Vi kører ikke hvis der er meget sne på vejene.

14/3-2008 Endelig er Maja`s løbetid klinget af, hun stiller sig stadig op, men Patrik er ikke interesseret, det er tydeligt, at han ved, at det ikke er tiden længere, nu har de også været adskilt i over en uge, så det må jo da også høre op.

Finn er dybt imponeret af det temperament Celina lægger for dagen, hun er bare ikke bange for noget som helst, lige nu er han i gang med at save og høvle brædder til gulv i staldforretningen, og han kom ind med den lille, fordi hun løb rundt under sav og høvl og ville fange spånerne, selvom maskinerne larmer så man overhovedet ikke kan råbe hinanden op, hun er fuldstændig ligeglad, men han turde ikke have hende der, skøre tøs.
Men det er det samme når jeg støvsuger, jeg kan støvsuge mellem benene på hende, hun flytter sig ikke, så jeg må løfte hende væk. hvis jeg ikke kan komme til for hende.
Jeg tænkte også at nu måtte jeg hellere komme afsted til byen med hende, for at socialisere hende, det har jeg kun været denne ene gang og nu er hun jo snart 4 mdr, men som jeg regnede med, var det største problem, hvis der kom nogen som ikke ville snakke med hende, hun mener det er en Celina ret, at alle mennesker kun er der for at underholde en lille berner, det er fuldstændig som Wiona, hun har heller aldrig accepteret at der kunne være nogen der ikke gad snakke med hende, det er jo os prinsesserne, ikke ?

9/3-2008 Maja er højløbsk, du godeste hvor hun og Patrik er ved at drive os til vanvid, Patrik kvidrer som en fugl, bare meget højere og når vi ikke kan fatte meningen, at han skal lukkes ind til Maja, kommer der nogle skarpe gæf af og til, og han render frem og tilbage hele tiden, det er virkelig belastende, han er også begyndt at lette ben, det er ellers ikke noget han har brugt meget energi på, så det er tydeligt at vores lille dengse er blevet lidt voksen nu.
Vi skulle jo ellers træne lidt stå øvelser, men det må vente til Maja er ovre det, for han kan absolut ikke koncentrere sig, og jeg ender med at blive godt arrig på ham hver gang, så det skal nok blive en køn forestilling i Næstved om 14 dage, og oveni har han da lige smidt pelsen, så vi skal da vist være heldig hvis vi kan opnå en 2 præmie med en skaldet, ranglet og uopdragen dreng, faktisk lidt vildt at køre helt til Sjælland for at vise sådan et eksemplar frem.
Vi drukner snart i hår, alle de voksne hunde har denne gang valgt at fælde absolut hele pelsen på en gang, jeg fatter bare ikke, at der kan blive ved at ligge så mange hår på gulvet når de vitterligt ikke har hår på kroppen. 1 time efter støvsugning er gulvet sort igen.

Lille Celina er allerede ved at blive stor (3½ mdr), hun er bare så nem efterhånden, vi mærker faktisk ikke meget til hende, og hun har allerede tabt 3 fortænder, så hun er da i god tid med tandskifte, hun er så sød og kærlig, at hun bare er en lille kæledægge, hun bliver stort set ikke kaldt andet end lille truffel, men for en gangs skyld har vi fået en hund der kun lystrer sit navn, alle kaldenavne ignoreres.

Wiona er tæt på en løbetid, men udskyder den lidt på grund af hvalpene, for ellers havde hun været i løb nu, men de sædvanlige gniderier og knurren mellem hende og Maja op til løbetid er i fuld gang som sædvanlig, vi har besluttet, at inden vi vælger at sterilisere Maja, prøver vi først med p sprøjte, for at se virkningen, så håber vi både at undgå problemerne med tøserne næste løbetid og at undgå at blive skør af Patrik og Maja og deres elskovssang.

29/2-2008 Altså de hunde, de kan da lige holde en i ånde, igår formiddag lod jeg Wiona,Patrik og Celina være ude i haven, mens jeg gik op til computeren, efter en halv times tid går jeg ud til dem, og da sidder Celina og er helt alene i haven og er vildt glad for at se mig, underligt, jeg leder efter Wiona og Patrik inde og ude, men nej, de er væk og selvom både Finn og jeg brøler af vores lungers fulde kraft, dukker der ingen hunde op.

Så var det bare afsted i bil, jeg kørte ned af skovvejen som vi plejer at gå tur ud af, og mødte ret hurtigt Wiona, der var på vej hjem, pokker om hun ville komme hen til mig, hun vidste godt den var gal, så hun fortsatte hjemad, jeg bakkede hele vejen hjem og fik hende lukket ind i gården, men Patrik var stadig ikke i syne, så mig afsted igen, jeg sejlede nærmest rundt på vejen, for der havde været skovarbejdere i weekenden som havde kørt vejen helt op, og med det vand der er kommet, var det som at køre i dyb snesjap, nå, pedalen i bund og så igennem nærmest sidelæns, så var vejen nogenlunde en km frem, inden den igen var så pløret at jeg ikke turde køre igennem, så stoppede jeg bilen og gik rundt om et sving og kaldte efter bøllen, men nej, der var ingen Patrik, jeg kunne se på vejen at Wiona havde været så langt, for hendes poteaftryk er ikke nær så store som hans, men jeg fandt ingen af hans.
Så jeg vendte bilen og sejlede hjem igen, heldigvis var han kommet hjem, mens jeg havde været ude at lede efter ham, nøj hvor var jeg sur på de to, jeg har aldrig været ude for at nogen af dem er rendt længere hjemmefra end jeg kunne se dem. Men hegnet har taget skade af patrik og stormene her i vinter, så nu bliver vi nødt til at få det udskiftet med noget nyt, den gode Patrik er også ved at være noget damesyg, med Maja i løbetid og Wiona meget tæt på en, så nu skal der holdes øje med tumperne.
Heldigvis har vores yngste datter Bettina lige fået lovning på en lejlighed og flytter om en uge, og hun fik lov at have hund i lejligheden, når det var en berner ( dejlig med et godt ry på racen), så hun får lov at låne Patrik når pigerne er i løbetid, Bettina er helt vild med det store læs (læs Patrik), det er enormt praktisk for mig.

24/2-2008  De små Wiona og Loke børn bliver 3 mdr. i dag, tillykke alle små lækre bebser.

