 |
 |
|
 |
 |
Vores første berner sennen var fra kennel Vollenweider, hun hed Vollenweider`s Nelli, en pragtfuld pige med et sind der gjorde at vi for evigt elsker bernere. Nelli var efter Tertzo`s Fairytale Prince og Mariasminde`s Acca, desværre begyndte hendes søskende allerede at dø af kræft fra 4 års alderen, og Nelli døde 5 år gammel, sandsynligvis af MH den arvelige kræftform, da hun havde tumorer i næsten alle indre organer.
Da vi fandt ud af det, havde vi allerede beholdt Maja, den eneste pige Nelli fik i de to kuld hun blev mor til, vi håbede at Maja`s far Amordoro`s Victororry kunne indvirke på hendes chancer for at leve længere, da han blev næsten 10 år gammel og så vidt jeg ved ikke døde af kræft, men Maja fik alligevel sygdommen, men hun fik da et år mere end sin mor, da hun nåede at blive godt 6 år.
Vi savner de to piger utrolig meget, men er i dag meget glade for at Maja aldrig fik hvalpe, og vi er slået ind på nye linier fra udlandet i vores avl, hvor der er mange hunde der er blevet gamle bag dem, det har vi opdaget er utrolig vigtigt. Vi skal have mange flere gamle bernere igen.
|
|
 |