Casper, som nu bliver kaldt Lucca, var på besøg i dag, jeg havde ikke drømt om, at nogen af hvalpene kunne komme til at overgå Patrik i kraftighed, men jeg må erkende at mage til kraftig bernerhvalp mindes jeg ikke at have set, Lucca er bare lige til at spise, så dejlig er han, jeg håbede at Jens ville glemme ham da han kørte, men desværre, de to små startede ellers et hylekor da han skulle afsted, de havde leget så godt at de ikke ville skilles igen. Det var rigtig dejligt at se vores søde dreng igen.

18-2-2008 Tusind tak for de søde hilsner i gæstebogen til Patrik på hans fødselsdag, dem blev vi rigtig glade for.
Patrik og jeg var lige en tur i Odense i lørdags og kigge hvordan det gik med bernervennerne på udstilling, Patrik havde aldrig været i en hal til udstilling før, så jeg ville lige se hvad han sagde til det, nu hvor han er meldt til i Næstved den 22-3, men han nød det bare i fulde drag, jeg kunne godt mærke at han begynder at interessere sig for damer, men han kan nu godt dy sig noget tid endnu. Det var også rigtig dejligt at hilse på Cassie igen, hun var med "storebror" amadeus som opbakning, og hun blev sååå glad for at se gammelmor igen at Christina måtte tørre gulvet efter hende, men hvor så hun godt ud den lille, en rigtig lækker baby, dejligt lige at beruse sig i en af mine babyer igen.

Vores yngste datter Bettina havde fødselsdag så jeg kunne ikke blive så længe, men det var rigtig hyggeligt. Også lige at mærke og se lille røde Oskar, Tove og Jørgens lille ny Corki, yndig lille fyr.

Søndag kom Cindy på besøg, så det var en rigtig baby weekend, det er så skønt at se dem igen, Cindy kastede sig også over os og peb af glæde, pragtfulde lille tøs, de store hunde var dog lidt for interesserede i hende, selvom Cindy også var tydeligt glad for at se mor wiona igen og Patrik legeonkel, Så måtte vi lige lade de små lege sammen først, åhh hvor de begge nød det, til sidst gik Cindy død, hun er jo ikke vant til at lege sådan som Celina, som er med på den værste med de store hunde her i huset. Det var bare så godt at se dem begge igen, jeg har utrolig svært ved at slippe de små, de tegner bare så godt.

14-2-2008 Patrik bliver 1 år i dag, han er bare en skøn legedreng, og fatter slet ikke at han burde snart være voksen nu, ihvertfald hvis man skal gå efter størrelsen, men det skal man nok ikke.

Desværre har han fået en mani med at hoppe over lågen, når der kommer hunde forbi på vejen, jeg forsøger ihærdigt at vænne ham af med det, men det er ikke let, desuden har han lige fundet ud af at han kan bruge vores pallestabel til at kravle opad og så hoppe over muren rundt om gården, med sådan en dreng i huset er der åbenbart altid noget at arbejde med.

Men ellers er han bare en skøn fyr, kærlig og legesyg og let at omgåes. I det hele taget mors dreng.
Man må jo gå ud fra at han har været ret sød, så fint solskinsvejr det er i dag.

9/2-2008 Her gik jeg og troede, at jeg skulle beholde en hvalp efter Wiona, men Celina har fuldstændig rottet sig sammen med Finn, så hver aften ligger de to bon kammerater og flyder i sofaen og nyder hinandens selskab, Maja som ellers også er Finn`s pige, er noget fortørnet over al den opmærksomhed som den lille gnom får.  Celina er begyndt at jage de andre hunde væk fra farmand, når hun ligger oven på ham, det er tydeligt at farmand er Celina`s ejendom. Nå skidt, det er ham vel undt, at han har sin egen lille tøs som er helt vild med ham, nu kan han se hvordan det bliver når hun kommer til at veje 45 kg og stadig vil ligge på brystet af ham.  Jeg har stadig "lille" Patrik på skødet når jeg kommer hjem fra arbejde om aftenen, han er bare mors kæmpe babydreng.

Wiona og Patrik og jeg har lige gået den store tur, rundt om enge og i skoven på ca 5 km, det var virkelig skønt og helt forårsagtigt i det skønne solskin,  det er dejligt at se dem pile rundt og nyde lugtene og vandpytterne m.m. sikke en forskel der er på hundenes bevægelser, Patrik løber slentrende ligesom en løve, det gør Maja forøvrigt også og Wiona løber mere ligesom en ulv med hurtige benskift og meget lette bevægelser.
Jeg kan ikke lade være at grine af Patrik når vi går tur, han er en rigtig blærerøv at se på, foran os alle og så hoved og hale godt til vejrs og ser rigtig storsnudet ud.

Bagefter gik jeg en lille tur med Celina og Maja, Maja er begyndt at få lidt gigt i den ene albue, så det passer fint at tage hende med på små ture sammen med vores 11 ugers bebs.

Vi har måttet bruge hvalpegitteret bag sofaerne så Celina ikke kan komme derom mere og gnave vores ledninger over, så nu har vi telefon igen, hun nåede jo at springe sikringen ved at bide den strømførende ledning over, så det blev altså nødvendigt at gøre noget forebyggende mod hendes hærgen.

30/1-2008 Altså hende Celina, vi har stort set ikke fastnettelefon mere, hun har bidt ledningen over til selve telefonen flere gange nu, og i går fik hun også bidt den strømførende ledning over, bølle, hun er ikke nem at tage i det.
Hun har været med ude at køre i bil flere gange nu, sikke en larm, hun brøler for fulde kraft hele tiden mens vi kører, holder vi så og jeg går ud af bilen, er hun omgående stille og lægger sig til at sove, når jeg starter bilen igen, ja så starter hun også med gø igen. Det underlige er at hun faktisk ikke virker ked af at køre bil, hun går selv med ud til den og vil gerne ind, tossede unge, men hun er heller ikke den eneste fra dette kuld der er godt med lyd på, det er der på de fleste af dem, og det er ikke fra Wiona som stort set aldrig siger noget, hun kigger også noget undrende på den lille brølhals når hun gæffer for et godt ord.

Man skulle efterhånden tro, at Patrik den store bølle var ved at være færdig med at vokse, men nej, han har lige snuppet 3-4 cm opad igen på en uges tid, og nu bliver han altså et år om 14 dage, men jeg tror aldrig han holder op med at vokse, vi har også besluttet at vente med HD og AD billeder til sommer, så han kan nå at vokse færdig i højden. Pigerne begynder at blive noget små ved siden af ham, og Wiona som er den største er da trods alt 64 cm høj.

20/1-2008 Så er alle bebserne rejst hjemmefra, efterhånden som de rejste fandt vi ud af hvem der havde lavet hvad af ulykker, jorden var altid rodet ud af urtepotten på vores store palme, især om morgenen, men siden Cindy er rejst, er den ikke blevet rørt, de startede gerne ved 4:30 tiden om morgenen med at gø inde i køkkenet, og her til morgen ringede Cassies nye mor og spurgte hvornår damen mon kunne tænke sig at sove igen, hun havde vågnet hende nøjagtig 4:30  he he, vi fik til gengæld lov at sove til kl. 7 før Celina mente, at det kunne være nok, stor pige. Til gengæld er telefonledningen stadig hevet ud af stikket konstant, så det er Celina der hele tiden har sørget for "fred i huset" ved at hive den ud flere gange om dagen, det ser ud til at drengene har været englene i kuldet og ikke har lavet ulykker.
Cindy og Casper har været noget kede af det, men Cassie, Ce-Me og Charlie tager skift af hjem ret roligt og er allerede faldet godt til, så det er dejligt. Mon ikke også de sidste to lige så stille falder til, Casper er  noget mere forsagt end de andre, så for ham er det nok lidt sværere.
Wiona kiggede lidt sørgmodigt da de nye ejere gik med Charlie, det var åbenbart ynglingen, ved de andre hvalpe så hun bare glad ud, og hun har virket så glad i dag, hvor der kun er Celina tilbage, så hun var ihvertfald klar til at aflevere dem.
Hundene har virket noget trætte i dag, de har næsten sovet hele dagen, jeg tror, de også var ved at være udmattede, så vi har bare slappet af hele dagen. Det var helt underligt ikke, at skulle starte med at støvsuge og vaske gulv i morges, men Celina har søgt og søgt efter de andre hvalpe og gået og pebet flere gange i dag, så hun savner også sine søskende.

17/1-2008 Det kan da ikke være rigtig, at der allerede er gået 8 uger, siden vi fik de 6 små kære bamser i huset, men ihvertfald har vi nydt dem rigtig meget, flere har også påpeget at de er meget sociale, de kravler simpelthen op på os og skal kæle og slikke os, og nå jo lige bide lidt i næser og ører m.m. hele tiden, og ligger gladelig på ryggen som en anden menneskebaby, og lader os lulle dem, jo mere jo bedre.
Vi er glade for at Celina bliver her, så bliver her da ikke helt hvalpetomt, selvom både Wiona og Patrik nok skal sørge for at det ikke føles tomt, faktisk fylder den store lømmel af en hvalp(Patrik), ufatteligt meget, og skal nok gøre os opmærksom på at han har brug for rigtig meget opmærksomhed, og kan man ikke sidde på et skød mere, tager man da bare og lægger sig hen over to, hvor svært kan det være????
I dag har han nedlagt volieresektionen som jeg brugte at holde de store hunde om i haven med når der kom nogen som ikke lige bryder sig om at blive overfaldet af de store bamser, han løb lige igennem og vupti lå den i v formet tilstand, og for lige at fuldende billedet, maste han hegnet ned som indhegner haven, og så stak ham og Wiona af mens jeg snakkede i telefon, heldigvis løber bernere ikke så langt, så noget kalden ned mod engen bragte dem hurtigt op til mig igen, men så kom lømlen også ind igen.

12/1-2008 Hvor tiden dog flyver afsted, nu er vores små uldtotter allerede 7 uger gamle og de vil ikke være vores ret meget længere, heldigvis bliver Celina her, ellers var det da slet ikke til at holde ud, Celina har på en eller anden måde fortalt os fra starten at hun hører til her, det er svært at forklare, men hun følges længere væk end de andre med de tre voksne hunde, hun er frækkere end de andre hvalpe, som Sanne siger, godt hun bliver her, hun er for fræk til at I kan være bekendt at sælge hende til nogen, og noget er der om det, hun kommer også tit og skal bare op og ligge i arm og bide i ansigt, åh det er svært, men der er tusind måder hun fortæller os på at hun er vores baby. Selvom jeg helst havde beholdt dem alle, de har hver deres små sjove ting som gør dem specielle og dejlige.

De blev chippet igår og fik udleveret deres stamtavler, imorgen søndag får de halsbånd på, og tirsdag skal de til dyrlægen og ses efter og vaccineres.

Alt her drejer sig lige for tiden om hvalpene, eller hvalpekøbere, som har været meget flittige til at besøge deres hvalpe, så det bliver helt mærkeligt når hvalpene pludselig ikke er her mere, og at de så selvfølgelig heller ikke får besøg mere, Finn synes de er ved at være klar til den store verden, det er ved at være svært at gå ud og ind, uden alle ni hunde følger med hver vej.
De er rigtig begyndt at komme hen og logre med halen når jeg kommer hjem fra arbejde, sikke en modtagelse, jeg ved faktisk ikke om jeg når at få sagt hej til andre end hundene, de fylder enormt meget når man kommer hjem, skøn modtagelse.

1/1-2008 Og jeg som troede at der ville være masser af tid til at muligt her i julen, men nu er den allerede overstået og vi nåede faktisk ikke ret meget, men hvalpene er blevet flittigt besøgt, og det er jo dejligt.

Nu hvor hvalpene er blevet 5 uger, har vi givet op over for dem, så hele huset er blevet inddraget som hvalpeområde, de nægtede højlydt at blive på deres tildelte område længere, de bruger også rigtig meget af dagen på at lege med Patrik, man kan let se at han ikke er meget ældre end dem oppe i hans hoved, bortset fra at han finder sig i hvad som helst fra de små og sover gerne med en hel flok ovenpå ham, men hvor er de stride ved hinanden lige nu og slåsser og bider i hinanden, de små bisser.
De ser stadig små ud på billederne, men jeg synes de er blevet store, de vejede fra 4-4½ kg på 5 ugers dagen.
De er også blevet vænnet til at komme ud nogle gange om dagen, ikke ret længe ad gangen for det er jo koldt, men det er dejligt at se dem løbe ud på græsplænen og tisse, de skal nok hurtigt blive renlige, de er meget dygtige, selvom der også ryger mange tissetåre på gulvet indenfor, men de ved hvad der skal foregå, når de kommer ud, og det er en stor ting at det er naturligt for dem allerede.
Jeg kan også lige så godt røbe at tæve 2, temmelig sikkert bliver her hos os, hun er helt speciel, ikke at man kan se det på billederne, men hvalpekøberne har alle hurtigt spottet hende, selv min datter som ikke er vild med de store bernere, vidste omgående hvilken vi ville beholde, hun har en dejlig udstråling og er ikke bange for noget som helst, hun er faktisk temmelig fræk, den lille dame.

Vi havde også besøg af Marie-Louise og Enzo og Basso en dag i julen, selvfølgelig skulle det lige regne hele dagen den dag, så vi endte med at lukke Patrik og Basso som er lige gamle ud på gårdspladsen og lege, og spærre af ned til haven, så troede vi da kun de kunne blive våde, når der er et tykt lag grus i gården, men nej, efter 1-2 timers leg, var de begge dyngvåde og temmelig beskidte, så de blev hevet med over i stalden og blowet, jeg skal love for at sand stod os om ørerne imens, men til vores overraskelse stod begge knægtene bomstille til det.
Så Patrik var dejlig rolig resten af dagen, han er ikke vant til at lege så voldsomt og længe med en anden dreng, her er der jo kun pigerne at lege med, og Wiona som ellers nok kan holde ham kørende har jo haft andet og se til, men de er da begyndt at ligge og rulle rundt med hinanden og lege igen, de to store skøre hvalpe, nogen gange med de små hvalpe rullende rundt inde mellem dem.

23/12-2007 Hold op hvor tiden flyver afsted, nu er hvalpene allerede 4 uger gamle og vi er halvvejs, inden jeg bliver nødt til at aflevere dem igen.

Tiden er fløjet med besøg af hvalpekøbere, alle søde mennesker hvor nogle af dem har ventet på lige deres hvalp længe. Så juleforberedelserne er foregået noget lemfældigt i år, men skidt med det, det bliver nok en god jul alligevel.
Og juleaften kommer der også mennesker som er glade for bernere(især hvalpe), så da bliver der uden tvivl dikket og nusset en del igen.

De er blevet meget nemme at passe, jeg tror at 90-95 procent af alle tiståre m.m. pænt bliver afleveret på de aviser der ligger hos dem, måtter og underlag bliver der efterhånden sjældent tisset på, så det er nemt bare at skifte aviser og tørre et par enkelte tåre op. De er også blevet så gode til at spise, uden at grise sig, at jeg som regel ikke behøver at vaske dem bagefter mere, så det er næsten ren nydning.

17/12-2007 En af hvalpekøberne som havde bestilt en tæve, men som har vaklet noget mellem hvad det endeligt skulle være, har besluttet sig for en han i stedet, dermed bliver en af de små piger ledig igen. Til gengæld mangler jeg en han mere, men nu må vi se om en af drengene bliver kraftig nok til at komme til Polen (Patrik størrelse), ellers bliver der jo heldigvis en dreng der, for mors dengse bliver vist svær at nå op på siden af i størrelse. Jeg må sige, at jeg er positivt overrasket over hvor stor interessen har været for lige denne kombination, det har virkelig været Loke og Wiona der har solgt alle hvalpene, men de er jo selvfølgelig også pragtfulde begge to, men dejligt at andre også kan se det.

Ellers er Maja jo kommet hjem igen, sjovt som der bliver et tomrum når en af hundene mangler, selvom der var kommet 6 nye små hunde i stedet, men Maja bøjede villigt af for Wiona med det samme hun kom hjem, så det ser ud til at gå perfekt nu, hun var falsk drægtig da hun kom hjem, normalt er der bare sukkervand i babserne, men denne gang har hun mælk i stride strømme, lige så meget yver som Wiona, så jeg er slet ikke i tvivl om at hun har vidst, at der var hvalpe på vej. Tusind tak til Magdalena for at ville have Maja på ferie i de første kritiske uger, det har været en uvurdelig hjælp, at de så er blevet så glade for hende, at de helst havde beholdt hende, ja det er jo egentlig en ros til Maja, men de bernere er jo gode til at indynde sig.

15/12-2007 Her sker der noget hele tiden, hvalpene er begyndt at blive fodret af mig, Wiona mener ikke det er nødvendigt at gå op til dem hele dagen, kun morgen og aften går hun frivilligt op til dem, så 2½ uge gammel måtte de lære at spise noget selv, men det går nu rigtig godt, de spiser faktisk ret pænt, og Patrik slikker dem gerne rene, når han nu ikke må få maden, jeg sætter ned til dem. Hvalpene ser rigtig godt ud, alle har smukke hoveder og flotte vinkler på benene, de bliver også nødt til at blive pæne, der er vist ingen af hvalpekøberne der ikke vil gå på udstilling med dem, så det er de jo næsten også nødt til.
Patrik har lettet ben for første gang på hans 10 mdr. fødselsdag, jeg håber snart opførslen følger efter hans nye status som voksen, men det er der desværre ikke meget der tyder på, tossede hvalp.
Imorgen skal vi prøve at have Maja hjem igen, Finn kan absolut ikke undvære hende længere, og jeg må da indrømme, at jeg også savner hende, det var lige før Magdalena ikke vil aflevere hende igen de er blevet så glade for hende, hun er jo en super klog hund, så de hygger sig med hinanden derovre. Vi håber da hun vil med hjem igen.

4/12-2007 Jeg har taget stingene på Wiona igår, så nu er det da iorden. Hvalpene stortrives de vejer nu fra 1050 gram til 1300 gram, så de gror næsten mens man kigger på dem, de er også ved at få øjne, så nu kommer de snart til at ligne rigtige hunde, og ikke bare en lille rullepølse.
Det er så morsomt at de tre af pigerne ligner bare Wiona rigtig meget, så vidt man da kan se endnu, og den mørke af drengene ligner Loke rigtig meget på hoved og kropsfacon, det bliver rigtig sjovt at se dem udvikle sig.
Wiona spiser stort set døgnet rundt, hun er bare sulten hele tiden, så der bliver spist noget dåsemad med babytørfoder i, bare pillerne er bittesmå må jeg godt blande dem i, så det er da fremskridt, jeg prøvede ellers at sætte en skål med tørpillerne til hende, men det blik hun sendte mig fortalte, at så ville hun hellere dø af sult, så der er intet forandret, jeg prøvede ellers at lade dem stå en hel dag, men nej. Hun nyder rigtig at have tid til at være hund igen, og ikke kun mor, så hende og Patrik har lagt ude i solskinnet og gnavet knogler, ikke for længe for jorden er jo kold, men hun skulle da lige have lov lidt.

1/12-2007 Wiona har det bare rigtig godt igen og er ikke mere på smerte stillende, hun er holdt op med at ligge hos hvalpene hele tiden, hun går bare op i kassen  og fodrer dem, og så går hun igen. Men de små tager rigtig godt på og man kan se, at de hele tiden udvikler sig, tæve 1 og han nr 2 (se billeder under C-kuld) er dem der er lyd på med det samme de er vågne: maaaaad!!!
Ellers synes jeg der er faldet ro over pasningen, vi skiftes stadig til at holde vagt, men det går faktisk rigtig godt og Wiona ser ud til at have fattet at de ikke skal ligge under hende.
Jeg har forlænget min barselsorlov med mandag og tirsdag også, men så er det også afsted igen på arbejde, øv, jeg har da ikke tid.

28/11-2007 Jeg skal lige love for at det er et 24 timers job at passe Wionas hvalpe, vi skiftes til at holde vagt dag og nat ( nat ved at jeg sover på sofaen), bare i nat og i dag har jeg 3 gange hevet en hvalp ud under Wiona som hun havde lagt sig på, og hun flytter sig ikke selvom den spræller helt vildt.  Det har ikke været så slemt de andre dage, men i går fik vi fat i noget smerte stillende til hende, for hun gik helt krumbøjet staklen, så nu er hun mere fri i bevægelserne igen, selvom hun stadig løber lidt underligt på bagbenene, men det har åbenbart den effekt at hun ikke lægger mærke til at hun lægger sig på en hvalp af og til, så det er med at være oppe på dupperne, jeg håber, vi har held til at blive ved med at mærke og høre, når der er noget galt med en hvalp, mine moder instinkter er ihvertfald vågnet brat til live igen, og mig som plejer at sove som en sten, vågner ved den mindste lyd fra hvalpekassen.
Det ville være ærgerligt hvis der skete noget med nogen af dem, de ser simpelthen pragtfulde ud, og man kan allerede nu se at hovederne er så runde og lækre, ikke noget fladt på dem, jeg er allerede helt syg med dem, og har spurgt om vi ikke bare kan beholde seks små bernere mere, typisk mig fik jeg at vide.
Nå der ville nok være nogen der så ville blive skuffede.

26/11-2007 Så fik vi overstået fødslen og sidder her med 6 skønne hvalpe, de 3 af pigerne og den ene dreng er så ens i aftegn at jeg simpelthen ikke kan kende forskel på dem, det er kun vægten der lige nu gør at jeg kan se hvem der er hvem. En sjov lille ting, de har alle 6 en stor hvid halespids ligesom Wiona, sådan ca. 1 cm halespids der er hvid.
Men inden vi kom så langt var det noget af en fødsel, hun var meget trang i fødekanalen og kunne ikke selv få den første hvalp ud, samtidig var presseveerne ikke kraftige nok, så vi måtte ned til dyrelægen og have givet hende vestimulerende indsprøjtninger og kalk, derefter tvang dyrlægen den første hvalp ud, den var kæmpestor 600 gram og hovedet var også rigtig stort, så hun skreg godt nok noget over det, men med lidt hjælp kom de næste tre hvalpe, inden det hele gik i stå igen, ned til dyrelægen igen og få mere vefremkaldende sprøjter, men ingen reaktion, hun var simpelthen fuldstændig udmattet, så der var ingen vej udenom et kejsersnit, den hvalp der ikke kunne komme ud var desværre død, men der lå 2 hvalpe inde bagved hvor den ene havde løsnet sig, så dem nåede dyrlægen at redde. Vi var alle lykkelige da det hele var overstået, vi havde simpelthen så ondt af vores lille stakkel fordi det var så svært for hende, så det var rart at se hende få ro efter indgrebet.
Vores ene hvalpekøber kom i går med en buket roser i barselsgave, det var rigtig sødt af ham, tak Jens.
Så nu er tiden kommet til at nyde de små og se dem vokse sig store og forhåbentlig smukke, men det ser de nu ud til nok at skulle.

22/11-2007 Nu nærmer sig tiden for Wionas fødsel, hun vil ikke være alene mere, og gisper rigtig meget i dag, temperaturen er også røget ned på 37,5 grad i dag, men vi mangler lige at få den helt ned på 37 inden der rigtig kommer gang i hende.
Maja er midlertidigt flyttet hjemmefra, for de 2 piger kunne simpelthen ikke forliges lige nu, de røg på hinanden for en 3-4 aftener siden, og vi har måttet holde dem adskilt siden, for de knurrer meget efter hinanden, for nu vil Wiona ikke give efter for Maja mere, hun skal jo skaffe plads til hvalpene.
Heldigvis har Magdalena fra kennel Duevang tilbudt at have Maja boende nogle uger, så Wiona kan få fred til sine hvalpe, tusind tak for det Magdalena.
Så nu er vi klar til at modtage bebserne, køkkenet er møbleret om så spisebordet er væk og fødekassen er istedet flyttet ind og desinficeret.

12/11-2007 Åhh jeg er lige blevet sparket i hånden af Wionas babyer, man bliver helt høj af det, nu kan jeg snart ikke vente med at se dem længere, jeg kan ikke tænke på ret meget andet, bare det snart var så vidt, men der er stadig ca. 11-12 dage tilbage, og nu behøver hun altså ikke blive ret meget tykkere, sikke en mavse.
Heldigvis har hun det godt nu, og vil gerne ud at gå tur, selvom turene er blevet noget kortere og roligere.

7/11-2007 I går var vi i Givskud løvepark og klappe baby løver, sikke en oplevelse, vores datter Bettina havde overtalt løvepasseren til at lade os  komme ind og klappe de små nye løvebabyer, de er knap 3 uger gamle, han havde lukket moderen fra så længe. Nåhh de var søde.
Jeg lægger lige nogle flere billeder ind i fotos.

 

 

31/10-2007 Her går det efterhånden rigtig godt, Patrik løber som en drøm, let og elegant i alle bevægelser, det er simpelthen en fornøjelse at se. Vi har måttet stille musefælder på bordet for den kære Patrik, han blev simpelthen for slem til at stjæle, en af dem klappede lige for næsen af ham, så 1 dag har vi nu prøvet uden næsen på bordet, jeg tror desværre bare ikke det holder, sådan en lille flab.
Wiona bliver dejlig rund, det er simpelthen en fornøjelse at se på hende, jeg har lånt Birgitte`s bog hvalpe på vej, og det er sjovt at se at hun følger fuldstændig bogen med alt, utilpas i tredje uge og måske igen i 5 uge, ja det skal jeg love for, hun har lige kastet op på gulvet ( hun er i femte uge nu), jamen simpelthen det hele passer, bortset fra at man først skulle kunne se noget på hunden fra femte uge, Wiona begyndte at blive tyk allerede i slutningen af tredje uge, selvom hun næsten ikke spiste noget i den uge. Vi har delt hendes måltider op til 3-4 om dagen, for hun kan ikke spise ret meget af gangen, til gengæld indfinder hun sig hver gang der er mad i nærheden, hvilket er helt unormalt for hende, hun plejer at være ret uinteresseret i mad. Vi glæder os helt vildt, for det er alt for mange år siden vi havde det sidste kuld hvalpe.

Vores sidste lille meyersunge flyttede hjemmefra i søndags, jeg tror vi har fundet den helt rigtige familie til hende, som har masser af tid til at snakke med hende, de er allerede meget glade for hende, men hun er jo også en rigtig nussepige og kravler ind i trøjen og skal putte og ligge i hånd.

15-10-2007 Uh hvor er Patrik sulten, han stjæler som en ravn, fordi jeg har sat foderet ned til ham, hvor er det synd, at han skal være så sulten, men det nytter jo ikke noget, hvis vi skal forsøge at stabilisere det forben, det går jo da ret godt efterhånden.
I lørdags havde vi inviteret gæster til en nem frokost oppe i sommerhuset, efter frokost satte vi os hen i sofa og stole og fik kaffe, der stod en stor skål chips og en skål med matadormix på bordet, efter kaffen skulle vore gæster hjem og vi følger dem uden for døren og står og snakker udenfor i 5-10 min. da vi pludselig kommer i tanker om at Patrik er inde, pigerne rører ikke noget så det er ligegyldigt at de er inde, jeg farer ind i stuen, alt alt for sent, matadormixskålen ligger i tusind stykker på gulvet og der er ikke spor af det nogen steder, skålen med chips var støvsuget for chips, men heldigvis ikke væltet ned, da mistede vor far godtnok tålmodigheden og fortalte den unge mand et par borgerlige ord, men ak det hjælper ikke en døjt, så længe han er så sulten, lille stakkel.

De synes godtnok også jeg er kedelig i disse dage, jeg er sygemeldt med en enten forstrukken  eller sprængt sene i den ene hæl, det er møgtræls på ægte jydsk og hundene kommer så ingen ture på lige nu.

11/10-2007 Så nu går det heldigvis igen, Patrik livede op hen til aften igår, og han var vildt sulten til sin aftensmad, jeg kunne se det begyndte at gå fremad, da han kom hen og begyndte at gumle på mine fingre, noget som jeg har forsøgt at vænne ham af med siden han var 8 uger, men han kan ikke lade være at gøre det når han er legesyg, han stopper godt nok når jeg siger: ikke bide, men det skal da lige prøves af hver gang, men denne gang blev jeg helt glad, for så vidste jeg det værste var overstået.

Wiona har været på pencillin i 10 dage + stor overdosering af Animastrath, for pencillin kan ikke tage det alene, men i kombination har jeg efterhånden lært at jeg kan få det væk igen, man skal godtnok næsten selv være dyrlæge for at få tingene under kontrol; 
Wiona fik atter betændelse efter parring, selvom hun også fik pencillin under parring for at forebygge, det er ikke meget held vi har i avls henseende, så det bliver jo nok heller ikke til noget denne gang, men det er vi jo snart vant til, øv.  
Men man kan jo desværre ikke lade være at håbe uanset chancerne er meget små.

Ellers nyder jeg at roen er faldet over hundene efter al løbetidsophidselsen, især Wiona er jo fuldstændig overskruet lige op til en løbetid, hun hujer og leger og laver ballade hele tiden, men efter løbetid mærker vi næsten ikke at de er der.

10/10-2007 Åh stakkels lille Patrik, fjollet også at jeg ikke holdt bedre øje med ham i går, da vi gik og ryddede op i stalden og var nede på afbrændningspladsen med ting der skulle brændes af, jeg så ikke, at han gik og spiste noget af papegøjernes madrester, som også ryger derned, faktisk opdagede vi først, at der var noget galt, da han pludselig ofrede midt på gulvet, en ordentlig dynge ulækre ting, føj, senere kom han op i sofaen til mig og begyndte ret hurtigt at gylpe, nøj han blev lempet ned i en fart, og ofrede igen på gulvet, da vi nåede aften ville han ikke have sit aftensmad, for første gang var han ikke interesseret i mad, og han så bare sløv og dårlig ud. Senere prøvede vores datter Bettina lige igen, og da spiste han det, med det resultat at det kom op igen en halv time efter.
I nat lykkedes det ham at fjerne hvalpegitteret ( nå ja det gør han så egentlig hver nat)og gå op i sofaerne og brække sig ud over dem begge to, og lægge sig i det bagefter, så det var lækkert at stå op til, morgenmad var da heller ikke noget han havde lyst til, så nu får han lov at gå resten af dagen uden mad, så må vi se til imorgen, er han ikke bedre der, kommer jeg nok til at rende til dyrlæge igen, jeg skal vist snart have en fast konto der, suk.  Han ligger mest og sover, han virker rigtig utilpas, stakkel.
Vi er lige begyndt at fyre, så gulvvarmen er startet, uh hvor hundene synes det er træls, de kan ikke rigtig finde et sted der er koldt nok.

6/10-2007 Endelig ser det ud til at gå bedre med Patrik, de dyrlæger er efter min mening ikke meget bevendt i sådanne tilfælde, ikke et eneste råd til hvad man kan gøre.
Til gengæld blev jeg så tilpas desperat, at jeg har sat dosering på Artroflex op til 2½ gange normal dosis og taget en 1/5 del af fodermængden fra ham og samtidig gået over til halv hvalpefoder og halv voksenfoder, og bingo, efter 2 dage lettede det allerede noget på hans halten og nu efter knap 14 dage er det næsten forsvundet, samtidig er væsken i hans slimsæk på albuen næsten forsvundet, det kom ellers tilbage 2 dage efter dyrlægen havde suget det ud.
For at teste ham gik jeg en tur med alle tre hunde i dag på ca. 3 km uden snor selvfølgelig, noget som jeg ikke har kunnet før på grund af hans halten, og selv da vi kom hjem var der ikke noget at se, andre kan nu slet ikke se noget på hans bevægelser, jeg fornemmer mere end ser at der stadig er en anelse trækken på det forben, men ingen halten i den forstand, så endelig kan vi slappe af og bare nyde den lille frække.

By the way, jeg var lige gået en lille tur ind på det lille hus i eftermiddag, da jeg hører et knald ude fra køkkenet, så jeg skynder mig ud i en vis fart, og gæt hvem der er rendt med vores engelsk bøffer, ja rigtig gættet selvfølgelig Patrik, og tallerkenen de lå på, fandt jeg i tusind stumper på gulvet, han havde desværre for ham ikke nået at bide hul i posen, så han måtte pænt aflevere dem igen, det er nu ikke nemt at være en lille sulten hund

26/9-2007 Øv, æggene hos de grå jacoer var ubefrugtede, jeg vidste naturligvis godt at der var størt risiko for at de var det, men man håber jo altid at det skal lykkes med nogle unger.

Jeg var igår hos dyrlægen og fik lavet for røntgen på Patrik, da han bliver ved at døje noget med det ene forben, trods alt hensyntagen og hjælpemidler, og da vi var igang kunne vi lige så godt få taget af alle fire ben, så ved vi så nogenlunde hvordan det ser ud. Som ventet er der lidt i højre albue, den ene knogle slutter ikke helt tæt om den runde kugle, men dyrlægen mente ikke at det var slemt, den venstre så ok ud, og hofterne var til UG med kryds og slange, men hofterne var jeg nu heller ikke bange for, så frit som han bevæger bagbenene, hofterne synes jeg gerne, jeg kan se om der er noget, når jeg går og kigger på basserne til daglig, det har da holdt stik endnu. Jeg var ellers ved at opgi håbet om at han kan bruges til noget, men det så da ikke helt skidt ud, så nu kommer det an på udviklingen det næste halve år. Dyrlægen mener at det er en slimsæk der driller ham på albuen, men der var ikke desideret betændelse i den, men der var væske som sad uden på leddet i slimsækken/hinden, det sugede han ud og jeg kan godt se at Patrik bevæger sig meget mere frit i dag, når han traver, i alm skridtgang har der ikke været noget at se på ham heller ikke før.
Så mor her kan ånde lidt op igen i første omgang, så må vi se hvordan det går, for han er mors lille(store) dengsedreng, selvom han næsten ikke kan sidde i vores 2 personers sofa sammen med mig mere, han er bare blevet stor, men er stadig min lille nussegris.
Og sikke et temperament, dyrlægen og jeg vendte og drejede ham på bordet og tog billeder, uden bedøvelse og han sagde bare ikke noget til det, dyrlægen er passende imponeret over hvor samarbejdsvillig og sød han er.

3/9-2007 Så gik endnu en udstilling, denne gang i Silkeborg, Patrik var også med denne gang, nu er han jo blevet 6 mdr. og kan komme med i hvalpeklasse, og han skal jo trænes lidt i at være med, men for søren hvor var han da tvær, ikke tale om at han ville være i ringen, og han ville da slet ikke stå stille, herhjemme er han ellers så sød og nem, og han har jo bare det rolige temperament som jeg elsker, men han virkede mut og træt og fuldstændig uoplagt, så det var faktisk utroligt at dommeren både gav ham første præmie og placerede ham som nr 2 i klassen, men det var tydeligt at han kunne lide Patrik og hans kritik var helt unik, men anden præmier og tredjepræmier regnede ned fra begge dommere, så ud af 8 hvalpe fik kun 3 første præmie, så vi er meget stolte af vores lille smukke Polak.
Wiona fik også første præmie og blev nr 3 i åben klasse, med hende har jeg det problem, at hendes far er hendes trygge havn, og kan hun se eller lugte ham i nærheden, er hun kun fokuseret på at komme hen til ham og ligge i arm.
Men alt i alt synes jeg vores 2 små hunde klarer sig rigtig godt og de er begge en fornøjelse at have med på udstilling.


To af de små meyersunger er nu flyttet hjemmefra, de kom tilbage til opdrætteren som syntes det var lidt sjovt at kunne røre sine fugle overalt, det var en helt ny oplevelse for ham. Den sidste lille pige, bliver her i første omgang.

26/8-2007  i fredags d. 24/8- 2007 fik jeg lokket begge de grå ud i volieren og tog et kig i redekassen, og der lå 2 rigtig flotte æg, i går så jeg så en parring, så jeg er sikker på at der kommer flere æg, Sisse er i dag for første gang ikke kommet ud af redekassen da jeg fodrede, så mon ikke hun er begyndt at ruge fast nu, det kan selvfølgelig også være fordi hun lige var ved at lægge et æg.
Hold op hvor er det spændende, jeg håber sådan at der kommer nogle små grå bebser.

23/8-2007 Jeg nåede da lige at få skrevet hvor meget glæde hundene har af hinanden da det gik helt galt, da jeg kom hjem fra arbejde tirsdag aften gik Maja alene udenfor og ville ikke med ind, da jeg kom ind fortalte Finn at hun var røget på Wiona, og denne gang var det virkelig for alvor, det er noget der er sket et par gange før, altid lige inden de kommer i løbetid, han kunne denne gang ikke få hende til at slippe Wiona bare ved at råbe til hende, så han måtte tage en liste der  stod ved døren og give Maja nogle drag over ryggen før hun slap´, det rystede hende da heldigvis noget, vores hunde er jo ikke vant til at få nogen på låget, så hun kom til sig selv, og Wiona var røget om bag ham og gik ikke udenfor selv mere den dag, heldigvis ser det ikke ud til at der er sket Wiona noget særligt, hun er lidt øm i den ene skulder og har et lille sår i nakken fra en tand, men det er vist også billigt sluppet, nu går de adskilt i nogle dage, så plejer det at gå over igen, men vores beslutning om at sterilisere Maja står nu endegyldigt fast, hun har det simpelthen ikke selv godt når hormonerne raser sådan i kroppen på hende, lige i denne periode virker hun faktisk lettere utilregnelig, selv Patrik har hun knurret efter, og hun går selv af vejen for dem begge og virker bare meget præmenstruel. Kun over for os er hun stadig kærlig.
Jeg tror altså snart Wiona går i løbetid, Patrik er utrolig interesseret i hende og snuser hende jævnligt i bag, og forsøger derefter at springe op på hende, jo han er vist ved at blive en stor dreng.
Jeg håber bare Wiona venter med at gå i løbetid til efter den 2/9, for hun skulle gerne lige med på Silkeborgudstillingen først

Det virker som om alle vores dyr er gået bananas de sidste dage, min grå jaco Tarzan gik til angreb på mig for nogle dage siden, Tarzan som altid har været blid som et lam, ja ingen af de to grå har nogensinde forsøgt at bide mig, heldigvis er Sisse sød som altid, så Tarzan blev bare viftet ind i volieren igen, så tog jeg de to meyers ud, og historien gentog sig, Piv fløj lige op på hovedet af mig og forsøgte at bide mig i hårbunden, også han røg i volieren igen, og jeg var ret rystet. Men forklaringen har jeg fundet, de er gået i ynglestemning så det vil noget, og Sisse har tilbragt de sidste 3 dage i redekassen, i går da jeg fodrede  kom hun ud og jeg kunne se, at hun er helt tyk i rumpen, så det første æg ser ud til at være på vej, så lige nu er det mega spændende at se hvad der sker hos de grå, tænk hvis det ender med små grå babyer, det kunne altså bare være sjovt.
Meyerserne sker der ikke rigtig noget ved, Pivs kone Skipper synes bare han er træls og hun kunne ihvertfald ikke tænke sig at gå ind i sådan en mørk rede, fjerene rejser sig på hele kroppen af hende bare ved tanken, altså når hun nærmer sig indgangshullet og vil kigge ind.




18/8-2007 De små meyers er nu vænnet helt fra håndopmadning, sidste gang de fik var mandag aften, og de ser ud til at trives fint uden, vægten har heller ikke ændret sig, og de er livlige og legesyge, så nu går der kun godt en uge til de to af dem flytter hjemmefra. Det bliver helt mærkeligt ikke at have trioen af vilde banditter svirrende rundt om mig, når jeg er oppe på kontoret.

Jeg skal lige love for at jeg har fået hund i lille Patrik, han følger mig som en skygge overalt, og bliver helt desperat hvis ikke han kan komme med mig, når jeg tager arbejdstasken har han dog lært at der ikke er noget at gøre og kigger bare sørgmodigt efter mig, heldigvis laver han ikke ulykker når han er alene hjemme. Nåh jo for ca. en måned siden fik han lige sat sit helt specielle design på en af vores nye køkkenlåger, sådan et nyt dyrt køkken ser jo alt for kedeligt ud uden tandmærker, og fodlister er vel også kun påsat for at små hunde der keder sig har noget at give sig til.  Men det var om morgenen når han var vågen og vi ikke var, det er han da heldigvis holdt op med igen.
Så tror man jo at det er hvalpen der er mest skør og legesyg, ikke? Men nej, Wiona er så legesyg at hun er fuldstændig vild og fjollet, så alle tre hunde tager meget tit en, fang mig tur rundt i haven, med Wiona forrest, Maja synes det er drønirriterende, at hun ikke kan løbe Wiona op, bagdelen er vist blevet for tung, til gengæld er Maja den klogeste af vores hunde, så hun planlægger strategier hvor hun beregner hvor Wiona vil komme til syne næste gang og skyder genvej i fuld fart derhen, og har hun ret, bider hun sig fast i halen på Wiona, så hun kan holde hende, mens hun knurrer og bjæffer helt vildt, der er Maja`s 46 kg jo en fordel mod Wiona`s kun 40 kg. De er skøre de hunde.
Men hvor har de dog meget fornøjelse af hinanden, jeg kan få helt ondt af de stakler der er alene i en familie, og især hvis alle i familien er væk mange timer hver dag, hvor må de dog kede sig.
Nogen gange tror jeg Wiona er født som det forkerte dyr, hun burde være en kat, hun kommer hver morgen og mange gange i løbet af dagen hen og  borer sig bagfra ind mellem benene på os og gnider sig som en kat rundt om vores ben, gæster ser lidt mærkelige ud i ansigtet når hun kommer hen og gør det ved dem i deres fine tøj.


13/8-2007 Sikke en skøn weekend, pragtfuldt vejr, samvær med masser af bernerfolk og min dejlige Wiona fik sit første cert. hvad mere kan man forlange.  
Det startede ellers ikke så godt, lørdag fik hun 1 præmie, men blev slet ikke placeret, men det er også svært, for hvor er der da mange smukke bernere efterhånden, det er en fryd at se så mange lækre hunde, så det er jo små ting der afgør hvem der vinder, lørdag vandt en smuk tæve der faktisk lignede Wiona rigtig meget.

Men søndag var der en engelsk dommer, hun var meget grundig og mærkede på alle hunde, og Wiona er god til at lave øjenkontakt med dommeren, hvilket jeg har lagt mærke til at mange dommere ikke kan stå for, jeg fik besked på at gå op på førstepladsen med hende, og så bliver jeg altid helt rundt på gulvet, men vi kom da igennem det hele og hun endte med at få cert. på billedet under udstilling, ses dommeren give mig et klap på skulderen mens hun hvisker til mig at det er en pragtfuld hund jeg har, og det bliver jeg jo mægtig glad for at høre.

13/8-2007 Ellers er meyersungerne jo i fuld gang, de flyver og spiser og er utrolig frække, de får stadig håndopmadning om aftenen, men nu er det også på tide at droppe det, de spiser rigtig godt selv, så det er mest gammel vane at de gerne vil have lidt.
De vil helst ikke ned i bunden af buret, så jeg måtte til Vejle for at få fat i et frugtspyd så jeg kunne hænge frugt og grønt op til dem.

De kravler ind i bluser og nipper i ørerne, piller i munden og næsen og ja alt hvad de kan finde skal lige nippes og smages på, tungen kører rundt på alt nyt, skøre unger.

19/7-2007 Vi er lige kommet hjem fra ferie i vores sommerhus ved vesterhavet, det er noget af en tur med alle vores dyr, jeg havde 3 berner sennen og 5 papegøjer i bilen, Finn måtte så have al oppakningen i sin bil, men ih hvor hundene og de grå jacoer nyder at komme i sommerhus, så har vi jo tid til dem hele dagen.

De små meyers er blevet store og har nu fuld fjerdragt, jeg regner med de begynder at flyve i løbet af de næste dage, de er også begyndt at nippe til forskelligt mad, men får stadig håndopmadning 3 gange om dagen. Hvor er de dejlige, de er så rolige og alligevel nysgerrige.

De voksne meyers måtte blive hjemme, vi havde simpelthen ikke plads til flere, min ældste datter Hanne passede dem for os.

Hvor hundene elsker at fræse rundt på stranden, og Finn forstår da at gøre dem helt kulrede i hovedet.

Patrik og Wiona har leget og leget, man kan godt se hvem der er de "små", Maja gider ikke at lege så meget mere.
Desværre får Patrik nu lidt vokseværk i det ene forben, så gåture er lige for tiden aflyst, leger han bare i haven er der ikke noget, selvom de er aldrig så skøre, det er nu lidt underligt. Han får Hokamix Gelenk for at støtte knogler og brusk i leddene i voksetiden, det har jeg rigtig gode erfaringer med, så jeg håber det hurtigt går over igen.

30/6-2007
Så har vi fået 3 små meyerspapegøjer ind til håndopmadning, forældrene ville ikke have mere at gøre med dem efter opdrætteren havde ringet dem, så efter et døgn uden mad, kom opdrætteren her med dem, da var de ca. 3 uger gamle og af en sjælden underart, som bliver blå på brystet.
De stortrives.